Georg blev syg af sin medicin

Den gamle landpost i Skive giver ikke op. Det ligger ikke i hans gener. Ret skal være ret, og hvis nogen begår en fejl, må de erkende den og rette fejlen. Sådan gør Georg Linneberg selv. Og det skulle myndighederne også gøre, synes han.

Derfor har han i december sidste år – efter årelange skriverier og undersøgelser – fået erstatning af Styrelsen for Patientsikkerhed. Den har Georg fået, fordi han var med i et forsøg, hvor han fik store mængder af den kolesterolsænkende medicin Simvastatin. Styrelsen giver ham ret i, at medicinen har forringet hans liv i væsentlig grad. Han begyndte med medicinen, fordi han fik en blodprop i hjertet, og bagefter deltog han i forsøget. Det er nu bevist og erkendt, at det er den samme medicin, der har givet ham sygdommen neuropati, føle- og nerveforstyrrelser i fødderne.

For Georg betyder det, at han altid har stikkende smerter eller følelsesløshed i fødderne, og det vil aldrig blive bedre.

Læs også: Lise har en hjernetumor - Min søn får mig til at kæmpe videre

En blodprop

Georgs mange år med sygdom begyndte med den postbil, der blev sværere og sværere at komme ud af. Det blev til hundrede gange på en dag, når han skulle ind til hvert enkelt hus på sin landrute. Lægen sagde, at det var noget, han måtte leve med, men til sidst endte det med, at Georg fik en ”svagelighedspension” og måtte trække sig tilbage fra både postbil og arbejde – i en alder af 59 år – for 20 år siden.

Georg mente alligevel, at han var ung nok til, at der måtte kunne gøres noget ved den hofte, der plagede ham. Det endte med, at han fik en ny, kunstig hofte 10 år for sent. Det gjorde så positiv en forskel for det tidligere landpostbud, at lægen foreslog ham at søge tilbage til sin gamle landrute, men det kunne jo ikke lade sig gøre: Georg var pensionist, og han og Mona havde planer. Mange endda. Der var sommerhuset, børn og børnebørn, Georg var begyndt at spille tennis, og så var der den nye bil: en skinnende ny Mazda 3, der stod i indkørslen. Livet var godt for Mona og Georg.

Men så blev Georg syg igen.

Indlagt

– En søndag morgen i april 2009 kneb det med at få luft, da jeg skulle op til bageren efter rundstykker. Jeg ringede til lægen, men vi skulle lige se det lidt an, mente hun. Det gjorde vi så weekenden over, men da jeg kom til lægen, ville hun bestille en ambulance og sende mig til Regionshospitalet Viborg. Nu mente jeg, at hvis vi havde haft tid til at vente en dag, så kunne de vel nok vente på, at jeg kørte hjem og gav Mona besked om, at jeg skulle indlægges, sagde jeg. Sådan blev det, siger Georg.

Han kørte hjem i den gode Mazda, hentede toilettasken, og så blev han kørt i ambulance til sygehuset i Viborg. To dage efter fandt de ud af, at Georg havde fået en blodprop i kranspulsåren, og han blev overført til Aalborg Universitetshospital. Her fik han lavet en ballonudvidelse.

Der er noget galt

Efter operationen tog Georg imod den medicin, lægerne sagde, han skulle have. Da han oveni fik tilbuddet om at være med i et stort forsøg med Simvastatin, der skulle sænke kolesterolindholdet i hans blod, sagde han ja. Georg havde jo fået at vide, at han nu skulle have blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin, fordi han havde haft en blodprop – og han ville selvfølgelig ikke udsætte sig selv for risikoen for at få en til.

I de næste fem år – indtil maj i 2014 – deltog Georg i forsøget med den kolesterolsænkende medicin Simvastatin. I 2011 fik han lavet endnu en ballonudvidelse på grund af to forsnævringer på halspulsåren. Han tænkte ikke over sit blodtryk længere, for nu var det pludselig hans fødder, det var galt med.

Georgs gener vekslede mellem stikkende smerter og følelsesløshed i fødderne og i lysken i 2012.

Læs også: Min hund Thor får mig på rette vej

Flere undersøgelser

Nu begyndte for ham en lang vandring fra læge til læge.

Georg og Mona pakkede tennisketcherne væk: Dels kunne han ikke længere løbe ret langt, dels havde han ikke længere tid til at spille. Han skulle jo passe sine undersøgelser.

I 2014 var Georg til undersøgelse på Regionshospitalet Viborg uden resultat. I 2015 undersøgte de Georg for en bindevævssygdom og MR-scannede hans ryg. Men de kunne ikke forklare hans smerter. I 2016 blev han undersøgt for nervebetændelse på Mølholm Privathospital. Her talte man for første gang om, at Georg måske havde fået neuropati på grund af medicinen.

Erstatning

For at gøre en lang historie kort: Det blev endelig bevist, at det var medicinens skyld, at Georg havde fået smerter i fødderne. Han fik diagnosen neuropati. Nerverne i benene har for altid taget skade, og smerterne kommer han aldrig af med.

Undervejs opfordrede hans egen læge ham til at skrive ind til Patientklagenævnet for at søge erstatning, og det gjorde Georg. Det tog en rum tid, inden sagen var afgjort.

– De gør ikke noget overilet derinde, som han siger.

Men afgørelsen var klar: Georg fik erstatning, fordi ”bivirkningerne er værre, end man med rimelighed bør acceptere, set i forhold til alvoren af den sygdom, han blev behandlet for.”

Det betyder bestemt ikke, at Georg nu er blevet en holden mand. Langtfra. Det er en meget beskeden erstatning, også fordi Georg ikke har mistet en arbejdsløn, som de skulle have erstattet – han er jo pensionist. Men for Georg er det vigtigt, at der kommer orden i sagerne.

Læs også: 35 år i en kørestol er intet problem

Anstændighed

– Det er ikke rimeligt, at jeg bliver behandlet med et middel og oven i købet deltager i et forsøg, der kan medføre en anden sygdom. Jeg har ikke fået noget at vide om den slags bivirkninger ved medicinen, og jeg har brugt flere år på at finde ud af, hvad der egentlig var galt med mig. Man kan sige: Hvad vil du helst have? En blodprop i hjernen eller hjertet igen eller neuropati? Man kan vel ikke vælge, men jeg mener, at patienter har ret til at kende eventuelle bivirkninger, inden de bliver medicineret, og i hvert fald inden de indgår i et forsøg, som jeg gjorde. Det er et spørgsmål om anstændighed, siger han.

Landposten er nu fyldt 79. Mona og Mazdaen er der endnu, og Mona og Georg er flyttet til Skive i en lejlighed, så der ikke længere skal passes hus og have. Smerterne i fødderne slipper han aldrig af med – men han har fundet en måde at klare sig på:

– Det eneste, der hjælper, i hvert fald for en kort periode, er akupunktur. Alt det her har lært mig, at jeg ikke længere skal tro på alt, hvad lægerne fortæller mig. For kort tid siden fik jeg grå stær og blev indstillet til en øjenoperation. Nu får jeg akupunktur og infrarødt lys i øjnene i stedet for og har afbestilt min tid til operationen. Jeg kan se igen, og det er jeg glad for. Og jeg er også glad for, at jeg nu har fortalt min historie, så andre kan forstå, at de ikke altid skal tro på alt, hvad lægerne siger, og at vi patienter også skal huske at stille spørgsmål, siger Georg.

Læs mere om Georgs behandling på www.aku-huset.dk.