Der er næppe mange danskere, der ikke kender til sagen om Malthe Thomsen – den unge, danske pædagogstuderende, der i 2014 i New York uretmæssigt kom under anklage for pædofili. Den nu 41-årige, danskfødte forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen var Malthes advokat i sagen, som faktisk var en del mere enkel og ligetil end mange af de kriminalsager, hun ellers sidder med:
– Kollegaen fra børnehaven International Preschools, som havde beskyldt Malthe for at krænke børnene, havde ingen beviser for sine påstande. Hun havde ellers fortalt, at hun havde videomateriale af ham, som hun selv havde optaget, og som ifølge hende skulle dokumentere ”børnemishandling” fra Malthes side. Filmene indeholdt bare ingen af de utilstedelige handlinger, hun havde beskrevet. Og så gjorde det naturligvis hverken fra eller til, at hun hævdede, at det hele var ”filmet fra en dårlig vinkel,” fortæller Jane.
Det drilske punkt i sagen var, at Malthe selv havde tilstået de ugerninger, han ikke havde begået. Han havde følt sig presset under et langt forhør, hvor politiet blandt andet havde påstået, at de lå inde med klare beviser mod ham.
Flere sager, end man tror
Det gjorde de af gode grunde ikke. Men i kraft af Malthe-sagen lærte danskerne noget om det amerikanske retssystem, som de færreste havde vidst: I USA kan politiet helt lovligt bruge både løgn og psykisk manipulation under en afhøring for at få en tilståelse hjem. Sager om falske tilståelser er et af Janes og hendes ægtemand Davids specialer i det advokatfirma, de har sammen.
Læs om diabetesramte Christel, der fik karriere i Californien
– Mange betjente i de sager, jeg har haft med at gøre, hvor uskyldige er blevet dømt, føler ikke, de har gjort noget galt. Metoden er normal procedure og tilmed supereffektiv, og den vil typisk blive forsvaret med, at det langt de fleste gange er en skyldig, de får fat på, og at man må leve med, at der ryger nogle få uskyldige med i købet. Så kan man diskutere, hvor få det er. I dag kan man i mange sager stensikkert fastslå en persons skyld eller uskyld takket være dna. Og i 25 procent af de tilfælde, hvor nogen er blevet frikendt på grund af dna-beviser, har samme person afgivet tilståelse, fortæller forsvarsadvokaten.
Malthe fik med Janes hjælp 75.000 dollars i erstatning fra staten New York. Erstatningssagen mod kvinden, der anklagede ham, har været mere langstrakt og fik omsider en ende med et forlig i juni i år. Men hvordan er Jane endt i et nervepirrende job fjernt fra den fredelige, danske dagligdag?
Jane den retfærdige
– Jeg er født i Odense, men allerede, fra jeg var 1 år gammel, har jeg set og oplevet helt andre dele af verden i kraft af min fars arbejde for Mærsk – først som sømand og siden som ansat i Mærsk Drilling, der driver firmaets boreplatforme. Som lille har jeg boet med mine forældre i både Borneo og Brasilien. Herefter gik turen hjem til Danmark igen, og da jeg var i gang med 2. klasse, rejste vi til Cairo i Ægypten, hvor min mor og far er blevet boende siden. Min far gik på pension i 2014, fortæller hun.
Læs også: Med kærlighed fra New York til Haderslev
– Lige så længe jeg kan huske, har jeg ønsket mig at blive advokat. Jeg var allerede som barn meget stædig og dygtig til at argumentere. Og jeg har et barndomsminde om at sidde i min morfars Lada med indtræk af kunstigt lammeuld og annoncere, at jeg ville være advokat, når jeg blev stor.
Som voksen drog Jane over Atlanten til USA, hvor hun i 1996 slog sig ned i Minnesota og tog en bachelor i politik. Herfra gik vejen videre til Washington D.C. og jurastudiet.
Bidt af kriminalret
– Kriminalret er det eneste, der interesserer mig. Og at være anklager passer ikke til min natur. Jeg er typen, der ser muligheder i den person, der sidder på anklagebænken, uanset hvilke forbrydelser han er skyld i. Mit motto er, at alle mennesker er bedre end den værste handling, de har begået.
Legenden James Rasmussen havde i mange år musikalsk karriere i USA. Læs hans historie her.
– I 2003 kunne jeg kalde mig færdiguddannet jurist. Jeg var assistent for en dommer i to år. Herefter tog jeg til New York, hvor jeg blev offentlig forsvarer. Her mødte David og jeg hinanden.
– Vi var begge trætte af arbejdsbetingelserne, det store antal sager og de mange uretfærdigheder, vi mødte i vores job. Jeg faldt for, at han var en tilbagelænet og tålmodig sjæl, der ikke tog livet alt for seriøst. Det var netop en person som ham, jeg havde brug for i mit liv. Selv har jeg tendens til at tage mit arbejde med hjem og spekulere så meget over det, at jeg sover dårligt om natten.
Dansk i hjertet
Jane og David blev partnere i privatliv såvel som arbejdsliv. De blev gift i 2008, og samme år så deres fælles firma, der har borgerrettighedssager som speciale, dagens lys. Deres helt store gennembrud på advokaternes stjernehimmel kom i 2014.
Få en opskrift på amerikansk farsbrød her.
– Problemet med politiets forhørsmetoder er, at de kun fungerer, hvis den, man sidder over for, reelt er skyldig. Hvis ikke, kommer forhøret aldrig ud af stedet, og så vil personen før eller siden begynde at lede efter en vej ud. Dermed er springet til at tilstå ikke langt. Og selv mange år efter er de ude af stand til selv at forstå eller forklare, hvad der fik dem til at gøre det, siger Jane, hvis danske baggrund betyder meget for hende.
– I alle årene under min opvækst i udlandet talte mine forældre og jeg udelukkende dansk hjemme, selv om det havde været nemmere for mig, hvis vi havde talt engelsk. I dag gør jeg det samme over for mine børn: Jeg taler dansk i hjemmet, og de forstår det. De svarer mig så på engelsk, men det har hele tiden været vigtigt for mig, at de skulle føle sig danske. Af samme grund rejste jeg begge gange til Danmark for at føde, så begge mine børn kunne sige, at de ikke blot var halvt danske, men også født i Danmark. Vi fejrer i øvrigt både julen og andre danske helligdage på dansk manér, smiler Jane Fisher-Byrialsen.
Mød Leif og Elisabeth, der bor på St. Croix.
