For tre år siden sagde lægen, at Stefan højst havde halvandet år tilbage at leve i. Sidste år sagde lægen, at Stefan var et mirakel.
Stefan Thomsen i Ganløse er
– ud over at være et omvandrende mirakel – en mand på
56 år, han er gift med Iben og far til tre store børn på 16, 14 og 12 år. Han har et job, han elsker,men han havde alt for travlt med at leve et travlt liv med lange arbejdsdage.
I dag, hvor han er et mirakel, lever han livet lidt anderledes. . Livet er her og nu.
Stefan og hans familie nød nu også livet i juli 2013. Sommerferien var begyndt, og de var taget til Gilleleje havn for at fejre det med en middag og en stor is. Stefan havde ikke lyst til is
Et halvt år tilbage
Samme nat kastede han blod op og blev indlagt på Herlev Hospital, hvor de satte gang i en masse undersøgelser. Kort efter fik Stefan svaret:
– Jeg lå og hvilede mig, da lægen kom ind og satte sig på kanten af min seng og fortalte mig, at de allerede havde fået svar på prøverne. Jeg havde kræft i spiserøret og i maven. Jeg havde omtrent et halvt år tilbage at leve i, hvis jeg ikke omgående kom i behandling. Måske et til halvandet år, hvis kræften ikke havde spredt sig, siger Stefan.
Mit liv havde lige fået en udløbsdato, siger Stefan.
Ingen fremtid
Jeg havde ingen fremtid, men jeg havde nuet, øjeblikket, hvor jeg var i live, og det kunne jeg forholde mig til. Aldrig at tænke længere frem end lige nu og hele tiden holde fast i en flig af det håb, jeg alligevel havde, siger Stefan.
Der var ellers ikke mange grunde til håb, skulle man tro. Stefan kom straks i kemobehandling på Rigshospitalet. Kræften havde spredt sig, så den sad i spiserøret, i maven og i lymferne. Kræfttumoren i maven var så stor, at den ikke kunne opereres, og efter ni kemokure havde behandlingen ikke haft effekt på den. Stefan mistede håret og blev tyndere end tynd.
Jeg var parat
Han ordnede økonomien og skrev konfirmationstalen til sin store dreng, så den lå klar, hvis han ikke selv kunne være med på den store dag. Heldigvis havde Stefan også mange venner.
Jeg havde ikke noget behov for at fare jorden rundt på jagt efter nye kure, i stedet havde jeg brug for at vide, at min familie ville kunne klare sig, når jeg ikke var der længere, så det ordnede vi, siger Stefan.
Da Stefan havde været syg et års tid, tog Iben orlov. Det var vigtigt for hende, at de fik den sidste tid sammen.
En ny behandling
Vi forberedte os på, at nu ville det snart ske. Stefan ville dø, for der var ikke en behandling, der kunne kurere ham, siger Iben.
Alligevel fik Stefan tilbudt at komme med i en eksperimentel kemobehandling på Odense Universitetshospital. Virkningen af den var ikke bevist, men Stefan sagde selvfølgelig ja. Han fik 12 behandlinger, der var så hårde ved ham, at han næsten ønskede, hans liv var slut.
– I september 2015 ringede en læge til mig.Lægen sagde, han havde godt nyt. Jeg havde ikke længere kræft i halsen, der var kun lidt kræft tilbage i spiserøret, og tumoren i maven var svundet så meget ind, at de nu ville kunne fjerne den. Derfor ville de fjerne min mavesæk, og derefter ville de mene, at jeg var sygdomsfri.
– Det var omtrent lige så stort et chok for mig, som da jeg fik at vide, at jeg var syg. Jeg havde fået livet igen. Lægen sagde, at jeg var et mirakel – og det var jeg vel så, siger Stefan.
– De siger, jeg er rask, og det tror jeg på. Kemobehandlingerne har været hårde ved min krop, så jeg har ikke længere så meget energi. Jeg har jo heller ikke længere en mavesæk, så jeg spiser på en anden måde, end jeg gjorde før – mange små måltider i dagens løb. Nogle af dem indeholder både peanutbuttermadder og chokolade, som Stefan elsker, men altid undgik tidligere af hensyn til vægten. Nu spiser han det netop for at få sin gamle vægt tilbage – og fordi han har lært noget om livet, mens han har været dødssyg.
– Jeg er begyndt at arbejde igen, foreløbig på nedsat tid, men for mig er det lykken at være i en hverdag, siger Stefan.
– Livet er en gentagelse, og det er netop det fine. Jeg elsker hverdagene, og jeg elsker mit liv.■
