Hvem vil være Victors ven?

Victor Fuglsang Andersen fra Nørre Aaby på Fyn ved alt, hvad der er værd at vide om bækørreder, regnbueørreder, makrel og hornfisk. Han elsker at fiske, og han er god til det.

Han er 14 år, men han kender ikke klokken, og han kan fare vild hvor som helst, for han er ikke som andre børn. Eller, det er han faktisk, for han vil gerne have venner, ligesom andre børn på hans alder gerne vil. Det er bare hans hjerne, der er anderledes, og derfor er han blevet en ensom dreng.

Læs også om Amalies lillesøster

Indeni er Victor ikke som en dreng på 14 år. Her er han måske syv eller otte år, og en gang imellem er han også en følsom teenager, og han forstår godt, hvad ensomhed er, for den har han prøvet. Netop derfor fandt hans mor, Heidi, på noget nyt: Hun skrev et opslag på Facebook, hvor hun efterlyste andre børn, der gerne ville fiske ligesom Victor.

Det blev en succes. Heidis lille opslag fik over 200 likes, en masse delinger og allervigtigst: Hun fik kontakt med nogle mennesker, der også gerne ville fiske og især gerne fiske sammen med Victor. Foreløbig har han været på weekendtur med en far og dennes søn, en anden dag var han af sted med en ny ven, Nilas på 11 år, og så var der også Magnus fra Svendborg. Det viste sig nemlig, at der gik flere drenge rundt og savnede en fiskeven. Der var bare ingen, der vidste, hvad de skulle gøre ved det – og i hvert fald var der slet ingen, der turde sige, at de var ensomme. Måske var de ikke ensomme, men det var Victor, og han turde godt sige det.

En ensom dreng

Hans mor siger det også, selv om det er med blødende hjerte, for det er sådan, det er. Victor er ensom. Når han kommer hjem fra skole og går ud i haven, kan han høre alle de andre børn i de andre haver lege sammen. Han kan også se dem cykle sammen ude på gaden. De griner og pjatter, bliver venner og uvenner. Han kan bare ikke knække koden til, hvordan man gør.

– Det er ikke til at holde ud at se sit barn være så ensomt, og nogen må jo bryde den ensomhed, for han kan ikke gøre det selv. Derfor fandt jeg på at efterlyse fiskevenner, for så var der noget, de kunne være fælles om. Det blev en stor succes. Dels fik Victor nogle fiskevenner, dels fik vi brudt et tabu om ensomhed. Der findes ensomme børn, og hvis vi kan hjælpe dem til at finde nogle venner, så er det det, vi skal gøre, siger Heidi og fortsætter:

– Victor ved godt, han er anderledes. Min rolle er at hjælpe ham med at forstå, hvorfor han er anderledes. Dernæst skal vi hjælpe ham med at få venner og leve som andre mennesker.

Nogle gange spørger Victor sin mor, hvorfor han er født forkert. Men Heidi ved det heller ikke. Victors storebror hedder Lucas og er 17 år. Lillesøster Sia er tre år. Storebror er lige blevet færdig på efterskolen og skal videre ud i verden. Sia er en energisk 3-årig, der vil og kan alt. I hvert fald er hun selv sikker på, at hun kan det. Sådan var Victor ikke, da han var lille.

Læs også om Jesper der fisker

– Victor lærer tingene; det går bare meget langsomt. I slutningen af børnehaven blev han vurderet til at være på niveau med en 3-årig. Da han begyndte i skole som 6-årig, blev han tilbudt at komme på en specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder, fortæller Heidi.

Det var en hård besked at få, men Heidi kunne godt se, at de havde ret, og at det var det rigtige for Victor.

– Vi har fået at vide, at han har en lav iq. Han lærer de ting, han skal, men i sit eget tempo, som er meget langsomt. Han har indlæringsvanskeligheder, meget dårlig forståelse for tal og tid og kroner og ører. Han kan ikke kende forskel på højre og venstre eller finde ud af forskellene på by og land og landsdele. Han har et lavt selvværd og svært ved at sætte sig i andres sted og forstå, hvordan andre reagerer. Han er som en fremmed, der skal lære at læse vores koder. Jeg er den i hele verden, der er tættest på Victor. Han forholder sig allermest til mig, siger Heidi, der om nogen kender sin dreng.

En ny hobby

Victor har aldrig fået en klar diagnose, der siger, at han fejler det og det.

– Det kunne have været rart, men det er ikke sådan, det er blevet. I stedet har jeg lært, hvordan Victor skal tages. Jeg har kæmpet med at få ham til at forstå begrebet ”tid” og klokken, men det kommer nok aldrig til at ske, vurderer Heidi.

Da Victor var lille, havde han alderssvarende venner. Han var meget social, men vennerne voksede fra ham. Nu interesserer de sig for computere og knallerter.

– Det gør Victor slet ikke. Han elsker at cykle og at være ude – og så var det jo, at Esben, min mand, præsenterede ham for fiskeri, siger Heidi.

Hun var alene med sine to drenge i nogle år, indtil Esben kom ind i hendes og drengenes liv. Nu er de gift, og drengene har fået lillesøster Sia, og set med Victors øjne havde Esben også nogle særlige kvaliteter: Han tog Victor med ud at fiske sidste år, da coronaen for første gang ramte Danmark, og det blev en kæmpe succes.

– Vi har flere lystfiskere i vores familie. Victors bedstefar og onkel er også vilde med fiskeri, og da Esben så tog Victor med på fisketur, blev han fuldstændig bidt af det, og det viste sig, at han er rigtig god til det, siger Heidi, mens Victor genert kigger væk.

Spørger du ham til gengæld om noget med fisk, har han en del at sige. Han er lige kommet hjem fra en tur med bedstefar, hvor de fangede 30 fisk, der nu kun venter på at blive spist. Victor snakker meget om fisk, men nu kan han pludselig også tale om noget andet.

Han nævner henkastet, at han har fået to nye venner, Magnus og Nilas, der også fisker – og det er mors skyld. Missionen er lykkedes: Victor har fået nogle nye venner, og han kan sagtens bruge endnu flere fiskevenner.

Victor og Heidi er uadskillelige. Victor er tæt knyttet til sin mor, og Heidi har lært altid at være et skridt foran, så hun bedre kan forstå sin dreng og bedre kan hjælpe ham til at fungere sammen med andre børn og voksne. Men det har haft sin pris.

Mor med samvittighed

– Det betyder, at jeg er en mor, der altid har dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over for Victor, fordi jeg ikke bare kan gøre ham lykkelig og almindelig, og dårlig samvittighed over for mine andre børn, fordi jeg altid er nødt til at være der for Victor, og dermed er de alt for tit blevet sat i anden række, siger Heidi.

Sådan er det nok at være mor til et barn med særlige behov, og sådan er det måske at være mor i det hele taget. Men Victor og resten af familien har flest gode dage.

Når Victor ikke tænker på fisk, tænker han på, hvad han skal være, når han bliver voksen. Mor og Esben siger, at han skal have en særlig tilrettelagt uddannelse gennem STU og bo på et bosted, hvor han kan få hjælp til alle de kedelige ting, han ikke har styr på. Selv siger han, at han skal have en stor båd og fange masser af fisk – og hvis der er andre, der gerne vil med på en tur med Victor, er det slet ikke et problem.