Kærlighed ved første blik er ikke kun noget, man ser på film – det var også begyndelsen på Sara og Jens’ kærlighedsfortælling.
Da dengang 13-årige Sara skulle hente sine yngre søstre i sfo’en, hvor den to år ældre Jens var i 9. klasses-praktik, faldt hun pladask for den unge fyr med de brune øjne. Jens gengældte interessen, og de to unge begyndte at skrive sammen kort tid efter mødet i sfo’en.
Mødt med skepsis
Det nyforelskede par mødte dog ikke den store begejstring hos hverken lærere eller familie, der mente, at aldersforskellen var problematisk, og de så helst, at parret afsluttede forholdet.
– Jeg havde en klasselærer, der trak mig til side og sagde, at hun syntes, jeg burde droppe det med Jens.
Dette satte dog ikke en stopper for de forelskede unge, der fortsatte med at ses i smug for at undgå omgangskredsens kommentarer. De havde ikke tænkt sig at give op. Jens og Sara mødtes blandt andet på boldpladsen efter skoletid, i hallen og rundt omkring i den lille by.
– Det var hårdt hele tiden at skulle lyve og sige, man var hos en veninde eller lignende. Det var udfordrende at skjule det så længe, siger Sara.
Som tiden gik, blev forholdet langsomt accepteret af familie, venner og bekendte. Sara og Jens’ vedholdenhed havde bevist, at forholdet var seriøst og mere end bare en folkeskoleflirt.
En ny udfordring
Sara begyndte på efterskole efter 9. klasse, mens Jens i mellemtiden var begyndt på handelsskolen i Aabenraa. Nu stødte de på en ny udfordring.
Det unge par, der var vant til at ses flere gange om ugen, havde pludselig kun weekenderne sammen, og det påvirkede forholdet.
– Vi var jo meget unge, så det var ret turbulent. Man blev hurtigt uvenner, når man ikke så hinanden så ofte, siger Jens.
Sara og Jens beviste dog endnu engang deres kærlighed ved at kæmpe for forholdet. Det udfordrende efterskoleår lakkede mod enden, og Sara vendte tilbage til Løjt, hvor hun begyndte på handelsskolen IBC Aabenraa – samme sted som Jens.
Dagligdagen rullede uforstyrret videre, og det unge par var glade for at kunne tilbringe tid sammen i hverdagen igen.
Galleri: Kærlighed og familie vinder altid
I 12 år har Sara og Jens stået ved hinandens side gennem tykt og tyndt. De blev gift 17. juli 2021, så nu kan de også kalde sig mand og kone.
Nedtællingen er sat igang, og der er ikke længe til, at familien kan byde lillebror velkommen.
Der er sket meget siden, Sara og Jens forelskede sig i folkeskolen. Billedet her er fra 2014, hvor Sara og Jens er 16 og 18 år.
At blive far i en ung alder kom som et chok for dengang kun 19-årige Jens. I dag er han dybt taknemmelig og glæder sig over, hvor fantastisk det hele er gået.
Relaterede artikler
Et kæmpe chok
I februar 2015, lidt over et år efter at Sara var begyndt på handelsskolen, blev hele deres verden vendt på hovedet.
Saras menstruation var ikke kommet til tiden, og hun cyklede ned for at købe en graviditetstest.
De to markante røde streger på den hvide plastikpind var ikke til at tage fejl af. Sara var gravid.
Parret, der på det tidspunkt var 17 og 19 år, blev begge dybt chokerede over testens udfald. De reagerede meget forskelligt på nyheden, og især Jens var utrolig bekymret for, hvordan deres fremtid skulle forme sig med en baby på vej.
– Først blev jeg ramt af en form for fornægtelse. Jeg tænkte bare, det kan vi da ikke, vi er jo så unge. Det var virkelig svært.
Sara prøvede at holde fast i, at det godt kunne lykkes for dem. De havde mange snakke om, hvad de skulle gøre, og var også uenige om mange ting.
