Jeg takker Indi for livet

Da Ulla Ravnsdal en augustaften i år som så ofte før stiger ud af sin bil på den mørke parkeringsplads ved hjemmet i Faxe, kan hun straks høre, der er noget helt galt.

– Jeg har fast aftenvagt som operatør i et firma, der laver hospitalsudstyr og kommer altid først hjem lidt i midnat, fortæller Ulla, der straks bliver alarmeret ved lyden af en panisk høj gøen. – Jeg har opdraget min hund Indi til ikke at gø af hensyn til naboerne i vores rækkehus-område, og det er ekstremt sjældent, at han larmer, når jeg kommer hjem, så jeg ved omgående, at noget ikke er, som det skal være.

Noget er galt

Ulla låser hurtigt sin bil og løber ned ad flisegangen mod sin egen bolig.

– Da jeg river døren op, løber Indi direkte ud forbi mig uden at hilse eller noget som helst. Jeg løber naturligvis efter ham, og da han maser sig ind gennem naboen Anas dør, der mærkværdigvis står på klem, tøver jeg slet ikke med at følge ham. Indi løber hele vejen ind i Anas soveværelse, hen til hendes seng og sætter begge forpoter op på dynen.

Hen over sengen ligger Ana bevidstløs.

Ingen puls

– Hun ser helt forkert ud, og jeg føler med det samme efter, om jeg kan mærke nogen puls. Det kan jeg ikke!

Nu går det stærkt.

Læs også om Martin, der fik hjertestop og blev reddet af en tilfældig forbipasserende

– Jeg styrter tilbage til mig selv for at hente min mobiltelefon, og med den ene hånd begynder jeg straks at give Ana hjertemassage, mens jeg med den anden fumler for at få trykket 112.

Da paramedicinerne kommer frem, tager de over og får hurtigt transporteret Ana ud i ambulancen og afsted til hospitalet.

Bedste venner

Efter den dramatiske oplevelse, er Ana og Indi blevet bedste venner.

– Hver eneste dag skal Indi ind til Ana og sikre sig, at alt er i orden. Indi tjekker Ana, hvorefter Ana skræller en gulerod eller en kartoffel til ham, og når Indi har fået sin godbid, skal han hjem igen.

Ana føler dyb taknemlighed overfor både Ulla og Indi.

– Ulla vidste, hvad der skulle gøres, men var det ikke for Indi, som – guderne må vide hvordan – fornemmede, at jeg havde brug for hjælp, var jeg her nok slet ikke i dag!