Peter Bøgelund er en mand med mange talenter: Han er egentlig uddannet til kontorarbejde og har i hovedparten af sit arbejdsliv været beskæftiget med netop dette. I dag er han portrætmaler. Og så har han egenhændigt sat de hjem i stand, hvor han og ægtemanden Lars Olsen gennem årene har boet – senest parrets nuværende hus i Dragør, som har været deres i tre år. Og vel at mærke helt uden praktisk hjælp fra livsledsageren, der blankt indrømmer, at han på ingen måde er gør det selv-typen.
– Når jeg sætter mig noget for, finder jeg som regel ud af at gøre det, fastslår 57-årige Peter.
Han er opvokset i en søskendeflok på fire på et lille husmandssted ved Hejnsvig tæt på Billund.
– Ingen af os havde lyst til at være landmænd, så vores forældre flyttede i parcelhus i Hejnsvig. Her bor de den dag i dag, har netop haft jernbryllup og er begge fyldt 95. De klarer sig selv og har ingen planer om at flytte på plejehjem, fortæller han.
Efter et ophold i USA som udvekslingsstudent blev gik Peter på Grindsted Handelsgymnasium og uddannede sig efterfølgende til cand.negot. i Odense.
– Jeg interesserede mig for økonomi og sprog. Og uddannelsen kombinerede netop de to ting, forklarer Peter, der som færdiguddannet blev marketingtrainee hos Lego i Billund.
Efter to år tog han dog i 1993 springet til hovedstaden.
– Da havde jeg mødt Lars ved en privat fest i Kolding og flyttede sammen med ham i hans lejlighed i København. Det skete med mine forældres billigelse. Selv om de var oppe i årene sammenlignet med mine jævnaldrendes mødre og fædre, har de altid været helt igennem tolerante, når det gjaldt andre menneskers måder at leve på. Lars og jeg kunne faktisk have haft sølvbryllup, hvis det ikke var, fordi vi først var blevet gift i 2009. På sin vis er vi med andre ord lige så vedholdende og stabile som min mor og far.
Markedsanalyse og HR har været nøgleordene i Peters arbejdsliv helt frem til 2015, hvor han sagde sit job i medicinalfirmaet H. Lundbeck op for at udleve nogle helt andre drømme.
– Jeg var glad for mit arbejde, så der var ikke tale om et negativt fravalg, men et positivt tilvalg. Og jeg var så heldigt stillet, at det kunne lade sig gøre for os at leve af Lars’ indtægt alene.
Lars er uddannet læge, men har efterfølgende taget en kommerciel uddannelse og har haft et mangeårigt arbejdsliv i medicinalvirksomheden LEO Pharma, hvis bestyrelse – LEO Fondet – han i dag er formand for.
– Vi var kort og godt ikke afhængige af, at jeg kunne lægge en stor fast månedsløn på bordet. Derudover har jeg altid haft en kreativ side. Allerede som barn holdt jeg af at tegne og male, og jeg syede også af og til et stykke tøj. I mine øjne var portrætmaleriet dog den mest interessante og konkrete udtryksform. Den er for mig lettere at forholde sig til end både landskabsmaleri og det mere abstrakte. De følelser, man får, når man kigger på andres ansigter, er inspirerende. Og ikke mindst er der som oftest en modtager. Et portræt gives jo tit som gave til et familiemedlem.
Peter får da også en hel del bestillingsopgaver på portrætter beregnet som gaver til de portrætterede på runde fødselsdage og lignende. Han maler dog hovedparten af sine billeder ganske uopfordret. Han har nemlig gjort det til sit speciale at portrættere kendte mennesker fra underholdningsbranchen, kongehuset og den politiske verden.
– Et af de mest vellykkede, jeg har lavet, forestiller Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen. Han kommer fra min fødeegn, kender flere af mine familiemedlemmer og har i sin tid kørt post i mine forældres kvarter. Jeg føler derfor, jeg har en relation til ham. Og jeg tror, det er derfor, billedet er blevet godt. Da jeg var færdig med det, kontaktede jeg ham og tilbød, at han kunne få billedet. Og han virkede tydeligt berørt, da han kom og hentede det.
Også de andre kendte personer, som Peter maler, bliver tilbudt at få billedet til evigt eje.
– Og så spørger jeg dem selvfølgelig altid om lov til at bruge billedet på min hjemmeside og på sociale medier. Man skal nemlig ikke tage fejl af, at det giver god reklame at arbejde med kendte ansigter, som de fleste danskere har et forhold til.
Portrætmalerens klassiske arbejdsmetode med at lade en person sidde model i dagevis benytter Peter sig aldrig af.
– Jeg bruger altid fotografier som rettesnor. Helst mere end et, da det forøger chancen for, at resultatet bliver vellykket. Jeg begynder altid med en tegning for at få proportionerne rigtige. Og så fokuserer jeg ellers særligt på personens øjne, mund og næse samt på selve perspektivet i maleriet, fortæller han.
I tre-fire år har han haft eget atelier og galleri i form af et lille hus, der ligger kun ganske få skridt fra hans og Lars’ hjem.
– Det er 48 kvadratmeter stort og i to etager. Vi bruger det også som gæstehus, når vi har overnattende gæster. Men ellers er det ganske rart at kunne gå på arbejde om morgenen, male i nogle timer, gå hjem til frokost og så gå tilbage til atelieret og arbejde videre, mens jeg hører lidt radio, siger Peter, som vurderer, at vinteren er den tid på året, hvor han er mest aktiv med pensler og farver.
I sommermånederne kan han godt finde på at rykke udendørs med sit arbejde:
– Vi sejler en del i vores båd om sommeren. Så tager jeg nogle halvfærdige malerier med mig sammen med et staffeli, et campingbord og en stol. Og hvor som helst, vi kommer i land, sætter jeg mig på kajen eller bådbroen og giver mig til at male. Det vækker folks opmærksomhed, når der sidder en kunstner i færd med at afbilde en kendis, og jeg får altid god respons fra forbipasserende. Et af de billeder, jeg har fået flest reaktioner på, er i øvrigt det, jeg har lavet af sangeren Christoffer. I manges bevidsthed går han nok for at være et musikalsk idol for helt unge kvinder. Men da jeg havde hans portræt med på sejltur, fik jeg bevis for, at der er utallige ældre danske kvinder, som er mere end almindeligt begejstrede for ham, griner Peter Bøgelund.