Annie Stahel begyndte ikke at træne fra den ene dag til den anden. Hun tog flere tilløb og var både forbi gymnastik- og dansehold og to fitnesscentre, før hun i 2019 fandt sin hylde: Styrketræning i et lokalt fitnesscenter, hvor atmosfæren var god, og ingen løftede øjenbryn over den dengang utrænede Annie.
– Jeg var så slap, at jeg skulle have hjælp til at flytte blomsterkrukker på vores terrasse. Og jeg kunne knap løfte støbejernspanden, når jeg lavede mad. Jeg var nødt til at blive stærkere, men jeg havde ikke trænet, siden jeg var ung og prøvede mig derfor frem. Det synes jeg, der er en pointe i. Som begynder gør det ikke noget at prøve lidt forskelligt af, siger Annie.
Det var dog ikke kun den imødekommende stemning i centret på Amager i København, der vakte Annies interesse for styrketræning.
– Da jeg indså, jeg havde brug for konkret hjælp til at komme i gang, købte jeg timer hos en personlig træner, Emil. Det var ikke billigt, men nødvendigt, siger Annie.
Emil havde ingen fordomme om, hvad kvinder på 57 kan og ikke kan; han satte i hvert fald Annie i gang med at træne med håndvægte og kettlebells. Og hun hang i, så godt hun nu kunne – og gjorde hurtigt fremskridt:
– Da jeg efter to måneders træning kunne løfte en kettlebell på 35 kilo, mente Emil, at det var tid til at prøve med en vægt-stang. Den vejer typisk 20 kilo, og så sætter man selv ekstra kilo på i form af vægtskiver. Jeg var hooked!
Annie kan sagtens huske, hvad det var ved netop styrketræning, hun fandt motiverende.
– Det var fedt at opdage, at min krop kunne følge med og bare blev stærkere og stærkere. Jeg følte, jeg fik kontakt til den person, jeg var, da jeg var 18 år. Jeg følte en total frihed og uafhængighed, siger Annie, der i dag også betragter sin træningsindsats som en investering i sin fremtid.
– Den gennemsnitlige levealder er meget høj i dag. Kvinder på min egen alder kan forvente at leve ca. 30 år mere. Derfor gør jeg, hvad jeg kan, for at holde mig i topform. Træning er ikke en garanti for, at jeg slipper for skavanker eller skader, men den nedsætter min risiko for livsstilssygdomme betragteligt, siger Annie, der er it- og digitaliseringschef i Danmarks Statistik.
– De gode levevilkår, vi har i dag, gør os gamle. Dét stiller krav til vores fysik og helbred, så vi kommer ind i alderdommen med de bedste forudsætninger. Selv tænker jeg nu ikke på min træning som et krav, men som en måde at være min egen bedste ven på, siger Annie.
Når hun gennemfører sit styrketrænings-program igen og igen – og er fortaler for, at alle kvinder vedligeholder deres kroppe – er der også en “lille bid feminisme” i det, som Annie udtrykker det.
– Ofte har kvinder på min egen alder og også yngre generationer været omsorgspersoner i mange år og har derfor tilsidesat sig selv. Træning kan være en form for egenomsorg.
Annies egen historie er dog ikke en vækkelseshistorie, understreger hun. Hun vågnede ikke en dag og indså, at hun havde misligholdt sin krop i mange år.
– Mit nye liv med træning og sundhed er en åbning af nye og flere muligheder, ikke en renoncering af den måde, jeg tidligere har levet mit liv på eller den, jeg var. Jeg har født og opfostret en søn, skabt en familie og et hjem. Jeg har en dejlig mand, et godt job, skønne venner, og jeg er der for min gamle far. Jeg er tilfreds og fortryder ingenting, men jeg kan måske være et billede på, at det aldrig er for sent at gøre noget for sin krop. Bare se på mig. Jeg har aldrig været stærkere!
Frygter ikke fremtiden
Hvor Annie tidligere trænede for at kunne overkomme mere i sin hverdag og i kommende hverdage, træner hun nu også for at overgå sig selv. Og hun er ihærdig og målrettet.
– Jeg træner som regel i en time fire gange om ugen. Jeg har det stadig sjovt med at træne, og i dag kan jeg løfte næsten hvad som helst. Mit nuværende mål er at blive bedre til kropshævninger, hvor man griber om en stang og hæver sig op i armene.
Annie er klar over, at mange voksne kvinder oplever, at deres selvværd og selvtillid stiger i takt med deres fysiske formåen. Sådan oplever Annie det ikke selv.
– Jeg har været leder i over 25 år og er vant til at stå ved mig selv og stå frem, men min træning har gjort mig mindre bange for min fremtid, siger Annie og tager en slurk kaffe, før hun finder ordene:
– Jeg er blevet mere selvstændig. Og har fået en ro og viden om, at jeg er stærk og i stand til at passe på mig selv som gammel. Jeg har frygtet at blive gammel, svag og afhængig af vores pressede sundhedssystem. Er du dårligt gående, ude af stand til at bære dine varer hjem eller tvunget til at sidde derhjemme, er du ilde stedt. Der har jeg aldrig været, men der vil jeg heller ikke hen.
Er personlig træner
De seneste år har Annie også haft travlt med andet end at “bøje jern”. I 2021 udgav hun “Træningsbog for voksne kvinder”, som snart førte til facebook-gruppen “Fitness for voksne kvinder”.
– Jeg brænder for området træning og motion for kvinder på 40+. Og mange i mit netværk er glade for, at jeg ikke trækker senior-kortet, når jeg poster indlæg. Jeg er ikke til stolegymnastik, det er ikke mit selvbillede eller det selvbillede, de kvinder, jeg har kontakt med, har. Vi træner efter vores krop, ikke efter vores alder, siger Annie og fortsætter:
– Kvinder i 60’erne kan være meget svage, men vi kan også sagtens være stærkere end unge fyre, der ikke træner. Vi er nødt til at have et mere nuanceret billede af, hvad kvinder over overgangsalderen kan. Én kasse er bare ikke nok.
Og ikke nok med bog og facebook-gruppe. Sidste år blev Annie uddannet personlig træner og har netop takket ja til sit første fritidsjob som personlig træner.
– Jeg er drevet af et ønske om at være noget for kvinder i min egen aldersgruppe, og som personlig træner kan jeg udtale mig med større autoritet. Og det har været så skægt at lære om bl.a. vores anatomi og fysiologi, siger Annie.
Som konkurrencemenneske og ansat i Danmarks Statistik har Annie et nært forhold til tal. Hun ved, hun kan blive farmor til et barnebarn, der bliver langt over 90 år. Hun ved også, at det ikke er urealistisk for hende selv at nærme sig de 100.
– Der findes forskellige beregningsmetoder på nettet. Når jeg taster mine data ind, kommer jeg ud med en levealder, som er så høj, at jeg holder den for mig selv. Tallet kan lyde som pral eller som noget, jeg finder på. Men hvis jeg bliver så gammel, som der umiddelbart bliver lagt op til, skyldes det først og fremmest min træning. Det er jeg slet ikke i tvivl om.
