Mette og Michael fra ”Først til verdens ende” omfavner det ukendte

■ Familie Journal har mødt det gule hold, Mette og Michael Ramgil Stæhr, fra TV 2’s rejseprogram ”Først til verdens ende”, hvor de sammen med fire andre par konkurrerede om at komme først i mål og vinde en kvart million kroner.

De 10 deltagere begyndte deres rejse i Japans hovedstad, Tokyo, hvorfra de bevægede sig 14.000 kilometer sydpå. Undervejs skulle de fem hold forbi seks forskellige checkpoints, hvor det syvende og sidste befandt sig på Bali i Indonesien.

Det var der dog ingen af holdene, der vidste, før de stod i Japan, og det var en helt ny situation for Mette og Michael, selv om de allerede havde oplevet en hel del sammen.

– Vi landede i Japan uden gps og mobiltelefon. Det var en stor mundfuld, siger 38-årige Mette, der arbejder som sygeplejerske.

Derfra skulle de på egen hånd finde rundt fra det ene checkpoint til det andet i en verdensdel, der for dem var ukendt og anderledes. Heldigvis mødte parret kun hjælpsomhed undervejs.

– Vi mødte en ældre japansk mand, der sad ved en busterminal og ventede på sin bus. Han droppede tre busser for at prøve at hjælpe os med at købe en billet. Vi kunne bare mærke, det betød så meget for ham at hjælpe os, siger 53-årige Michael, der arbejder som veterankoordinator.

Mette og Michael lærte hinanden at kende i 2018. De boede begge på Bornholm og faldt for hinanden, da Mette serverede øl til en koncert i Musikhuset. De fandt hurtigt ud af, at de begge elskede at rejse.

De seneste seks år har de både rejst i Danmark og Europa, og deres første længere tur sammen gik til Irland, hvor de rejste rundt i ni dage uden en egentlig plan.

– Vi havde bare købt to flybilletter og en enkelt overnatning i Dublin. Det var en kæmpe oplevelse bare at køre rundt og se alle de små byer og besøge en masse hyggelige steder, fortæller Mette.

En anden gang tog de til Rhodos, hvor Michael gerne ville finde båden Triton, som hans mor havde arbejdet på som ung. Det lykkedes for ham.

Men de oplevede mere end det.

– Vi fandt dem, der ejede den. Alle fra den græske familie ville møde os og se de billeder, jeg havde med fra min mors tid der. Selv den gamle oldefar ville hilse på os. Det var en stor oplevelse, siger Michael.

Med en hel del rejseoplevelse i bagagen havde Mette og Michael lyst til et større eventyr. Og da Mette så, at de søgte deltagere til rejseprogrammet, tøvede ingen af dem. Tanken om et kamerahold i nærheden skræmte dem heller ikke.

– Vi har også været i Lübeck, hvor et hold fra et tysk rejsebureau fulgte os. Det var ret sjovt, siger Michael.

Gode minder

Da de kom afsted, var det heldigvis ikke kun optagelser fra tidligt til sent. Parret fik også tid på egen hånd, og de besøgte Den Kinesiske Mur, som gjorde stort indtryk. Det var på et tidspunkt i konkurrencen, hvor de var trætte, men da de ankom til det store monument, aftog trætheden.

– Vi nåede desværre kun at se en brøkdel af den i alt over 21.000 kilometer lange mur. Men det var et stort øjeblik at stå der og få lov til at dele det med hinanden, siger Mette.

Det var ikke kun den kinesiske mur, der gjorde indtryk.

I Sydkorea besøgte parret et lokalt fiskemarked, hvor fisk lå sprællevende i hvide fiskekasser. I en af boderne spiste parret en noget særpræget ret – nemlig søpølse. Damen, der havde boden, insisterede på, at de smagte den, og til sidst blev de overtalt. Det var først en lidt grænseoverskridende oplevelse, som senere blev til et sjovt og anderledes minde, som de har sammen.

Selv da rejsebudgettet var opbrugt, og de kom for sent til en checkpoint og derfor måtte forlade konkurrencen, var de ikke færdige med Asien. De tog selv videre til Vietnam og Thailand og fortsatte med at rejse uden en egentlig plan.

I Vietnam strandede de på en tilfældig togstation på grund af oversvømmelser. Ingen af de andre passagerer kunne fortælle dem, hvad der var sket, så de opsøgte togets konduktør.

– Vi fandt ham nede i togets køkken, hvor han sang karaoke og hyggede sig med fødderne oppe på bordet, griner Michael.

Svar havde han dog ikke mange af.

Udsigten til at være strandet på ubestemt tid fik parret til at forlade toget. De gik nogle kilometer til den nærmeste by, hvor de blev et par dage og udforskede området.

– Vi var virkelig langt ude på landet i Vietnam, og der var intet andet end den lille landsby med et lille hotel. Der var virkelig hyggeligt, fortæller Michael.

– Ja, det var et sted, hvor endnu færre kunne engelsk, men det var ret nemt at navigere i, når vi lige kom fra tv-optagelserne, hvor det hele tiden foregik sådan, siger Mette.

At være hjemme

Selv om Mette og Michael holder af at rejse sammen og opleve verden helt autentisk, så holder de også af hverdagen. De er enige om, at de ikke behøver at rejse til udlandet for at få de store oplevelser. Dem kan de også få i Danmark. Derfor har de anskaffet sig en solskinsgul sejlbåd, så eventyret også kan nås lige inden for rækkevidde.

– Det er blevet vores sommerhus nede i Køge Marina. Det er virkelig dejligt. Vi behøver ikke det store sejlvejr for at være på båden, og så elsker vores hund Totto også at være der, siger Mette.

Det er faktisk ikke de helt store sejlture, der trækker i dem, selv om de sidste år sejlede over Østersøen til Bornholm. Det hele er stadig på hobbyplan, for Michael nyder at vedligeholde båden og finde ud af, hvordan det hele virker.

– Vi er nok mere til hyggen i båden og selve havnemiljøet. Det elsker vi. Selv om jeg godt kan lide at sejle, så er det egentlig det, der tiltrækker mig. Trods dét har vi planlagt, at vores næste rejse på båden skal være to uger, hvor vi sejler op langs kysten på Sjælland, siger Michael.

Hos Mette og Michael er der plads til de små og store drømme. Særligt en har været længe undervejs, og de håber, at også den en dag kan gå i opfyldelse.

– Vi drømmer om at få et barn sammen, men indtil da fylder vi vores liv med en masse skønne oplevelser. Og hvis det sker en dag, så kommer eventyret i mange størrelser, siger Mette og smiler til Michael.