Traditionen tro: Misteltenen og dens historie

Mest gængs er det at hænge sin mistelten i midten af en døråbning, og det er desuden også taktisk klogt. Her er det nemlig ikke anormalt at danse rundt om hinanden, før den ene viger pladsen og lader den anden passere.

Samtidig vil det i mange hjem være frygtelig upraktisk med en dør, som hele december hverken må eller kan lukkes, som døre vel i bund og grund er skabt til at blive. Som alternativ kan den få plads på en lille troldegren, i en vindueskarm, på kaminen eller måske hænge ned fra en lampe eller loftsbjælke.

Dette sætter traditionen ingen regler for. Dog er det klogest ikke at hænge den i klædeskabet eller på kældertrappen, men derimod et sted, hvor flest mulige har sin gang, så der på den måde er størst sandsynlighed for et lille julekys.

Perlehvid pynt

Når vi i Danmark finder julepyntet frem og skal erhverve os en mistelten, er det hverken en busk eller anden større gevækst, vi hænger op midt i hjemmet. Det er derimod kviste iklædt små, perlehvide og frostlignende bær, som misteltenen netop smykker sig med, når vinteren tager sin begyndelse.

Den smukke, traditionsrige juleplante har så godt som altid været omkredset af mystik.

Traditionen med at hænge den op i loftskroge, lysekroner eller døråbninger stammer fra England og er flere tusinde år gammel. Faktisk mente man dengang, at misteltenen holdt onde ånder på afstand.

Hvornår den perlehvide pynt er gået fra beskyttelsesgenstand til flirteobjekt, er dog usikkert, men også kysseriet har den med sig fra England.

Først i 1888 var misteltenen at finde i den danske jul, hvor planten blev et symbol på renhed og uskyld. Alligevel var det bare om at få tiltusket sig et kys under en sådan, for fik en ung, gifteklar kvinde ikke det, hed det sig, at hun ikke kom til at stå brud det kommende år.

Dræbt af misteltenen

Men misteltenen har også mindre muntre foretagender på samvittigheden, i hvert fald ifølge den nordiske mytologi.

Lysets gud, den smukke Balder, som også var søn af guderne Odin og Frigg, besad den evne, at han gennem sine drømme kunne se ind i fremtiden. En dag var Balders evige gode humør vendt til en sær tristhed. Hans drømme havde nemlig vist ham, at han snart ville lide en forfærdelig skæbne.

Mor Frigg fik derfor straks alle levende væsener til at sværge på aldrig at skade hendes elskede søn. Alle levende væsner på nær misteltenen, som voksede højt oppe i trækronerne og derfor var nem at overse. Og overset blev den.

I tiden efter morede guderne sig med at skyde til måls efter Balder, som var og blev usårlig. Men jætten Loke var mest af alt misundelig på Balders popularitet og nu også hans nye urørlighed. I hemmelighed snittede han en pil af mistelten og lokkede så Balders blinde bror, Høder, til også at skyde til måls mod sin bror.

Hvad, han skød med, anede den stakkels Høder jo ikke, blot at Loke ville hjælpe ham med at sigte den spidse pil, så han kunne ramme sin usårlige bror. Og ramt blev han.

Da den ellers så harmløse plante ikke havde aflagt løfte hos Frigg, dræbte misteltenen Balder.

Knyttet i kærlighed

Som plante er misteltenen det, man kalder en halvsnylter. Den er nemlig afhængig af andre gevækster, som den så suger vand og mineraler fra, for at kunne vokse.

Oftest gror den på birk og eg samt æble- og pæretræer, som altså bliver misteltenens såkaldte værtsplante.

Uagtet hvilken sort, der agerer værtsplante for vores allesammens kyssekviste, er det sikkert, at misteltenen er afhængig af denne for at være i stand til at vokse og udvikle sig.

På den måde har den jo mere til fælles med os mennesker, end man lige skulle tro.

Kilder: dengamleby.dk / havenyt.dk