Ib har mistet to koner til kræft: Jeg tror stadig på livet og kærligheden

- Da jeg var 15 år, var der en spåkone, der fortalte mig, at jeg ville få tre koner, men hvis det sker, håber jeg ikke, at jeg også skal begrave den tredje, siger Ib Georg Ipsen, 68, mens han læner sig tilbage i sofaen.

På væggene i lejligheden midt i Ringsted centrum, hænger to bryllupsbilleder, der vidner om Ibs to lykkelige ægteskaber. Han blev gift for første gang med Anita i 1966 og for anden gang med Karen Margrete i 1988

Kræft tog mine koner

Men ingen af hans koner lever i dag. Anita døde af lymfekræft i d. 9. august i 1974 og Karen Margrete døde d. 9. april i 2015 af livmoderhalskræft.

To gange i livet har Ib mistet sin kone til alvorlig sygdom. Nu har han skrevet en bogen, ”Man kan, hvad man skal” hvor han fortæller om sine oplevelser som pårørende til en kræftsyg, og om hvordan han to gange har fundet fodfæste i livet igen efter at han er blevet enkemand.

- Det har været ren terapi for mig at skrive bogen. Det har virkelig hjulpet at tage en tur tilbage, fortæller Ib om bogen, der blandt andet består af uddrag fra hans dagbog, som han skrev under Karen Margretes sygdomsforløb.

Du kan også læse om Janne, der fik kræft, da hun var gravid

Nu er det slut

i 2014 fik Karen Margrete konstateret livmoderhalskræft, men selv om Ib havde mistet til kræften før, så var han sikker på, at det nok skulle gå denne gang.

- Jeg har altid været optimistisk, så selvfølgelig ville Karen Margrete overleve, siger Ib.

Men d. 31. december samme år får Karen Margrete dødsdommen. Lægerne kan ikke gøre mere for hende, og hun har kun få måneder tilbage at leve i. Ib skal igen forberede sige på at sige farvel til sin elskede.

- Mens jeg var meget ked af det, var min kone meget afklaret. Hun sagde: ”så må vi finde ud af sangene og planlægge begravelsen, men børnene får altså ikke noget at vide før efter nytår”, husker Ib.

- Hun var meget stærk. Vi skulle synge salmerne igennem på et tidspunkt, og lillemor kunne synge det hele, det kunne jeg ikke, min stemme knækkede over, og jeg græd til sidst.

Vil være der til det sidste

Men selv om det tærede på ham, veg Ib ikke på noget tidspunkt fra sin kones side. Han var ofte indlagt sammen med hende, og forlod hende kun for de mest nødvendige gøremål. Og da hun ønskede at dø hjemme, var det også et ønske, Ib gerne ville opfylde. For han vil ikke stå tilbage med dårlig samvittighed og fortryde, at han ikke havde gjort alt, hvad han kunne.

- Da min første kone, Anita, var syg, arbejdede jeg meget og havde mange forpligtelser. Så med Karen Margrete var det vigtigt for mig at være der så meget som overhovedet muligt, siger Ib.

Den 9. april 2015 trak hun vejret for sidste gang i hjemmet i Benløse.

- Jeg blev helt underlig i maven, jeg blev tom indeni, og det var rigtig svært at fylde det tomrum ud igen, fortæller Ib, der for anden gang i livet skulle lære at være alene, og leve med den ensomhed, der fulgte med konens død.

Du kan læse resten af historien om, hvordan Ib kom videre i Familie Journal nr. 6, der udkommer mandag d. 6. februar 2017