Pia er sølvsmed på Ærø: Her finder jeg ro og inspiration

– En brænde-dims, en voksting og ja, sådan en form-duttelut…

Sådan lyder blot nogle få af beskrivelserne, da 59-årige Pia Christensen rutineret bevæger sig rundt i sit værksted og smelter, vokser og brænder forskellige materialer, alt imens hun forsøger at forklare, hvad hun gør, og ikke mindst hvad det forskellige udstyr egentlig hedder.

Pia er autodidakt uddannet sølvsmed, som hun kalder det. Hun har i flere år gået på aftenskole og efterfølgende suppleret med forskellige kurser, og når det kommer til hendes fag, er hun fortaler for at tænke ud af boksen.

– Alt behøver jo ikke foregå, som mine kolleger lærte det på skolen for 300 år siden, siger hun med et stort smil.

Den manglende højtidelighed omkring udstyrets fagtermer og ”sådan plejede vi at gøre ”-mentaliteten forhindrer dog ikke Pia i at designe, skabe og producere massevis af smykker hvert eneste år i sit værksted i Marstal på Ærø.

Selv om mange af hendes smykker er inspireret af naturen, øen og Marstals kultur, favner de altså bredere end det.

Faktisk eksporterer Pia sine unikke, håndlavede smykker til det meste af verden, bl.a. til Australien, Dubai, USA, Canada, Brasilien samt en række europæiske lande.

Den skjulte historie

Passionen for smykker begyndte med sten. For Pia er med egne ord bidt af en gal sten. Som barn sejlede hun med sine forældre, og her fandt hun altid masser af sten, som trillede rundt på dækket, indtil hendes far på et tidspunkt fik nok og lod dem falde i vandet.

– Så længe, jeg kan huske, har jeg samlet på sten. Jeg tror, det handler om de skjulte historier i dem og om den fornemmelse, det giver, når jeg tager en sten i hånden. Den har bare været her i millioner af år, og det har jeg altid fundet enormt fascinerende.

Allerede som barn forelskede Pia sig i Ærø, for selv om hun er vokset op i Haslev på Sydsjælland, sejlede familien ofte til Marstal, hvor hun hurtigt fik masser af legekammerater.

Da Pia var en ung pige, købte hendes forældre sommerhus på øen. Nogenlunde samtidig rejste hun til USA, hvor hun i otte år arbejdede på et dyreinternat og blev uddannet inden for Dyrenes Beskyttelse. Som voksen vendte hun hjem igen og søgte straks mod Ærø.

– Det var september, så jeg kunne ikke bare begynde på en uddannelse, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg ville. Først og fremmest skulle jeg lige lande efter mange år i USA, og det faldt mig mest naturligt at gøre her.

Og så er hun aldrig kommet herfra igen. Kort efter mødte hun sin daværende mand, sammen fik de tre døtre, og sideløbende blev Pia uddannet kontorassistent.

Senere begyndte hun på et aftenskolekursus, som handlede om, hvordan man kunne forvandle sine sten til smykker, og da hun nogle år efter blev skilt, besluttede hun at investere sin energi i at gøre hobbyen til en levevej.

I 2012 åbnede hun så sin lille butik på Strandstræde i Marstal, hvor den fortsat ligger.

Her har hun nu i over 10 år skabt smykker, som er inspirerede af Ærøs natur og kultur. Eksempelvis kaldes marstallerne for Groller, og ud fra den tanke har Pia skabt en smykkeserie netop med motivet af en Grolle, som er et andet navn for en gråspurv.

En anden serie er inspireret af en musling fundet på stranden og en tredje af et mynteblad fra Pias have.

Processen med at skabe et smykke begynder på tegneblokken, hvor Pia i samarbejde med sin kunde får tankerne og visionen ned på papir. Og de kan spænde ganske bredt.

Den tidligere borgmester kom engang med en pilespids, som han ønskede indfattet i guld, en anden med en hjortetand og en tredje med noget rav, de har fundet på stranden.

Men Pia laver ikke kun smykker. Hun reparerer også bestik, kander og alt, der ellers kan klares med sølv.

– Der er ikke noget bedre, end når en kunde kommer ind med en idé i hovedet, som vi får ned på papir og udfører. Jeg kan tydeligt se, når de henter smykket, om det er blevet, som de håbede, og det er så fedt at se, når det lykkes.

Håb og tryghed

Tilbage i 2014 kunne Marstal fejre sit 500-års jubilæum, og i den forbindelse skabte Pia i samarbejde med Søfartsmuseet et smykke, som skulle beskrive byen.

Det endte med en bølge, som et skib er ved at gå ned bagved, to Groller samt symbolerne på tro, håb og kærlighed.

– Hvad er det, der har fået Marstal til at bestå som søfartsnation? Jamen, det er jo, at man har holdt håbet og gejsten oppe, og det forsøgte vi at vise med smykket.

Under fejringen besøgte regentparret øen, og i den anledning modtog Dronning Margrethe det første smykke i serien, nemlig en broche, mens prins Henrik modtog en slipsenål med samme motiv. Men selv om Pia har skabt smykker til kongehuset, er det alligevel ikke dem, hun fremhæver som de mest specielle.

– I samarbejde med mine døtre og svigersønner har jeg designet og lavet deres vielsesringe. Det har været bryllupsgaven fra mig, og det betyder selvfølgelig noget særligt.

Faktisk skal to af døtrene giftes i år, så Pia har nok at se til. Den ene datter ønsker sig et evighedstegn i sin ring, mens den anden svigersøn drømmer om traktorspor udenpå sin. Så det får han selvfølgelig, griner Pia.

Selv om alle Pias døtre har haft en afstikker til andre landsdele for at læse videre og udforske verden, så er de i dag tilbage på Ærø, hvor de er bosiddende med deres familier.

– De siger, de gerne vil give deres børn den frihed, som de selv er vokset op med på Ærø. Det er meget trygt at vokse op her, hvor alle ved, hvem hinanden er, og hvor vi passer på hinanden.

I dag bor Pia sammen med Lasse. Da de to for år tilbage mødte hinanden, boede han i Fredericia, og egentlig syntes Pia, det var rart at være anonym i den, for hende, store by, når hun besøgte ham.

– Men når jeg så kom hjem, var det faktisk ret fedt at kunne hilse på alle og føle mig set.

Der bor ca. 6.000 på hele Ærø, og godt og vel halvdelen af dem bor i Marstal. Tidligere boede Pia i mange år lidt uden for Washington D.C., så hun kender altså godt til fordelene ved at bo i en storby, fortæller hun.

– Men den ro, der møder mig, når jeg sætter mig ombord på færgen mod Marstal, er noget helt særligt. Når man kører op gennem byen, kommer man nemt til at holde 5-10 minutter bag en bil og vente, fordi de lige skal snakke færdig med nogen på gaden. Og sådan er det bare. Vi har ikke så travlt herovre, men vi har altid tid til hinanden.