Mød foreningen Stemmer på tværs: De planter smil i Silkeborg

Selv om bøgen for længst er sprunget ud, er have nummer 14 i haveforeningen Dybdalen stadig mest en bar jordplet. Men det gør ikke noget.

Haven summer nemlig af glade stemmer fra de ca. 15 unge og ældre, som er dukket op denne solrige tirsdag for at hygge sig med mad over bål, og deres begejstring er det allervigtigste.

Kolonihaven er ejet af foreningen Stemmer På Tværs, der købte den til deres medlemmer i december sidste år.

Stemmer På Tværs er en forening, som arbejder for at skabe et varmt fællesskab for særligt sårbare borgere i Silkeborg Kommune. Det kan være mennesker, som er hjemløse, misbrugere eller bare ensomme sjæle. Og der er plads til alle.

Det fortæller forperson i foreningen Stefanie Bodien, som møder op med et smil i kolonihaven hver eneste tirsdag, når medlemmerne mødes klokken 13.

− Vi har jo alle en historie med i rygsækken, så det er vigtigt, at man er rummelig og gør plads til forskelligheder.

Stoffer er lagt på hylden

Selv lider Stefanie af angst, men har efterhånden fået så godt styr på den, at hun kan klare fleksjobbet på seks timer om ugen i foreningen.

Foruden den ugentlige havedag om tirsdagen mødes hun med medlemmerne hver torsdag i foreningens lokale midt i Silkeborg, hvor der altid er en hyggelig og uformel stemning.

Det var også der, at idéen om et fristed i form af en kolonihave tilfældigt blev luftet.

− Et medlem havde hørt, at der var en have til salg herude, og så gik snakken ellers om, hvor dejligt det kunne være. Jeg kontaktede derefter formanden for kolonihaveforeningen og sagde, at vi var interesserede i at købe, og det blev heldigvis taget godt imod, fortæller Stefanie.

Selv har hun ikke grønne fingre overhovedet, men det er der heldigvis andre, der har.

Jacob Wohlert er f.eks. en stor drivkraft i kolonihaven. Han er førtidspensionist, men har arbejdet som anlægsgartner og brolægger og har også en bred viden inden for landbrug, så at bygge et par højbede eller rejse det kommende drivhus bliver forhåbentlig en smal sag for ham.

Jacob er tidligere misbruger, men lagde stofferne på hylden for godt to år siden. Nu sidder han i bestyrelsen for Stemmer På Tværs og glæder sig til at se kolonihaven blomstre i løbet af sæsonen.

− Da vi overtog stedet her i januar, var der næsten kun højt græs og en masse fliser. Så lånte vi en minigraver, som jeg har erfaring med at bruge, og fik fjernet det hele. Nu er der en masse bar jord, så haven er klar til at blive rigtig anlagt. Men vi har da allerede et par rabarberplanter, griner han.

Jacob fortæller, at et enkelt medlem af foreningen skam har været i fuld gang med at forspire blomster og krydderurter hjemme i vindueskarmen siden det tidlige forår og nu har hele lejligheden fuld af planter, der snart skal sættes i jorden.

− Og så er det planen, at vi skal have tomater, agurker og måske chili i et drivhus, der bliver bygget i den ene ende af haven, og langs siden af haven kommer der højbede, siger Jacob, der altid har brugt naturen til at få ro i hovedet.

− Hvis jeg bare sidder hjemme i lejligheden, kommer tankerne hurtigt til at køre rundt, for jeg er diagnosticeret med både borderline, adhd og ptsd, forklarer han.

Jacob mødte Stefanie for godt halvandet år siden i forbindelse med et forløb i psykiatrien, og da det var afsluttet, blev de enige om at mødes til en kop kaffe.

På det tidspunkt var han allerede med i Stemmer På Tværs, og det var ham, der fik introduceret Stefanie til foreningen, som dengang ikke var ret stor.

− Stefanie har nogle kompetencer inden for it og administration, og sammen begyndte vi at arbejde intensivt med fund-raising og formidling, så flere ville få øjnene op for foreningen. I dag er vi godt 50 medlemmer og er ved at gro ud af vores lokale inde i Silkeborg.

Fik en ny familie

En anden af de flittige hænder i kolonihaven hedder Jeff Hougaard, og han er også interesseret i havearbejdet.

Egentlig er han uddannet autolakerer, men arbejder inden for landbruget og har ligesom Jacob haft problemer med stoffer tidligere i livet.

− Da jeg hørte om foreningen første gang gennem en kammerat, tænkte jeg, at jeg bare ikke skulle ned til en masse folk, der var helt væk. Men så gav jeg det en chance, og nu har jeg det, som om jeg har fået en ny familie, siger Jeff og fortsætter:

− Jeg har ikke selv den store familie. Jeg var plejebarn, fra jeg var tre til 17 år og har ptsd og adhd, så jeg har haft nogle rimelig store udfordringer. Men hernede tror de på mennesker, og det er primært grunden til, at jeg kommer her. De fleste af os har diagnoser, men vi er alle motiveret til at blive stof- eller alkoholfri for altid, og vi støtter hinanden. Er der f.eks. en bruger, som man ikke har set i lang tid, og som pludselig dukker op, spørger folk ind til, hvorfor han eller hun ikke har været her og viser omsorg. For mig er vennerne her derfor en familie, jeg selv har valgt.

At medlemmerne af Stemmer På Tværs nu også kan mødes i frisk luft i stedet for kun i et foreningslokale i byen, synes Jeff er et kæmpe plus.

− Det giver bare noget ekstra at komme ud i naturen. Her er ingen stress og jag eller støj fra folk, der taler i munden på hinanden. Når man har adhd og ptsd, har man brug for fred og ro, det kan jeg i hvert fald skrive under på.

Drøm om gratis mad

Jacob fortæller, at alle virker klar på at give den en skalle, når det kommer til havearbejdet. Men det er ikke et krav, at man deltager, og man kan komme og gå, som man vil.

Til gengæld tror han, at foreningen vil komme til at bruge haven mere end en gang om ugen, når først alt det grønne er piblet frem, og der skal vandes, luges og høstes.

− Det er meningen, at det er brugerne, som skal drive haven. Vores drøm er, at vi kan høste så mange afgrøder, at vi kan lave vores egen mad af dem, for der er en del hernede, som ikke har så mange penge. I forvejen får vi mad fra et ”Stop Madspild-projekt”, siger han.

Vi forlader kolonihaven, så de sultne foreningsmedlemmer kan spise deres bålmad i ro og fred.

Det kan godt være, at de endnu ikke er omgivet af kulørte blomster og duftende krydderurter, men tre ting er allerede spiret frem og har slået rødder i haven, nemlig håb, glæde og sammenhold.

Alle medlemmerne har et smil på læben, så der er slet ingen tvivl om, at det store arbejde, Stefanie, Jacob og Jeff og de andre brugere har lagt for dagen, nok skal bære frugt. Man høster jo som bekendt, som man sår.