Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Hvad siger du, kære læser, til at skulle bruge din ferie på at sørge for, at intet mindre end 35.000 mennesker kan forrette deres nødtørft i et rent og pænt miljø?
– Nej, vel?
Ikke desto mindre er det nøjagtigt, hvad ”Girafbanden”, en stor flok frivillige, binder an med, når de år efter år sørger for, at alle musikelskende deltagere på Langelandsfestivalen kan få klaret deres nødvendige og naturlige behov på passende vis.
– Det lyder måske utiltalende i nogens ører, at vi bruger vores fritid på et job, der har temmelig svag status blandt befolkningen, men sådan oplever vi det slet ikke, fortæller 44-årige Martin Schønherr, der siden 2008 har brugt sin ferie på en væsentlig del af det arbejde, der skal til, for at tusindvis af andre kan more sig og nyde en uge i musikkens verden.
Sammen med 450 andre ildsjæle sørger han for, at den mindre attraktive del af festivalen forløber upåklageligt.
– Vi renser dagligt 450 toiletter, og når et toilet stopper til, hvilket er uundgåeligt, hvis feststemte festivaldeltagere fjoller for meget med toiletpapiret, så sørger vi for, at det så hurtigt som muligt bliver ordnet.
Ud over toilettjansen har ”Girafbanden”, som de gæve frivillige kalder sig, også til opgave at fjerne alt affald fra både musik-pladsen og fra de store camping-områder.
– Om morgenen starter vi med at tømme affald fra alle boderne, fortæller Susan på 39 år. Hun har været med i Girafbanden siden 2012 og følges i år med sin 17-årige datter Janice, der har ferie fra gymnasiet.
– Vi plejer også at have mormor med, men altså ikke i år, tilføjer Janice.
Læs også om, hvordan syv drenge skaffede musik til Stevns
Når områderne omkring boderne er renset, fortsætter arbejdet på campingområderne.
– Det kan da godt være lidt ulækkert, men det er ikke nær så slemt som for eksempel på Roskildefestivalen. Det er, ligesom om alle ved, at dette er en festival for børnefamilier, så folk passer nok lidt mere på ikke at svine for meget.
I alt 400 frivillige skiftes til at være på vagt.
– En hel uge i forvejen stilles alting op. Ud over toiletterne er her 400 skraldestativer, som er arrangeret på en måde, så folk – hvis de husker det – kan sortere mellem dåser, glas og almindeligt affald, fortæller Martin.
– Det tager selvfølgelig tid at få folk til at bruge affaldsstativerne rigtigt, men det går fremad år for år. Når vi så kører rundt med vores traktorer og biler for at samle skrald, grovsorterer vi også mellem pap, glas, jern, dåser og rent træ. Det er vigtigt for os, at vi har en meget bæredygtig affaldssortering. Det er jo ret utroligt, hvad folk kasserer i løbet af sådan en festivaluge. Pavilloner, havestole, træreoler…
Mange af de frivillige er ganske unge mennesker.
– De fleste drømmer jo om at stå i en port eller få vagt i en bar, men det må de først, når de er fyldt 18 år. Men de må gerne samle skrald og ordne toiletter, griner Martin og fortæller, at der fra klokken 7 til 23 altid sidder to ved hver toiletvogn på alle campingområder. – De skal være bemandet, så vi kan yde en god service, sørge for renlighed, toiletpapir og så videre. Og så er det altså også lidt hyggeligere, når man er to.
Alle frivillige har fire vagter af otte timer.
– Det bliver 32 timer i alt, og så kan de jo alle gratis nyde festivalen, når de ikke er på vagt, fortæller Martin, der gør, hvad han kan for at gøre det hyggeligt for alle.
Men det er hverken den hyggelige bagscene-base eller det specielle arbejdsområde, det er det vigtigste for de frivillige.
– Nej, det fedeste hernede er sammenholdet. Selv om det indimellem kan være hårdt, og vi har mange udfordringer både med arbejdet og festivalgæsterne, hvor man kan bande lidt af og til, så trækker vi hinanden op. Tonen er rå, men kærlig, og vi bliver jo nærmest en hel familie i løbet af de 14 dage.
Så, kære læser, skulle du alligevel have fået lyst til at bruge en uge af din ferie på et utraditionelt festivalophold, så kan du bare kontakte Martin. Han kan altid bruge et par ekstra hænder…