Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Som hun en sen formiddag står der bag disken, ligner hun en ganske almindelig ekspeditrice. Men det er jo præcis også, hvad 50-årige Pia Barkling er.
I det mindste én til to timer et par gange om ugen. Alt efter hvor langt kræfterne rækker. Bare ikke om fredagen. Da skal hun i kemoterapi på det store, kommunale Costa del Sol-hospital i udkanten af Marbella på den spanske solkyst.
Kræftramte Søs Egelind: - Jeg er taknemmelig for mit liv hver eneste dag
Pia har kræft. Som næsten alle de øvrige ansatte i genbrugsbutikken, der ligger lidt gemt af vejen i La Cala de Mijas, hvor den har til huse i et ydmygt lokale på bagsiden af et shoppingcenter. Her tager hun imod brugt tøj – og sælger det videre – for at skaffe midler til ubemidlede lidelsesfæller. Men også for sin egen skyld, og det lægger Pia ikke skjul på.
– Intet hjælper mig så meget som at hjælpe andre, tilstår danskeren, der har tilbragt mere end halvdelen af sit liv her i Sydspanien og nu er en af syv kvinder, der på skift tager en tørn i forretningen, som er en del af den landsdækkende spanske hjælpeorganisation AEEC (Asociación Español Contra el Cancér), som Pia blankt indrømmer, at hun ikke anede eksistensen af, før hun selv ramtes af den frygtede sygdom.
Læs også: Sådan undgik Lisbeth en depression efter sin brystkræftoperation
Men selv om øjnene stråler, mens hun begejstret fortæller, er beretningen om Pia langtfra en solstrålehistorie. Derimod er det fortællingen om en så stålsat karakter, at et begreb som at give fortabt ikke findes i hendes ordbog. Skønt en operation tilsyneladende fik bugt med kræften i underlivet, afslørede en sidste, gennemgribende scanning for et år siden, at sygdommen havde bredt sig. Til knoglerne, en tumor i blæren og metastaser i leveren. Og nok har en ny behandlingsform – endnu på forsøgsstadiet – sat kræften i stå. Eller i hvert fald fået den til ikke at brede sig yderligere. Men lægens ord er ikke just opmuntrende: ”Jeg er bange for, at vi ikke kan tilbyde dig noget, der helt kan stoppe det.”
Læs også: Lille My rask efter fire års kamp mod kræft
Så let giver Pia – fraskilt og mor til 25-årige Sasha – sig dog ikke. Forunderligt så megen psykisk styrke, hendes bare 1,50 meter og lige godt og vel 46 kilo kan rumme. Men selv om sorte øjeblikke nu og da er ved at få overtaget, siger hun:
– Tror nogen, at jeg sætter mig hjem i sofaen og bare venter på, at det bliver endnu værre, kan de godt tro om igen. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det. Og intet, intet, skal få mig til at opgive. Jamen jeg står jo lige midt i livet!
Et eller andet sted føler den danske immigrant da også, at hun har det bedre.
– Så selv om specialisterne ikke tør love helbredelse, er jeg sikker på, at de har forlænget mit liv og givet mig en bedre livskvalitet. Så kan jeg blot få nogle gode år og holde mig på standby, er jeg glad.