Safran var til fest på slottet: En oplevelse for livet

Safran Wendelboe er 18 år og bor i den lille by Stokkemarke på Lolland. Til hverdag er hun landmandselev på EUX, og fritiden tilbringer hun i stalden eller på hesteryg, da hun har redet hele sit liv og har en stor passion for heste.

Af den grund kredsede hendes tanker ikke ligefrem om kongeligt gallataffel, den dag hun modtog sin invitation til prins Christians 18-års fødselsdag.

– Jeg sad med min telefon i pausen i skolen, og pludselig fik jeg en besked i e-Boks om, at jeg var inviteret til prinsens fødselsdag. Jeg var bange for, at det var en falsk besked og sendte den derfor videre til min mor. Hun blev meget overrasket, men var også bange for, at det var spam. Hun talte derfor med min storebror, som sagde, at den sikkert var god nok, eftersom beskeden var kommet i min e-Boks, griner Safran.

Da kongehuset meldte ud, at der ville blive inviteret 200 unge mennesker fra landets kommuner til gallataffel søndag den 15. oktober, besluttede Lolland Kommune, at udvælgelsen skulle ske ved lodtrækning. Derfor var der ingen 18-årige i kommunen, der skulle skrive en ansøgning i modsætning til visse andre steder i landet.

– Jeg havde slet ikke hørt om, at prinsen inviterede til fest, så jeg blev meget overrasket, da jeg blev udtrukket, fortæller Safran, der dog ikke var et sekund i tvivl om, at hun ville takke ja til invitationen.

– Jeg tænkte, at det skulle jeg selvfølgelig med til. Det bliver da en oplevelse for livet, for der er ikke mange, som kommer til at opleve den slags, siger hun.

I invitationen stod blandt andet, at påklædningen skulle være enten smoking, jakkesæt eller lang kjole, så Safran så frem til at skulle ud og købe ny kjole.

– Jeg er normalt mest til bukser, men den dag ville jeg have kjole på. Og det skulle være noget med farver, for jeg elsker farver, siger hun og tilføjer, at hun ellers ikke ved, hvad etiketten er, når man skal til et gallataffel.

– Det står der ikke noget om i invitationen. Men det kan da være, at jeg skal øve mig lidt på at neje, når jeg skal hilse på den kongelige familie, griner hun.

Forventningens glæde

På spørgsmålet om, hvad hun glæder sig allermest til, svarer Safran:

– Det hele! Til at se, hvordan sådan en fest foregår, hvad man får at spise, hvordan slottet ser ud indeni, og hvordan den kongelige familie er. Det hele bliver spændende!

Hvis hun får mulighed for at tale med prins Christian, er der især et spørgsmål, Safran brænder for at stille:

– Det vil være spændende at vide, hvad han gerne ville være, hvis han ikke var prins, men en ”normal” borger, siger Safran, der dog ikke er klar over, om man må stille spørgsmål til den kongelige familie.

Hun ved heller ikke, om der skal danses til festen, men er ikke bleg for at tage en svingom med Christian, hvis han har lyst.

– Jeg ved ikke, hvordan man danser med en prins, men det kan jeg da lige undersøge, griner hun.

Selv om kongehuset stiller bustransport til rådighed for de unge mennesker, har Safran tænkt sig selv at tage ind på Christiansborg Slot.

– Min mor og en veninde kører mig, og jeg kunne godt tænke mig, at de kører helt hen foran indgangen til slottet og åbner bildøren, så alle kan se mig, når stiger ud, griner hun.

Vi slutter interviewet med den forventningsfulde landmandselev og aftaler at tales ved efter festen for at høre, om den levede op til forventningerne.

Efter festen

Dagen efter prins Christians fødselsdag er Safran træt, men en utrolig glad.

– Det var en stor oplevelse, siger hun og har svært ved at påpege, hvad der var det bedste ved festen.

– Åh, det er svært, men det bedste var nok at se alle de smukke mennesker. Alle var smukke, men meget forskellige i tøjet – både de unge fra kommunerne, de kongelige og dem, som var inviteret med, fordi de havde gjort sig særligt bemærket. Og så var det spændende at høre de kongeliges taler – de var gode til at kigge rundt på alle i salen, mens de talte. Og så var der jo pige- og drengekoret, som bare sang så smukt, fortæller Safran.

Hun fik ikke mulighed for at køre i egen bil helt op til indgangen til Christiansborg Slot, men måtte i stedet følges ind til festen med de andre unge.

– Det var meget fint, for så skulle man ikke gå alene igennem den lange gang med alle fotograferne, griner hun.

Safran fik både hilst og nejet pænt for den kongelige familie, men hun kom ikke til at sidde til bords med nogen af dem.

– Det var jeg lidt skuffet over. Til gengæld sad jeg til bords med teqballspiller og skuespiller Nanna Lind Kristensen, som jeg fik talt med. Og så sad jeg til bords med to unge fra Kolding Kommune og to unge fra Næstved. Det er lidt sjovt, for jeg bor i Kolding, når jeg går i skole, og jeg er født i Næstved, så vi havde masser at tale om, smiler Safran.

Hun havde set meget frem til maden, som var pighvar til forret og farseret unghane til hovedret. Hun syntes, at det var både lækker og fint anrettet. Til gengæld var hun overrasket over, hvor små portionerne var.

– Jeg havde samlet appetit hele dagen og ikke tænkt over, at man ikke får så meget mad. Det var en lille portion, men det smagte godt. Især desserten, som var kage med fersken, var meget forfriskende, fortæller hun og tilføjer:

– Det overraskede mig, at man skulle spise dessert med både ske og gaffel. Vi måtte spørge, om man selv måtte bestemme, hvad man ville bruge og fik at vide, at man skærer kagen ud med skeen og spiser med gaflen – det vil jo sige, at man bruger skeen som en kniv, griner Safran.

Fik talt med prinsen

Efter middagen fik hun ikke danset med prins Christian – til gengæld fik hun talt lidt med ham, da han var interesseret i at høre om hendes landmandsuddannelse.

– Han ville gerne høre om, hvorfor jeg læste til landmand, når jeg gerne vil være veterinærsygeplejerske. Så jeg fik fortalt ham om min glæde ved dyr, og at jeg gerne vil læse videre for at lære så meget som muligt om dyr, fortæller Safran.

I invitationen til festen stod, at man helst ikke så, at de unge mennesker tog billeder med deres mobiltelefoner til festen. Alligevel kunne Safran og et par stykker af de andre unge ikke dy sig for at spørge prins Christian, om de måtte tage en selfie med ham, da festen var slut.

– Han virkede, som om det var ok, men så fik han travlt og skulle afsted, så vi nåede det ikke. Så den må jeg have til gode til en anden gang. Han skylder mig en selfie, slutter Safran med et smil.