Stephanie Leon: Mennesker interesserer mig

Søndag, 3. marts 2019
Af Johan Isbrand Foto: Jeppe Michael
Hun startede på det store lærred i en alder af ni. Hun blev en folkekær barneskuespiller, men da hun var 17 trængte hun hun til at trække stikket. Nu er hun tilbage i filmen Mødregruppen. Familie Journal har taget en snak med hende om, hvad det bedste og værste ved hendes job er, hvordan hun slapper af, og hvad hun skulle have lavet, hvis ikke skuespil blev karrierevejen.

Er du permanent tilbage som skuespiller nu?
– Ja. Som 17-årig trængte jeg til en pause efter at have lavet film, siden jeg var 9 år, så jeg uddannede mig til social- og sundhedshjælper.

Planen var at læse videre til sygeplejerske, men så trak skuespillet alligevel igen. Jeg har løbende brugt min uddannelse i bl.a. hjemmeplejen og på et rehabiliteringscenter, hvor jeg altid er velkommen som vikar. Den er god at have i baghånden i perioder uden skuespillerjobs.

Hvorfor ser vi dig ofte i rapmundede og kontante roller?
– Mit spanske temperament spiller nok ind. Jeg taler højt, og der er kraft og store armbevægelser på. Det kan virke voldsomt på mange danskere, men når jeg er i Spanien for at besøge min far, er det tit mig, der sidder og holder mig for ørerne.

Læs også: Ditte Hansen: Rigtige mennesker laver da fejl

Hvad er det bedste ved dit job?
– At få lov til at gå ind i et andet menneskes følelser og tanker. Mennesker interesserer mig. Før jeg fik barn, nød jeg at sidde på en trappesten sammen med en veninde, betragte folk og komme i snak med dem.

Og det værste?
– Tvivlen på, om jeg nu også er god nok. Jeg ryster over hele kroppen, hver gang jeg skal til en ny audition. Og når vi starter på optagelse, er jeg altid nervøs de første dage. Jeg skal lige finde min indre ro, og det er heldigvis blevet lettere med årene. Når instruktøren roser min indsats, er jeg blevet bedre til at tro på, at jeg gør det godt.

Hvad er du optaget af lige nu?
– Primært at være mor. Og så har min kollega Julie Ølgaard og jeg kastet os ud i at skabe vores egen tv-serie. Det er rå socialrealisme, der foregår blandt kriminelle og prostituerede. Foreløbig har vi lavet et udkast, som vi har præsenteret for en producent, som vil hjælpe os med at få projektet op at køre. Og vi har fået en manuskriptforfatter koblet på.

Læs også: Lene Maria Christensen: Begår jeg dumheder, siger jeg undskyld

Hvordan slapper du helt af?
– Ligger i sengen og ser dokumentarprogrammer på min telefon. Det foregår med hovedtelefoner på, for min søn sover altid ved siden af mig. Han vågner let, hvis vi ikke sover i samme rum, og det orker jeg ikke. Efter at jeg er blevet mor, hører jeg i øvrigt ikke længere musik på telefonen. Når Cameron sover, skal jeg have ro i ørerne.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?
– Uden tvivl en dokumentarserie i seks dele med titlen ”Surviving R. Kelly”. Den beskriver, hvordan sangeren R. Kelly gennem mange år har misbrugt mindreårige piger fysisk og psykisk, spærret dem inde og mishandlet dem. Det er en vild historie, og mange af dem, jeg har anbefalet den til, kan ikke holde ud at se den færdig.

Konkurrence: Vind et møde med Hanse Hinterseer

Hvad ville du være, hvis du ikke var blevet skuespiller?
– Så ville jeg have læst videre til sygeplejerske og åbnet mit eget plejehjem, hvor der jævnligt kom børn på besøg, og hvor beboerne blev kørt i bus ud til koncerter og den slags. Drømmen om plejehjemmet lurer faktisk stadig et sted.