

Det kan for det blotte øre være svært at gennemskue, hvorfor julen i al sin helhed netop har fået det navn, der jo rent akustisk lyder fuldstændig som den runde genstand, der blev opfundet for mere end 5.000 år siden, men samtidig intet har med denne at gøre.
Anderledes forholder det sig dog med nytåret, hvis navn, modsat julens, så godt som forklarer sig selv. For, som du formentlig allerede ved, er nytåret den højtid, hvor vi entrerer og velkommer et helt nyt år, heraf ”nytår”.
Men det betyder ikke, at der ikke er masser af spørgsmål at stille og forhåbentlig også besvare, når det gælder nytåret. For hvad har ringformede marcipankager, fyrværkeri og bordbomber egentlig med et årsskifte at gøre?
På samme måde har nogen haft den logiske hat på den dag, kransekagen fik sit navn. Den runde, søde spise er nemlig bygget op af et selvvalgt antal kranse af kage. Disse symboliserer det uendelige, fuldstændig som årshjulet, som jo på en gang slutter og begynder.
Kransekagen nydes oftest i de første minutter af det nye år og gerne i selskab med et glas champagne. Traditionen med champagne har vi lånt af franskmændene, mens kransekage er en dansk opfindelse.

De første opskrifter kan spores helt tilbage til 1600-tallet, men den tunge, sukkerholdige snack fandt først sin vej ud til de bredere kredse i 1800-tallet, og i 1930’erne var den, i selskab med champagnen, en fast del af danskernes nytårsaften.
Dog var og er kransekage en eksklusiv kage, som vi hovedsageligt spiser nytårsaften, men den kan også snige sig ind til både bryllupper og konfirmationer. Den hører dog ikke til blandt de kager, vi danskere spiser flest af til aftenkaffen en helt almindelig søndag.
Med nytåret kommer også nytårstalerne, og her er der i særdeleshed to, der samler danskerne; majestætens og statsministerens.
Hvor førstnævnte holder sin på årets sidste dag, holder landets politiske overhoved sin på årets første dag.
Begge nytårstaler kom, som det i øvrigt gør sig gældende med en lang række danske traditioner, med 2. verdenskrig.
Således blev den første af sin slags holdt af Thorvald Stauning i 1940 i forbindelse med krigens nylige indtræden. Frem til 1961 blev talen kun radiotransmitteret.
Dog blev traditionen først en tradition i 1946, hvor selvsamme Stauning igen holdt nytårstale for at samle nationen oven på krigsårene. Siden har statsministeren holdt sin nytårstale 1. januar, dog med ganske få folketingsvalgs- eller sygdomsrelaterede undtagelser.
Altså fylder traditionen denne 1. januar 80 år.
Også monarkens nytårstale kom i forbindelse med krigen, dog ”først” i 1941, hvor Christian 10. som den første monark talte til danskerne den 31. december.
Frederik 9., dronning Margrethes far, fortsatte som bekendt traditionen, der siden blev overtaget af hans datter og nu barnebarn. Således er kong Frederik fjerde generation til at holde traditionen i hævd.
Ikke overraskende er dronning Margrethe den monark, der har holdt flest nytårstaler. Hele 52 af sin slags blev det til, alle med den afsluttende fællesnævner ”Gud bevare Danmark”.
Ikke overraskende blev fyrværkeri oprindeligt skabt med det formål at skræmme nogen, og selv om det ikke længere er hovedformålet, har det formentlig stadig den effekt på en del.
Ifølge gammel folketro var onde væsner nemlig særligt farlige præcis, når et år sluttede, og et nyt tog sin begyndelse. Derfor handlede det om at larme så meget som muligt, så man på den måde forhåbentlig skræmte ondskaben væk.
I mange år kastede man efter sigende med lertøj i forsøget på at være støjende, mens man i Sønderjylland gik en tur og spillede på rumlepotten, et ældre instrument.
Man mener, nytåret for første gang bogstavelig talt blev skudt ind i 1659 på Københavns volde, hvor kanonerne blev affyret tre gange.
Først i år 1900 blev fyrværkeri, som vi mere eller mindre kender det i dag, tilgængeligt for den almindelige dansker, og derfor var det også i disse år, fyrværkeriet blev en bred, folkelig tendens.
En tendens, der har varet ved. I dag er det dog de færreste, der fyrer knaldperler, bomberør og missilbatterier af udelukkende for at skræmme onde ånder væk. Tværtimod har der de seneste nogen og hundrede år været et utal af fyrværkeriulykker, og de seneste år er det blevet debatteret, hvorvidt salg af fyrværkeri til privat brug helt bør forbydes. Uanset kan det på det kraftigste anbefales at iføre sig et par sikkerhedsbriller.
Så er der vist bare tilbage at sige: ”Velkommen, nytår, og velkommen her!”
Kilder: stm.dk / kristeligt-dagblad.dk / historiskedage.dk / falsterkrudt.dk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.