Min inspiration bor indeni mig

Vore kjoler er i alle farver

Grøn, blå, rød, hvid, sort og mange fler’

Men hør nu bare, hvad jeg vil fortælle

Grøn, blå, rød, hvid, sort og mange fler’

Med denne hjemmegjorte version af børneklassikeren ”Se min kjole” skyder kostumedesigner Lotte Dandanell sit foredrag i gang.

Det utraditionelle sangvalg kendetegner Lotte, for er der en, der skiller sig ud fra mængden, er det hende. De røde briller matcher den røde blomst i håret, ligesom den pink pelsfrakke matcher den pink håndtaske. Det hele er krydret med et hjemmesyet forklæde og markante sølvsmykker.

Sådan tager hun imod de fremmødte i Ældre Sagens lokaler på Frederiksberg. Her er både mænd og kvinder dukket op for at høre om hendes fascinerende arbejdsliv.

Både inden foredragets begyndelse og i pausen undervejs tager flere fat i Lotte med ordene ”tak for sidst” og ”holder du julemarked igen i år?” Det er tydeligt, at flere i forsamlingen har hørt foredraget før.

– Jeg har haft mange kærester og flere mænd, men kun én symaskine.

Sådan indleder Lotte, og salen kvitterer med et stort grin.

Under det åbenlyse komiske ligger også en stor sandhed, nemlig den, at Lotte på mange måder har haft en hektisk tilværelse med flere år som alenemor i et travlt arbejdsliv, hvor hun, i øvrigt som kvinde i en mandsdomineret verden, havde sin datter med på optagelser.

Men sin symaskine – og dermed sit fag – har hun aldrig tvivlet på. Faktisk har hun, siden hun var barn, vidst, at hun ville være designer, og hun har aldrig overvejet andet. På samme måde har hun heller ikke sluppet det endnu.

Et liv i proces

Allerede som barn var Lotte kreativ, og hun lavede bl.a. smykker, som hun solgte videre. Det bedste var, at forældrene tillod deres datter at være i den kreative proces. Hun fik lov at rode alt det, hun orkede ved det store spisebord, og der skulle ikke ryddes op igen, bare fordi der kom gæster. Der skulle derimod først ryddes op, når Lotte var færdig med sit projekt.

– Jeg fik lov at fylde. Og den måde at arbejde på, hvor jeg får lov at være i den kreative proces, har jeg bibeholdt hele mit liv. Sådan er det stadig hjemme i min egen lejlighed.

Lotte er født og opvokset i den lille, sjællandske by Havnsø. Hendes far havde sit eget busfirma og kørte blandt andet for Spies Rejser, mens moren var hjemmegående.

Mødet med Balling

Da Lotte fik sin realeksamen, rejste hun til Paris, hvor hun var au pair i nogle år. Men da der kom bud fra Danmark om, at der snart var optagelsesprøve til Kunstindustriskolen, som Designskolen hed dengang, hastede hun hjem og tog til prøven.

– Dengang blev de andre piger gift, og ellers arbejdede de på fabrik. Der var ikke mange, der tog sig en uddannelse og gjorde karriere.

Men det gjorde Lotte. Hun blev optaget på Kunstindustriskolen i første forsøg, og mens hun stadig var studerende, blev hun efter en samtale med Erik Balling tilbudt at blive kostumechef på Nordisk Film.

Den første arbejdsdag havde hun dagen efter, hun blev færdiguddannet, og dengang havde Lotte endnu sin første biograftur til gode.

– Der var jo ingen biograf i Havnsø, siger hun med et smil.

Den brændte bowlerhat

På trods af sin manglende erfaring med det store lærred blev Lotte kvinden, som skabte nogle af de mest ikoniske kostumer i dansk filmhistorie, nemlig kostumerne til karaktererne i Olsen Banden.

– Han skulle jo være sådan lidt gangsteragtig, synes jeg. Men heller ikke for meget, så det var lige om at finde en balance, lyder det fra Lotte, da hun fortæller historien om, hvordan hun fandt et 40 år gammelt, nålestribet jakkesæt frem fra Nordisk Films loft efter at have forsøgt sig med flere jakkesæt til Ove Sprogøes figur, Egon Olsen.

