Stephanie León måtte på rejse for at finde sig selv

Manuskriptforfatter Karina Dam er kvinden bag den aktuelle dramaserie ”Løgnen” – en historie om magtmisbrug, omsorg og modet til at sige fra. Serien kan følges på TV 2 og TV 2 Play. Rapperen Tessa har her sin skuespildebut som den utilpassede Sille, der modvilligt kommer i aktivering i et kommunalt sosu-team under den erfarne Rie spillet af Iben Hjejle. Stephanie León udfolder sig som Silles mor, Anette.

Fortæl lidt om Anette, som du giver krop og sjæl i ”Løgnen”!

–​ Hun er påvirket af at have haft et svært liv og er ikke prototypen på det, man kunne kalde en normal mor. Hun og datteren Sille bor sammen og driver en forretning, hvor de laver negle og øjenvipper på folk hjemme i stuen. Mor og datter har et tæt forhold, men de har til gengæld kun hinanden. Og deres relation skaber nok en tryghed i Anettes liv, men den er af den usunde slags. Hun har svært ved at give slip på sin datter og har i virkeligheden heller ikke haft det sundeste forhold til sine egne forældre. Alt, hvad hun gør for Sille, gør hun af kærlighed, men ofte fra et egoistisk sted. Og hendes handlinger har konsekvenser, som på godt og ondt bliver afgørende for den måde, historien udvikler sig på.

Hvem inspirerer dig?

–​ Både i rollen som Anette og i mit liv som helhed må jeg sige, at min inspiration kommer fra mennesker af mange slags. Og her taler jeg om alle lige fra de folk i mit kvarter, der hænger ud omkring kiosken og får sig en bajer, til min egen mor, min søn og min nære omgangskreds. Helt konkret har jeg i øvrigt som barn haft en veninde, som jeg besøgte en hel del. Det forhold, hun og hendes mor havde, mindede om Silles og Anettes, så hun dukkede også frem i mit hoved, da jeg arbejdede med serien.

Har du et afklaret forhold til skuespilfaget i dag?

–​ Ja, men jeg skulle gennem en udvikling, inden jeg kunne lande i det. Årsagen var, at jeg kun var ni år, da jeg begyndte at medvirke i film. Få år efter blev jeg teenager, og der sker meget med et menneske i den periode af livet. Jeg begyndte at rejse meget, og fra 2006 og omkring 10 år frem opholdt jeg mig en del i USA. Det var også der, jeg blev mor. Mine oplevelser på den anden side af jorden gav mig en energi, som jeg havde behov for at udforske. Det handlede for mig om at udvikle mig på mine egne betingelser. Min uddannelse som sosu-hjælper var også en del af den menneskelige rejse, som jeg skulle på, inden jeg igen kunne kaste mig ud i skuespillet. I processen lærte jeg mig selv langt bedre at kende og opdagede nye, fede sider af mig selv. Indimellem kan det være nødvendigt at bryde med de roller, man har i relationen til andre mennesker. Og for mit vedkommende blev det et konsekvent brud, der indebar et eventyr i et helt andet land.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Inden jeg vidste noget om, at jeg skulle spille sammen med Tessa, var jeg til koncert med hende i Vega. Hun havde selv inviteret mig, og det var en vild, rørende og meget energisk oplevelse. Hun rørte mig i alle mine følelseslag. Tessa er en ærlig kunstner, der bærer sine følelser, så tilskueren kan mærke dem.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Filmen ”Råzone” fra 2006 havde kæmpe indflydelse på mange mennesker. Den skildrede en type af piger, der ikke var blevet beskrevet på film før. Efterfølgende er den blevet brugt i skoleundervisningen. Derfor kan jeg i dag stadig opleve at blive stoppet på gaden af helt unge mennesker, der fortæller, at de elsker mig i den film. Det gør mig stolt.