Det er en modelhøj og meget smuk kvinde, som åbner døren. Med et stort smil og en selvsikker fremtoning byder Julie Bjerregaard indenfor i sin lejlighed i Viby, og det er vanskeligt at forestille sig, at hun for knap to år siden vejede næsten 140 kilo. Og derfor helst gemte sig for verden.
– Ja, det er da lidt af en forandring, der er sket, siger Julie beskedent.
Når man sammenligner Julie i dag med den noget tungere udgave på et to år gammelt foto, virker forvandlingen nærmest fysisk umulig.
– Jeg hadede at se billeder af mig selv dengang. I spejlet så jeg, hvad jeg ville se, og syntes ikke, det var så slemt. Men billederne løj ikke.
Altid været stor
Julie har altid været en stor pige. Højere og kraftigere end de andre piger i skolen. Det gjorde hende til mobbeoffer, og hun måtte flere gange skifte klasse.
– Men det hjalp ikke. Mobningen fortsatte bare, og jeg var alt for genert og stille til at sige fra. Jeg vendte det mod mig selv og vænnede mig vel til, at sådan var mit liv.
Sådan kan du blive kandidat til "Årets taber"
Julies sikre havn var hjemme hos mor og far og på rideskolen.
– Det var, som om mit liv først var til at holde ud, når skolen sluttede, og jeg var hos min dejlige hest eller hyggede mig med min familie.
Spiste i skjul
Derfor blev opbruddet fra det trygge hjem og det tætte forhold til forældrene en barsk omvæltning for Julie.
– Jeg var 21 år og havde glædet mig meget til at få mit eget. Men det var hårdt for en tryghedsnarkoman som mig, da jeg pludselig blev alene døgnet rundt. Det gjorde mig enormt utryg.
Julie dulmede følelsen med mad. Masser af mad og helst fed junkfood, som hun fortærede i skjul. På jobbet nøjedes hun med en salat, så ingen så, hvor meget hun spiste.
Vægten steg hurtigt. Det første halve år, Julie boede i sin lejlighed, tog hun over 35 kilo på, og i løbet af det næste års tid flyttede nålen på badevægten sig op over 136 kilo
Kollapsede af fedme
- Flere gange faldt jeg pludselig om. Første gang var i baglokalet på mit daværende arbejde i en butik. Jeg fik et blackout og gik i kramper, så mine kolleger ringede efter en ambulance. Jeg blev indlagt og undersøgt, og lægerne frygtede, jeg havde fået en blodprop. Men de fandt intet.
Læs også om Britta, der tabte 40 kilo
Julie blev så bange for at dø, at hun vidste, hun måtte gøre noget.
- Jeg kontaktede en personlig træner i en fitnesskæde, og mødet med den personlige træner, Thomas Poulsen, blev vendepunktet.
– Han skabte tillid fra starten, og han har støttet mig hele vejen – og sparket mig bagi, når det var dét, der var nødvendigt.
Fotos af sit selv
Thomas bad Julie om at tage fotos af sig selv i undertøj samme aften til en scrapbog til senere brug, så hun selv kunne se sine resultater.
– Det var ekstremt grænseoverskridende, men da jeg så billederne, gik alvoren op for mig. Hvorfor var det dog endt sådan her for mig...?
Læs også om, hvordan Aksels store vægttab gav ham en familie
Med hjælp fra den personlige træner og en kostvejleder fik Julie sammensat et program. Nu tog hun tyren ved hornene, trænede hver eneste dag og tillod ikke sig selv søde og fede fristelser.
– Jeg blev nærmest fanatisk, så Thomas måtte forklare mig, at jeg altså skulle spise noget. Mottoet blev: Alt med måde.
– De første 10 kilo forsvandt på få måneder, og fordi det gik så hurtigt, steg min motivation. Jeg holdt fast, også når det var dødhårdt, for det var fedt at se resultaterne.
Tør være social
Omkring et år senere var alle overflødige kilo forsvundet. Julie havde tabt sig 55 kilo og vejede nu 80 kilo fint fordelt på 180 centimeter. Forvandlingen var fuldstændig.
– Nu tør jeg være mere udadvendt og social, siger hun med et smil og håber, at hele hendes historie kan bidrage til at inspirere andre, der vil tabe sig.
– Jeg har altid hadet, når folk sagde, at man kan, hvad man vil. Men jeg mener virkelig, at hvis sådan en som mig kan klare det her, så kan de fleste!
– Jeg kan i hvert fald love, at livet bliver meget federe, når du er let.
