Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Venstre side fulgte med, da Diana Skovgaard Larsen en lørdag formiddag i maj for tre år siden ville skræve over det nyvaskede gulv i blomsterbutikken i Øster Hornum – højre side gjorde bare ikke.
– Vip lige med foden, lød ordren fra lægen, da Diana kom på hospitalet – og Diana vippede løs.
Problemet var bare, at foden ikke flyttede sig det mindste, og snart fik den da 37-årige blomsterbinder besked om, at den fod aldrig ville blive god igen.
– Det var så mit held, at nogen sagde sådan, for jeg er sindssygt stædig og skulle nok bevise, at det skulle være løgn, siger Diana.
Diana er indstillet som kandidat til Årets Taber. Kender du også en fantastisk taber? Læs også om Henriette, der med sit vægttab er en af de andre kandidater til at blive Årets Taber
Med armgrebet fra en krykke lå og sad Diana dag ud og dag ind og prøvede at aktivere den ”døde” fod, og hun havde sådan set også tid nok til det. For hvor hun før havde været en omkringfarende mor til tre, selvstændig blomsterhandler og aktiv i spejderbevægelse og byliv, var hun nu reduceret til en passiv bylt, parkeret i en kørestol. Og uden udsigt til at komme ud af den igen.
Thomas, hendes mand, skulle vende hende i sengen og hjælpe med alt – som i ALT. Hvor ideerne før strømmede ud af Diana i en lang, ustoppelig strøm, blev hun som dagene gik mere og mere udslukt. Og vægten, der hele hendes ungdom havde ligget og simret omkring de 120-140, gik helt amok og endte på den forkerte side af 200 kilo.
– Jeg sad i en osteklokke og fik 26 forskellige piller mod smerter, gigt og diabetes. Men jeg skulle åbenbart helt derud, før jeg kunne vende kareten…
Helt præcis derud, hvor nålen ramte 208 kilo. Det var her, halvandet år efter faldet i blomsterbutikken, at Diana omsider forstod, at der ikke var andre end hende selv til at ændre på det dødvande, hun var landet i.
Se her, hvordan du indstiller en taber, der får chancen for at vinde et gavekort på 15.000 kr.
Se et lille klip med Diana: -Jeg troede, at det værste ville blive at tabe alle de mange kilo...
Foden havde hun mod alle lægelige forventninger fået liv i, og med en genoplivning af hendes førhen så karakteristiske handlekraft fik hun tabt de kilo, hun skulle, for at lægen ville indstille hende til en gastrisk bypass-operation. Ja, hun tabte ikke bare de forlangte 15, men faktisk 21 kilo.
Operationen, hvor det meste af mavesækken blev lukket af, blev på alle måder et vendepunkt for Diana. Dels fordi vægten fra den dag har været på støt kurs nedad, og dels fordi hun den dag fik et vink med en vognstang, så tydeligt at det ikke kunne overhøres.
– De havde forklaret, at jeg ville være oppe igen efter et par timer, men jeg vågnede først mange timer efter. Lægen sagde, at jeg havde været død under operationen, og at de havde kæmpet med mig i mange timer. For jeg var ganske enkelt for stor til at blive opereret.
– Han kiggede mig i øjnene og sagde, ”fra nu af får du det bedste ud af dit liv”…
Når Diana – der ellers karakteriserer sig selv som en rapkæftet kontrolfreak – taler om den dag, er det svært for hende at styre vandstanden i tårekanalerne. For den dag kunne det hele meget nemt være endt grimt.
Derfor har Diana taget lægens ord helt ind i hjertet.
Læs også: Aksels store vægttab har givet ham en familie
Havde nogen i kørestolsdagene fortalt hende, hvor meget hendes liv ville forandre sig, havde hun ikke troet dem en meter. Men ikke desto mindre er hendes tilværelse i dag ændret på snart sagt alle parametre.
Vægten er reduceret til 94, og badevægten får stadig mindre og mindre at veje. Kød, fisk og grønsager i små mængder holder Diana på ret kurs.
Adressen er heller ikke den samme. Nordjylland er udskiftet med Nuuk. For da Thomas, der arbejder med it i telebranchen, fik tilbudt job i Grønland for et år siden, tog Diana og de to yngste med.
Jobbet er også udskiftet. Diana startede som blomsterbinder i Nuuk, men heroppe er blomster dyre, og det var svært for hende at lave det, hun brændte for. Så i dag er hun indretningskonsulent og souschef i Sweet Home, Nuuks største møbelhus, og det er et arbejde, hun er vildt glad for.
I arbejdet med at lægge fortiden på plads inde i hovedet, har det været sundt for Diana at være i "nyt land".
- Det er megagodt at prøve at være den fremmede. Det giver mulighed for at stoppe op og tænke. Førhen har jeg næsten som en refleks bidt fra mig, når der skete noget svært eller urimeligt. Nu tænker jeg mig lidt mere om og overvejer, hvordan tingene hænger sammen, siger Diana.
– Og så ved jeg, at jeg vil have det allerbedste ud af mit liv. Jeg er glad og stolt over, at jeg foreløbig er kommet så langt, som jeg er.