Angst og autisme bremser min datters liv

Min datter på 19 år har autisme og angst, og hun har ikke gået i skole siden 7. klasse, hvor jeg måtte tage hende ud, da hun havde det meget dårligt.

Hun bor stadig hjemme og har ingen planer for sin fremtid. Hun formår ikke at møde op til møder med sin kontaktperson fra kommunen, og dette er naturligvis en stor hindring i forhold til hendes fremtid.

Hun har få, gode venner, som hun ses med, men de går alle i gymnasiet eller på andre ungdomsuddannelser, flytter hjemmefra og får kærester, og imens sidder min datter på sit værelse og spiller computer og ser serier.

Hun er selv meget ked af dette, men formår på den anden side heller ikke selv at flytte sig ud af situationen.

Jeg har heldigvis økonomisk mulighed for at forsørge hende, ligesom jeg har fået hende udredt af egen lomme og betalt for hjemmeundervisning online, så hun kunne afslutte folkeskolen.

Hun er højt begavet og velorienteret om samfund og politik, men hun har en meget lav tærskel, hvad angår at skulle gøre ting af pligt. Så det er svært for mig at hjælpe hende. Jeg ved, at hvis jeg presser hende, går hun fuldkommen i baglås, men jeg vil jo også gerne, at hun kommer videre i sit liv – også af helt egoistiske grunde, da jeg er meget låst i forhold til at skulle hjælpe hende i det daglige.

Mit spørgsmål er nu, om hun er berettiget til kontanthjælp eller anden form for økonomisk støtte fra det offentlige? Og hvad der evt. følger med af forpligtelser fra hendes side?

Jeg kan ikke se hende møde op på jobcentret og skulle ud i arbejdsprøvning, så jeg vil høre, om der er andre muligheder for unge med hendes udfordringer.

Hvor er det synd for jer begge to. Og hvor er det urimeligt, at du selv har skullet sørge for både udredning og hjemmeundervisning.

Det lyder, som om jeres kommune godt og grundigt har forsømt at leve op til sine forpligtelser. I har brug for hjælp, og den gode nyhed er, at den findes. Udfordringen lader til at være at få kommunen i sving og at sætte din datter i stand til at tage imod den hjælp, som er til rådighed.

Jeg bider mærke i, at du skriver, at din datter har venner, som hun ses med, at hun er højt begavet, og at hun selv er ked af situationen. Det er alt sammen forhold, som vækker håb om bedring med den rette indsats. Derfor undrer det mig, at kontaktpersonen fra kommunen indkalder din datter til møder på rådhuset, når hun ikke magter at møde frem.

Jeg kan ikke helt greje, hvilken type kontaktperson der er tale om, men I kunne jo bede om at få oplyst, hvad vedkommendes opgave er, så I ved, hvad han/hun skal hjælpe med. Og så synes jeg, at I skal bede om at få møderne rykket hjem til jer, så din datter kan blive behørigt vejledt om alle sine muligheder for hjælp efter hele den sociale lovgivning. Sådan en vejledning har hun krav på.

Jeg skyder på, at din datter er berettiget til uddannelseshjælp (kontanthjælp for unge), og det kan hun søge om på borger.dk. Der følger som udgangspunkt nogle forpligtelser med, men det er også sådan, at alle – også unge med indgribende diagnoser – har ret til en sagsbehandling, som matcher det, de magter.

Der skal altså tages afsæt i din datters konkrete muligheder og begrænsninger, og du vil være en vigtig medspiller i at få dem beskrevet. I jobcentrenes ungeenheder ved de alt om, hvilke muligheder der er for at hjælpe også unge med autisme og angst videre i tilværelsen. Ansøgningen om uddannelseshjælp er vejen til at få denne viden i spil, og også jobcentrets sagsbehandlere har mulighed for at starte samarbejdet hjemme hos jer.