Lis er gift med en transvestit

Det er lørdag aften, og Lis Bymark sidder sammen med sin mand, Henrik Sørensen, i hjemmet i Hillerød og nyder en amerikansk film i fjernsynet. "Tootsie", som filmen hedder, er med Dustin Hoffman, der for at få et job føler sig nødsaget til at agere kvinde, og han klæder sig derfor i kvindetøj, tager paryk og makeup på og øver sig i at spankulere i høje hæle.

De to ægtefæller, der på det tidspunkt har været gift i næsten 30 år, er begge optaget af, hvad der foregår på skærmen, og pludselig slår Henrik hånden ned i sofaen og udbryder: - Lis! Jeg tror sgu, din mand er transvestit!

Sådan en udmelding kunne nok få det til at gibbe i de fleste kvinder, men Lis tager udmeldingen med knusende ro.

- Heldigvis er jeg den type, der altid reagerer nøgternt, når jeg bliver overrasket eller chokeret, fortæller Lis, der i første omgang lige sank og ellers kiggede spørgende på sin mand.

- Jeg skulle jo lige finde ud af, om det her var alvor eller hvad.

Bare det var mig!

Da Henrik fik sundet sig lidt oven på sit udbrud, gik det op for ham, at han måske alligevel havde chokeret sin kone lovlig meget.

- Jeg forklarede Lis, at jeg havde levet mig fuldstændig ind i "Tootsie"-rollen og under hele filmen havde tænkt: Bare det var mig! Men jeg sagde til hende, at hvis hun var meget ked af tanken om at være gift med en transvestit, ville jeg selvfølgelig droppe tanken helt.

Lis kender sin mand godt, så hun tog en dyb indånding og gav sin mening til kende.

- Hvis du virkelig har det sådan indvendigt, kan du ikke bare ignorere og glemme det. Jeg synes, du skal starte med at melde dig ind i en transvestitforening og finde ud af, hvad det hele er for noget.

Henrik var lettet, valgte straks navnet Henriette som sin feminine person og gik dagen efter i gang med at finde en forening.

Læs også om "Tina", der sprang ud som transvestit i en alder af 40 år

Soveværelset fredet

Efter besøget i foreningen blev Henriette bekræftet i, at hun havde en feminin side, som hun følte sig nødsaget til at udleve, og efterhånden, som Henriette fik mere og mere plads i ægteskabet, så Lis sig nødsaget til at lave et par enkle husregler.

- Hun var først og fremmest forment adgang til soveværelset, men det var også hendes eget ønske. I starten var det meget vigtigt for mig, at jeg stadig havde min "mand" ved siden af mig i dobbeltsengen. Det var aldrig sådan, at jeg forestillede mig billeder inde i mit hoved af Henriette. Jeg tog fra starten den beslutning, at når min mand var Henrik, så var han mand og en "han", og når hun blev til Henriette, så var hun kvinde og en "hun". Så det handlede for mig om at adskille de to personligheder og så tage et skridt ad gangen.

På et tidspunkt var parret nødt til at tage den store beslutning at involvere familie og vennekreds.

- Vi tog land og rige rundt med en slags oplysningskampagne, og alle tog det fantastisk pænt. Enkelte har ikke haft lyst til at møde Henriette, og det er selvfølgelig helt okay, men langt de fleste - både vores forældre og venner - accepterede uden problemer Henriette.

Hjælper andre

Medlemskab af Transevestitforeningen i Danmark, TiD, har i de første år også hjulpet Lis med at håndtere situationen, og i dag - mere end 15 år efter, at Henriette dukkede op på arenaen - har både Lis og Henriette hjulpet utallige andre par i samme situation.

- Henriette har været rigtig mange steder for at holde foredrag, og vi taler stadig gerne med fortvivlede mennesker, der lige har opdaget transvestismen som en del af deres forhold og derfor skal finde deres egne ben under de nye vilkår.

Men vores eget ægteskab kører på skinner, og vi er lykkelige sammen - alle tre!