Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Hvad er du optaget af lige nu?
– Prøverne på ”Chicago”, hvor jeg spiller Velma Kelly, som jeg gjorde for 10 år siden. Men nu er det anderledes alene af den grund, at jeg i dag er 40 år og nybagt mor. Det er en gave at være tvunget til at komme i form efter fødslen. Og så har jeg i dag den rette alder til rollen, og på grund af min større livserfaring har jeg et stærkere fokus på historien og på personen Velma, som jeg synes, jeg har lighedspunkter med. Jeg er ikke dobbeltmorder, men jeg er passioneret og temperamentsfuld ligesom hende.
Hvad gør rollen som mor ved dig?
– Når man ikke har børn, er det en selv, der er i fokus. Men egoet ryger i baggrunden, når man har en elsket søn, der er ligeglad med, om man synger godt eller kan gå i spagat, men bare nyder, man er der. Og når jeg tænker på, at jeg for et halvt år siden lå på fødestuen og havde det som om, jeg var ved at kradse af, er de ellers krævende teaterprøver det rene vand ved siden af.
Læs også: Musical-kærlighed blev til virkelighed
Din bedste barndomsoplevelse?
– Jeg voksede op i England, og det bedste var familiebesøgene hos min mormor og morfar i Rungsted, hvor jeg legede med alle mine fætre og kusiner. Vi legede røverlege, spillede rollespil eller legede i telt, og min morfar var med som indianer. Det slog mig altid, hvor frit der var i Danmark. Jeg var vant til strikse, engelske skoler, hvor man skulle sidde pænt. Danske børn kunne både bande og sidde med albuerne på bordet. Det var næsten som et eventyr for mig.
Læs også om Lone Hertz og "Frøken Nitouche" her.
I Familie Journal nummer 4, der kan købes i kioskerne fra den 23. til den 29. januar 2017, kan du ydermere læse, hvad der efter Julies mening er det bedste og det værste ved skuespillerjobbet samt hvilken kulturoplevelse, der har gjort indtryk på hende for nylig, og hendes genoptræning efter graviditeten.