Traditionen tro: Julehjælpen og dens historie

Det er næsten en bedrift at komme på en forretning, der ikke øger sit salg i december.

Slagteren langer flæskestege, medister og ænder over disken. Grøntafdelingerne sælger hobevis af rødkål, nektariner og kartofler for slet ikke at tale om kolonialafdelingernes salg af både slik, marcipan, nødder og mejeriprodukter.

Julegaver, adventsgaver og måske sågar pakkekalendergaver er en anden snak, men ikke desto mindre en post, der også gør et godt indhug i budgettet. Et juletræ med pynt, fod og lyskæder, en mandelgave til både store og små, æbleskiver, konfekt og vaniljekranse.

Forventningerne er mange for, at det i år bliver en ”rigtig jul”, men i flere og flere familier giver disse forventninger mavepine.

Et halvt svinehoved

Ordet julehjælp kan umiddelbart spores tilbage til 1903 og til den endnu eksisterende organisation Børnenes Kontor.

De var de første og dengang altså også de eneste, der tilbød såkaldt julehjælp, som dengang bestod af et pund kaffe, to pund ris, to pund sukker, fire pund flæsk samt et kontantbeløb på to kroner. Desuden fik trængte familier med særligt mange børn hver et halvt svinehoved som julemiddag.

Dog var der visse krav, man som familie skulle leve op til. Børnenes Kontors hovedformål var og er at hjælpe dårligt stillede børn, og derfor var hjælpen for familier med minimum tre børn samt for enker med børn. Enkemændene melder historien ikke noget om.

Dengang, for snart 122 år siden, hjalp foreningen i omegnen af 2.000 familier, og uddelingen varede i hele tre dage. På den tid var december måned endnu ingen forbrugsfest, og hjælpen fokuserede hovedsageligt på at kunne give børn og deres familier det helt basale, nemlig mad i julen.

En pakke til alle

I dag er begrebet julehjælp hverken nyt eller spændende, men derimod helt enormt udbredt. For selv om der er sket usandsynligt meget med vores velfærdsstat siden begyndelsen af 1900-tallet, er behovet for julehjælp stadig intakt.

Faktisk kan man år efter år læse, at antallet af ansøgere til julehjælp har sat ny rekord. En rekord, man ikke har lyst til at slå. Men hvor julehjælpens fødsel så at sige udsprang af, at ingen børn måtte sulte juleaften, handler det i dag i højere grad om, at alle børn får sig en julegave.

Dog er Børnenes Kontor ikke længere ene om at løfte opgaven. Masser af sogne tilbyder lokal julehjælp, ligesom religiøse foreninger som Blå Kors, Frelsens Hær og Folkekirkens Nødhjælp også melder sig i koret.

Men faktisk tog julehjælpen ikke sit udgangspunkt i religion, men i noget så simpelt som et godt hjerte, da journalisten A.C. Meyer grundlagde Børnenes Kontor.

Kedelig rekord

Også ikke-religiøse organisationer som Røde Kors, Mødrehjælpen, Dansk Folkehjælp, onlineplatformen julehjælp.dk og altså fortsat Børnenes Kontor bidrager.

Hertil kan tilføjes en lang, lang række af mindre, private foreninger, der også står klar, når et stigende antal danskere år efter år søger om hjælp til alt fra andesteg til julegaver.

I 2024 kunne landets største hjælpeorganisationer melde om endnu et år med rekordhøje ansøgningstal, og så sent som i oktober måned fortalte Blå Kors, at de alene det første døgn havde modtaget over 5.000 ansøgninger til julehjælp.

Den gamle skik, som har været en del af den danske jul længere tid end stolte traditioner som luciaoptoget og adventskransen, ser altså ud til at blive holdt i hævd mange år frem.

Kilder: home-start.dk/kirkenskorshaer.dk/dr.dk / tv2.dk