Janes mand, Jørn er kommet på plejehjem, fordi han fik den sjældne sygdom Huntington Chorea, der også medfører, at patienten bliver dement. Så Jane Bøgelund Andersen har travlt, både med sit hus og have og med arbejde som frivillig.
Et par gange om ugen er hun frivillig på Svanevig Hospice, andre gange arbejder hun i Røde Kors-forretningen. Så er der julemærkemarcherne og alt det andet, for Jane er en, der kan lide at blande sig og gøre en forskel. Derfor syntes hendes mangeårige kollega i postvæsnet Jens Frederiksen, at hun da absolut måtte være en værdig kandidat til Familie Journals guldhjerte.
Hvis Jane har et hjerte af guld, er det nok hendes største rigdom, for rig på penge er hun netop aldrig blevet. Som datter af en arbejdsmand og ud af en børneflok på fem på Lolland havde hun lært hjemmefra, at man hjalp hinanden og gav til dem, der havde det værre end en selv.
Læs også om unge Maxine, som passer godt på sin mor efter at hun fik en hjerneblødning
Fyret som 58-årig
Hun blev gift med Jørn i 1971, fik to børn og arbejdede i postvæsnet. Livet var godt, og det blev bedre endnu, da der kom to børn og fire børnebørn til.
Jørn var en stor, glad mand. Han var buschauffør og elskede sit arbejde, men der begyndte at komme klager. Nogle havde set, at Jørn slingrede. Nogle mente, at han nok drak, og han blev anmeldt for spirituskørsel, men Jørn drak ikke. Der blev taget prøver og kontrolleret flere gange, men der var ikke noget at komme efter. Jørn havde aldrig drukket, og der var intet at sige ham på. Alligevel blev han fyret fra sin arbejdsplads. Han var 58 år, og for ham var det en ulykke.
Jørn blev undersøgt af specialister, og de fandt ud af, at det var Huntington Chorea.
Det er nu 10 år siden, at Jørn blev syg. De første otte år passede Jane sin mand, som hun havde lovet ham det. I starten kunne hun endnu gå på arbejde, men Jørn kunne efterhånden ikke være alene hjemme.
Læs også om Winnie, som har et stort hjerte for andre
Ville på plejehjem
– Jørn havde betinget sig, at han ville på plejehjem, når han ikke længere kunne klare sig selv med værdigheden i behold, fortæller Jane. Det er snart tre år siden, Jørn flyttede hjemmefra. Nu får han besøg af Jane så godt som hver dag, og hun har tid til at holde ham i hånden, gå ture med ham eller bare være hos ham.
- Nu er jeg 64 og fast besluttet på, at jeg stadig vil have et dejligt liv. Det kan lade sig gøre, fordi jeg har et lyst sind, og fordi jeg er heldig at have en god familie og mange gode venner, men også fordi jeg så gerne vil gøre noget for dem, der ikke længere kan selv, siger Jane. – De mennesker, jeg kommer i kontakt med, har ikke kræfterne til at komme ovenpå igen, og så må vi andre tage over, så længe vi kan. Det lærte jeg hjemmefra, siger Jane.
