Krimimessen i Horsens er som en festival. De mange læsere vrimler fra scene til scene for at se deres yndlingsforfattere. Armbånd er erstattet af røde muleposer, og fadøl er byttet ud med bøger. Det er faktisk svært at vurdere, om der er flest bøger eller mennesker på messen. Viveca Stens danske læsere har meget at se frem til. De kan opleve Viveca på scenen hele to gange, hvor hun taler om både sin seneste danske udgivelse, ”Offermageren” og om at skrive kriminalromaner, der foregår i små samfund.
– Der er så mange kontraster, og et mord skaber panik. Relationerne udfordres – mellem politiet og turistchefen og de fastboende og turisterne. Det har alt, hvad en krimiforfatter kan ønske sig, forklarer Viveca, da Familie Journal møder hende på et af Horsens’ hoteller inden dagens travle program på krimimessen.
Svenske – og dansktalende – Viveca Sten, 62, er forfatter til bl.a. en krimiserie på 10 bøger, der foregår i den solrige skærgårdsby Sandhamn. I 2020 overraskede hun sin familie, sit forlag og sine læsere med bogen ”Offermageren’’, hvor bjergbyen Åre er omdrejningspunktet.
Åre er et helt nyt sted for Vivecas læsere, men meget velkendt for hende selv.
– Åre er som et hjem for mig, min mand og vores tre børn – det er et sted, hvor vi kan samles. Det ligger virkelig mit hjerte nært, fortæller Viveca og lægger en hånd på sit hjerte.
Ved årsskiftet 2019/2020 var hun og hendes mand, Lennart, på skiferie i Åre. En iskold morgen ankom de tidligt, så de stod og ventede. Imens Viveca betragtede skiliften, der langsomt kom nærmere, slog der pludselig en tanke ned i hendes hoved: Hvad nu, hvis der lå et dødt menneske i den?
– Jeg kunne se det helt klart for mig – den hvide hud, iskrystallerne i øjenbrynene, det stirrende blik. Det var sådan, idéen til ”Offermageren” blev til, genkalder hun sig.
Når først sådan et billede opstår i en krimiforfatters hjerne, så ruller snebolden. Da verden lukkede ned på grund af corona, blev Viveca og Lennart i Åre. Hun satte sig med sin computer og begyndte at skrive – uden at sige et ord til nogen.
To måneder senere blev forlaget forbavset over at høre, at Viveca havde skrevet et helt manuskript med en titel og 100.000 ord på 445 sider, imens hun var på skiferie. Hun gengiver leende reaktionen:
– Hva’? Har du skrevet en ny bog, der foregår et nyt sted med nye karakterer?
– Jeg var enormt nervøs, da de skulle læse den. Jeg vidste ikke, om det var en god bog – alt var jo nyt. Men heldigvis elskede de den. Overalt i verden findes der corona-babyer, og ”Offermageren’’ blev min corona-bog, fortæller Viveca.
Det er ikke kun forlaget, der er begejstret for Vivecas nye krimiserie. På Krimimessen i Horsens opstår der hurtigt en kø i virvaret, idet Viveca går i gang med at signere bøger. Hun snakker ivrigt med sine danske læsere. Det er dét, hun har glædet sig allermest til ved Krimimessen.
– Under corona havde jeg en følelse af, at verden gik under, og det aldrig mere blev, som det var. Men nu er jeg her – det er fantastisk, siger hun og fortsætter:
– Det er virkelig en gave, at læsere i andre lande også har taget bøgerne til sig. Det gør mig glad helt ind i hjertet.
Selv om snefyldte Åre virker som en kontrast til solrige Sandhamn, er der alligevel ligheder. Begge byer har en stor tilstrømning af turister og en mindre lokalbefolkning, der bor i byen året rundt – Sandhamn har 90, mens Åre har 3.000. I skisæsonen er der omtrent 100.000 mennesker i Åre.
– For mig som krimiforfatter er det fantastisk, for det betyder, at der er flere mennesker, som jeg kan dræbe, siger Viveca og ler.
Hun tror, at hun efter 10 bøger om Sandhamn havde brug for at prøve noget nyt som forfatter:
– Det er interessant med et nyt sted, jeg kan udvikle – det er fantastisk at beskrive bjergene og sneen. Jeg benytter ofte naturen til at forstærke karaktererne, så læseren bedre kan forstå og føle med dem.
Anden bog i Åre-serien, ”Skyggedalen’’, udkommer pådansk her i januar 2022, og Viveca er allerede i gang med den tredje. Bagefter er det dog ikke til at sige, om hun fortsætter med Åre eller vender tilbage til Sandhamn.
– Thomas og Nora i Sandhamn er som mine gode venner. Og lige nu er Hanna og Daniel i Åre som nye, spændende bekendtskaber, jeg gerne vil lære at kende. Men hvem jeg skriver om næste gang, er ikke en bevidst beslutning – det kommer fra hjertet, forklarer hun.