Her kan man se langt og skal ikke stå i kø

Mandag, 22. august 2016
af Johan Isbrand, Foto; Niels S. Andersen
Mette Fuglsang kunne aldrig forestille sig at forlade København, da hendes mand købte og istandsatte et hus uden for Østermarie på Bornholm. Nu blogger hun om yderområdernes lyksaligheder og opfordrer andre til at tage springet.
Mette Fuglsang har bloggen flyttiludkantsdanmark.dk, hvor hun blogger om yderområdernes lyksaligheder og rådgiver andre, der overvejer at tage et tilsvarende spring. Mette bor med ægtemanden Kaare og deres børn Storm og Kamma uden for Østermarie, Bornholm

Midt i den bølgende debat om landets yderområder har blokken flyttiludkantsdanmark.dk, hvor 40-årige Mette Fuglsang lovpriser en tilværelse omgivet af marker og natur midt på Bornholm, vakt opsigt, og adskillige studerende har da også henvendt sig for at få udtalelser fra hende til diverse opgaver om emnet.

– Men endnu vigtigere har jeg fået to henvendelser fra folk, der fortalte, at mine skriverier har været direkte medvirkende til, at de har besluttet at flytte væk fra byen, fortæller Mette, der startede bloggen som en modvægt til alle de negative historier fra yderområderne.

Læs også: I Rødding er vi gode til at bygge ting op.

Mette har dog ikke altid brændt for det landlige liv: Allerede som 18-årig flyttede hun til København, og i en lang årrække var hun udpræget bymenneske. Hun boede på Østerbro, arbejdede som skolelærer i Rødovre, og tanken om et liv uden for hovedstaden lå hende fjernt.

– I 2006 mødte jeg min mand Kaare i det københavnske natteliv. Og i 2007 købte han huset her som et dødsbo uden hverken kloakering, toilet eller badeværelse. Hans plan var at sætte det i stand og derefter enten sælge det videre eller bruge det som sommerhus. Jeg indrømmer blankt, at jeg fandt projektet fjollet: Hvorfor Bornholm? Hvis vi skulle have sommerhus, kunne det da i det mindste være et, der lå i køreafstand fra København.

Mettes hyggelandbrug

Parret var på det tidspunkt netop blevet forældre til sønnen Storm. Han er i dag 9 år og er blevet storebror til 3-årige Kamma.

– Vi begyndte at holde weekender og små ferier i Østermarie. Og da jeg bare én gang havde tilbragt en weekend i det istandsatte hus, var jeg solgt. Haven og naturen var fantastisk. Og vores lille dreng kunne boltre sig frit udenfor, hvor der ikke var skyggen af biler og trafik i nærheden. Som det viste sig, var jeg helt vild med at dyrke have, se tingene gro, plukke æbler direkte fra træet og bage en kage af dem med det samme. Og vi lærte et hav af nye mennesker at kende – både tilflyttere og indfødte bornholmere. Folk var imødekommende og nemme at komme i kontakt med. Det hele var én stor aha-oplevelse for mig. Og efter to år begyndte jeg at tale med Kaare om, at her ville jeg faktisk godt kunne bo.

Læs også: Ørsted er blevet et sjovere sted at bo

– Jeg får glæde ud af at gå og ordne have hver dag. Lige som mange andre herovre, der forsøger sig med grøntsager til husbehov, æg og kød fra egne høns og endda kød fra egne grise, har jeg også kastet mig ud i hyggelandbrug. I kraft af mit drivhus er jeg blevet selvforsynende med blandt andet tomater og chili. Og så er der hønsene og ænderne, der oven i købet leverer gødningen til grøntsagerne. Og kattene, som bare spreder hygge omkring sig, siger Mette.

(link fjernet)

Bogklub og mødreøl

Mette kan i dag konstatere, at hun ikke savner noget som helst ved København.

– Der er mange mennesker. Man skal stå i kø i Netto. Og man skal holde og vente ved tusind lyskryds. Her har jeg 25 kilometer til VUC i Rønne, hvor jeg arbejder i 27 timer om ugen, og turen tager mig 20 minutter.

– På Bornholm kan man se langt. Jeg har aldrig tidligere i mit liv boet så øde, men jeg har sjovt nok heller aldrig været så social. At have børn er en permanent åbning til kontakt med andre. Man er altid med til et utal af arrangementer, fastslår Mette.

– Derudover har jeg selv startet en bogklub. Vi er ti medlemmer, der læser en roman en gang hver sjette uge og mødes for at snakke om den. Og da jeg for nogle år siden henne i Storms børnehave hørte, at der var flyttet to nye familier til øen, lagde jeg et opslag på vores tilflyttergruppe på Facebook, hvor jeg inviterede til ”mødreøl” på Svaneke Bodega, så de nye med det samme fik en mulighed for at lære os andre at kende og omvendt. Når folk spørger, om jeg ikke er ensom herovre, må jeg svare ”Tværtimod!”

Forkantshistorier søges

Historien, du netop har læst, er en del af en serie, vi har døbt ”På forkant med Danmark”. På Familie Journal bryder vi os nemlig ikke om udtrykket udkantsdanmark, som efterhånden har fået en rigtig negativ værdi. Rundt om i landets yderområder foregår der rigtig mange positive ting. Dem vil vi fokusere på i serien, der af samme årsag har ordet forkant som omdrejningspunkt. Hvad med dit lokalområde? Sker der noget spændende der? Og er der ildsjæle, der gør en indsats, som du mener, andre kan have gavn af at læse om? Så send en e-mail til redaktionen@familiejournal.dk med en kort beskrivelse. Skriv ”Forkant” i emnelinjen.

Læs også: Vi er hjemme på Samsø