– Og så blev det simpelthen det jakkesæt. Hans karakteristiske bowlerhat måtte jo endelig ikke være for fin, så dem har jeg siddet mange gange og givet lidt patina med en bunsenbrænder. Vi var nødt til at have mange af dem, for de blev jo udsat for lidt af hvert.

Undervejs fortæller hun flere små anekdoter, som bliver anerkendt med grin fra salen. Det er tydeligt, at alle har et forhold til særligt Olsen Banden, og i pausen taler flere af de fremmødte indbyrdes om, hvordan de har en relation til den ene og den anden gade, som optræder i filmene.

Kostume fra Mallorca

Også den fløjlsjakke, Kjeld bærer i samtlige film, har en sjov historie. Det var nemlig en, som Poul Bundgaard selv havde med hjemmefra.

– Han havde købt den på en ferie på Mallorca, og hans kone hadede den, griner Lotte og fortsætter: – I manuskriptet stod der til gengæld ingenting om Yvonnes udtryk, så der gav jeg den simpelthen fuld gas med store hatte, blomster, farver og mønstre. Heldigvis elskede Kirsten Walther det.

Lotte er ikke i tvivl om, at Olsen Banden er det, der har været sjovest at lave i hendes karriere, som desuden også tæller flere tv-serier, blandt andet Huset på Christianshavn, samt teaterstykker, bøger, udstillinger og hele 53 film.

– Jeg synes, det er svært at forholde sig til, at der eksempelvis er skrevet bøger om, hvordan den ene og den anden Olsen Banden er blevet lavet. Så vil folk gerne vide, hvor vi har gået og stået imens, og der bliver ligesom holdt øje med os bagudrettet. I situationen var vi jo bare på arbejde.

En farverig tilværelse

Det er ikke kun Lottes sangvalg og generelle fremtoning, som udstråler hendes glæde for alle regnbuens farver. Også hendes hjem bekræfter det.

I samtlige rum er der farver på væggene, og de danner således deres egne små universer: Et lilla køkken, en rød entré og et gult badeværelse. Alle er de er fyldt med kunst og nøje håndplukkede genstande, som er samlet gennem et langt liv.

I arbejdsværelset viser to smukke giner, hvad Lotte arbejder på for tiden. Fra dem hænger stof i masser af farver, selvfølgelig. Faktisk er sofaen stort set det eneste hvide møbel i lejligheden, og den har Lotte dækket med farverige og mønstrede tæpper.

– Jeg holder meget af farver, men inspirationen bor inden i mig. I det øjeblik, nogen kommer med en opgave, sætter jeg min fantasi i sving. Når jeg læser et manuskript til en film, tænker jeg straks over, hvordan de skal se ud. Tankerne kører. Hvad er deres mission? Og hvad er deres særpræg? Når så den skuespiller, som har fået rollen, træder ind ad døren, kører fantasien bare.

Bliver aldrig pensionist

Da Lottes karriere var på sit højeste, fødte hun samtidig sin datter. Der var ikke andre kvinder i branchen, og Lotte havde kun en uges barsel, inden hun måtte tilbage på optagelserne, hvor hun havde sin datter med i en lift.

Ved hver film er der godt og vel to ugers natoptagelser, fortæller Lotte, og når de stod på, kom hendes forældre fra Havnsø og hentede datteren, som så boede hos mormor og morfar, mens Lotte arbejdede.

– Sådan er det heldigvis ikke i dag, smiler Lotte, som sidenhen er blevet mormor til tre.

I dag er de voksne, og når Lotte ikke holder foredrag eller udstiller sine kostumer på diverse museer, rejser hun bl.a. med sine store børnebørn. Hun bruger også meget tid i sit sommerhus, hvor hun ofte sidder og maler eller får nye, kreative idéer.

– Jeg ved dybest set ikke, hvad det vil sige at være rigtigt på pension. Men jeg kommer nok til at falde om, inden jeg opdager det, griner Lotte.