Ulla Vejby fra "Badehotellet": Jeg kunne ikke helt forstå, at det var slut

Torsdag, 14. marts 2024
Johan Isbrand
Foto: Mike Kollöffel/TV2
Sidste sæson af ”Badehotellet” er fuld gang på TV2. Vi har talt med Ulla Vejby om afskeden med karakteren Edith, og om hendes glæde ved at spille komiske roller i revyer og synge i kirke.
Ulla Vejby i rollen som stuepigen Edith.
Ulla Vejby i rollen som stuepigen Edith.

Gennem 10 sæsoner har vi fulgt med i livet på det fiktive Andersens Badehotel i Nordjylland. Men nu er det forbi, og vi skal tage afsked med ”Badehotellets” mange elskede karakterer. Heriblandt stuepigen Edith, som spilles af 39-årige Ulla Vejby.

Hvordan har det været for dig at afslutte ”Badehotellet”?

– Det meste af det halve år, hvor vi optog sæson 10, var jeg faktisk ramt af en slags fornægtelse og kunne ikke helt forstå, at det var slut. Først den sidste måned blev det virkelighed for os på holdet, og herfra blev hver dag en afskedsdag. Vi har kort sagt gjort os umage og ikke bare følt, at vi skulle videre til næste opgave. Men vi, som udgør den faste kerne, har også været hinandens livsvidner i 10 år og fulgt hinanden i tykt og tyndt gennem bryllupper, fødsler og begravelser. Og trods alt er det fint, at vi stopper nu, hvor det er os selv, der sætter punktummet. Det havde været langt værre, hvis serien ud af det blå var blevet lukket af en tv-chef, som man ofte ser det.

Uden briller, stram frisure og kostume er Ulla Vejby svær at genkende.
Uden briller, stram frisure og kostume er Ulla Vejby svær at genkende.
Foto: Søren Jul Lamberth

Har afskeden med Edith været vemodig?

– Jeg tænker ikke på det som en afsked. Jeg har været med hende i de 20 år, som er gået i fortællingens univers, og jeg holder meget af hende. Jeg har været på vagt, når nogen har misforstået og kritiseret hende. Hun har en intakt barnetro og et veludviklet snakketøj, men hun er godt begavet. Som skuespiller har jeg dog lyst til udføre mange forskellige typer af opgaver, så det føles rigtigt at sætte det sidste punktum nu.

De underholdende dialoger mellem den stramme Otilia (Merete Mærkedahl) og den livsglade Edith har været en fornøjelse at se.
De underholdende dialoger mellem den stramme Otilia (Merete Mærkedahl) og den livsglade Edith har været en fornøjelse at se.
Foto: Mike Kollöffel/TV2

Hvem inspirerer dig?

– Svømmepigen Jenny Kammersgaard var fra Horsens og dermed fra min fødeegn. Hun krydsede i 1937 Kattegat, selv om alle sagde, det var umuligt. Og for mig er det fascinerende og inspirerende med en kvinde, der insisterer, selv om hun har alle odds imod sig. Jeg voksede selv op på landet med en drøm om at blive skuespiller, og det var et ønske, der generelt lå folk på egnen meget fjernt. Alene det at lære skuespillets kunst var en udfordring, for jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få hul på det. Og da jeg nåede så langt som til at søge ind på skolerne, blev det til mange forsøg, inden det lykkedes. Så jeg kan godt nikke genkendende til den vedholdenhed, Jenny har haft.

Hvornår har du sidst grinet?

– Min mand og jeg har gjort det til en tradition at afslutte dagen med et afsnit af en sitcom. Vi elsker begge komik. Og fagligt er jeg blevet mere optaget af det komiske i takt med, at der er kommet stadig mere komik ind i Ediths scener i ”Badehotellet”, og jeg sideløbende er begyndt at medvirke i revyer og andre humoristiske forestillinger. Jeg vil gerne lave langt mere af den slags fremover.

Ulla Vejbys humoristiske side fornægtede sig ikke, da Familie Journal besøgte hende i privaten i Kokkedal. Hun foreslog selv at blive fotograferet på toilettet.
Ulla Vejbys humoristiske side fornægtede sig ikke, da Familie Journal besøgte hende i privaten i Kokkedal. Hun foreslog selv at blive fotograferet på toilettet.
Foto: Søren Jul Lamberth

Hvad har været højdepunktet i dit liv?

– At få mine børn og se dem for første gang. Man føler sig kvæstet og sammenkrøllet i situationen, men det er skelsættende at opleve livet tage sin begyndelse og iagttage de små øjne, der kigger på én.

Og i din karriere?

– Det største til dato har for mig været at stable mine kirkekoncerter på benene. Jeg har selv produceret koncerterne og udviklet den kunstneriske del. Tanken var, at jeg som skuespiller forestillede mig at kunne tilføre de klassiske salmer noget nyt, og jeg er meget stolt over, at jeg er kommet i mål med det. Under koncerterne kommer vi hele følelsesregistret igennem, og nogle af tilskuerne får våde øjne af rørelse, mens andre lyser op af ren glæde.