Da Ove Geldstrup strøg tændstikken og lod adventskransens første røde lys tænde, gik julens markering for ham hånd i hånd med en anden vigtig tradition:
Hvert år på den første søndag i advent kører han til Fårevejle og lader det smukke Vejrhøj-hjerte oplyse bakkedalen. For mange markerer det efterhånden begyndelsen på hjerternes fest, men for Ove er det først og fremmest en gave til sønnen Uffe.
– Jeg tænder julelysene for min søn, der ikke er her længere, og for de mange mennesker, lysene skaber glæde for, forklarer Ove, der er 74 år og folkepensionist.
På et idyllisk højdedrag, omkranset af høje grantræer og gamle gårde, ligger Vejrhøj-hjertet, som måler 100 meter i længden og 110 meter i bredden. Et hjerte så stort og smukt, at det kan ses på lang afstand. På den korte tid, Oves søn, Uffe, nåede at være her, satte han et stort aftryk. Han var smilende, glad og altid klar på spas, hvilket gjorde ham til et menneske, der berørte alle, han mødte, fortæller hans far.
– Uffe var et menneske fuld af liv, og han fortjener et varigt minde.
Far og søn havde et tæt forhold, hvor de dyrkede fælles interesser. De var kreative, og Uffe havde som tømrer hænderne skruet rigtigt på. Det gav mange gode stunder, som stadig står friske i Oves erindring.
– Vi bankede og skruede på vores røde Subaru-pickup i timevis. Det var kvalitetstid, som vi begge vægtede højt, fortæller han.
Læs også: Brunkål og masser af omsorg
Hjerteformet gravsten
Ulykkelig kærlighed var årsagen til, at Oves søn en oktobernat tog sit eget liv, kun 25 år gammel. Ove var gået i seng, da et sæt lyskegler oplyste indkørslen. Han havde haft en mærkelig fornemmelse i kroppen det meste af dagen, og nu gav de to uniformerede betjente ham svaret på hvorfor.
– Betjentene fortalte mig, at Uffe var død. I samme øjeblik forlod al energi min krop. Jeg kunne ikke forstå det.
Uffe efterlod et afskedsbrev til familien, hvori han beskrev sit sidste ønske: En gravsten formet som et hjerte. Familien efterkom ønsket, men Ove stod alligevel tilbage med lysten til at gøre noget mere. Idéen til det store hjerte opstod først, da han meldte sig ind i en sorggruppe.
– Jeg fandt en sorggruppe, hvor vi bearbejdede vores tab ved at tale, tegne og male. Det var der, jeg fandt inspirationen til at lave hjertet til Uffe, og det hjalp mig meget, husker han.
Omtrent et år efter Ove modtog den værst tænkelige besked, tegnede han første gang en skitse af Vejrhøj-hjertet på et stykke papir. Da en kær folkedanserven hørte om det rørende projekt, stillede han straks sin brakmark på højdedraget i Fårevejle til rådighed, og Ove trak i arbejdstøjet. Efter mange mandetimer med le og plæneklipper stod hjertet endelig færdigt.
– Uffe fortjente et hjerte, han kunne se fra sin plads i himlen.
Læs også: Sådan kom Kirsten videre efter tabet af sin mand
Tak for lys, Ove
Da hjertet stod færdigt i 1996, var det uden de lys, der kendetegner det i dag. Idéen om lys i hjertet opstod ved årtusindskiftet og har siden markeret julens begyndelse, når Ove år efter år tænder dets 46 skotlamper.
Traditionen opstod, fordi Ove selv holder meget af julen og værner om de værdier og alt det, vi alle mindes lidt ekstra, når vi i den søde juletid krammer vores kære, fjerner brunkagekrummer fra juledugen og lader kalenderlyset brænde.
– Det betyder meget for mig, at jeg kan sende lys og kærlighed af sted, forklarer han.
Når lysene tændes, kan hjertet ses på 25 kilometers afstand, og for mange i området begynder julen først rigtigt, når Ove tænder Vejrhøj-hjertets lys.
– Jeg møder ofte folk, der siger tak for lysene. Det gør mig glad.
Læs også: Julemandens hjælpere rykker ud
Symbol på kærlighed
I 25 år har Ove passet sin søns hjerte. Det har krævet utallige kilometer i benene, med en plæneklipper foran sig, at vedligeholde hjertets smukke form og mange spontane køreture til Fårevejle for at udskifte en sprungen pære. For hvis bare én af de mange pærer mangler, ses det på lang afstand.
– Det giver mig megen glæde at vedligeholde hjertet. Når jeg gør det, mindes jeg min søn endnu mere. Det er vigtigt for mig, at det står pænt både for ham, for mig selv og for alle dem, det betyder noget for, forklarer Ove.
Vejrhøj-hjertet opstod grundet ganske ulykkelige omstændigheder, men har i dag fået en helt anden betydning. Til jul bidrager lysene med julestemning over det bakkede nordvestsjællandske landskab, men Ove tænder dem også gerne ved andre store begivenheder.
Da kronprins Frederik blev gift med sin Mary, tændte Ove lysene til ære for kronprinsparrets kærlighed, og da folkedanservennens datter skulle giftes, ønskede hun, at vielsen skulle finde sted ved Vejrhøj-hjertet.
– Hjertet blev til på grund af min søns ulykkelige kærlighed, men det har heldigvis udviklet sig til at betyde det modsatte, siger Ove om hjertet, der i dag regnes som et vartegn for Odsherred.
Julelysene kan opleves alle døgnets mørke timer, når Ove i år for 21. gang tænder dem første søndag i advent klokken 16, og de får lov til at sprede glæde frem til helligtrekonger.
– Næste år tænder jeg igen Vejrhøj-hjertets julelys, og det vil jeg gøre, så længe jeg er her, slutter han.