Jens havde det meget svært og var konstant bekymret over, hvordan de skulle få det praktiske til at fungere. Uvisheden om, hvordan deres liv ville ændre sig, fyldte meget hos Jens, og hans tvivl og bekymringer påvirkede Sara, der følte sig meget alene i forløbet.
– Det var rigtig hårdt det første stykke tid, fordi jeg følte, jeg stod så alene i det. Jens var jo ikke rigtig med på den – så det var rigtig hårdt, siger Sara.
Der gik ikke længe, før nyheden om Saras graviditet havde spredt sig i den lille by. Der blev snakket i krogene, og Sara fornemmede hurtigt, at det ikke var jubel og begejstring, der blev delt i omgangskredsen, men derimod fordomsfuld snak om, hvorvidt det unge par kunne klare at blive forældre.
– Jeg hørte jo fra mine gode veninder, hvordan folk snakkede om det bag vores ryg. Det var rigtig ubehageligt, og jeg opholdt mig meget derhjemme i den tid.
Alt faldt på plads
Månederne gik, og Saras mave voksede.
I august – to måneder inden Sara havde termin, flyttede hun ind i et lille lejet hus i Løjt og tilbød Jens at flytte med. Han kæmpede stadig med at forholde sig til sin nye tilværelse, men som terminsdatoen nærmede sig, prøvede han at indstille sig på at skulle være far og flyttede med Sara.
I oktober 2015 kom deres datter Sophia til verden. Det unge par stod nu med en lille ny og en helt ny hverdag.
Jens, der havde været skeptisk omkring situationen og trukket sig tilbage under Saras graviditet, oplevede nu, at brikkerne faldt på plads.
Da han stod med Sophia, føltes det helt rigtigt, og faderollen kom naturligt til ham. Alle de tanker, der havde fyldt i hovedet omkring økonomi, uddannelse osv., blev erstattet af lykke og eufori over at stå med den lille pige i favnen.
– Det var for vildt. Pludselig står man der med en lille baby. Fra det øjeblik handlede det kun om at blive en god forælder, siger Jens med strålende øjne.
Kunne ånde lettet op
Det var også en stor forløsning for den nybagte mor, at hendes kæreste og trofaste støtte var tilbage. Hun trivedes i morrollen fra første sekund og glædede sig over at se, hvordan Jens med samme forelskede sig i deres lille datter.
– Da vi stod med Sophia, følte jeg, at det hele faldt på plads. Det var nogle virkelig hårde måneder op til, fordi folk snakkede meget, og Jens havde svært ved situationen. Men da jeg så, hvordan Jens reagerede, blev alle bekymringer og spekulationer erstattet med lykke.
Den lille familie vendte hjem til hverdagen i Løjt, hvor de hurtigt fandt sig til rette i rollen som forældre.
Sara var på barsel med Sophia, og Jens startede på hf på VUC Syd for at kunne læse videre på pædagoguddannelsen.
Familieforøgelse
Knap et år senere stod Sara igen med en graviditetstest i hånden. Hendes menstruation var udeblevet, og de to røde streger var endnu engang ikke til at tage fejl af. Den lille familie ville snart blive til fire, når lillebror Luis ville melde sin ankomst i marts 2017. Selv om denne graviditet heller ikke var planlagt, var de unge forældre glade over at kunne berige Sophia med en søskende.
– Vi havde hele tiden snakket om, at vi skulle have nr. to, men det var ikke planen, at han skulle komme så hurtigt, siger Sara grinende og kigger over på Jens, der tilføjer:
– Jeg blev da noget overrasket – det skete jo så hurtigt. Men vi fungerede virkelig godt i forældrerollen, så det var slet ikke lige så skræmmende at skulle forberede sig på én mere.
I dag, fire år senere, er den lille familie flyttet ud af det lille hus og ind i et større hus med plads til hele familien.
Jens er i mellemtiden blevet uddannet pædagog og arbejder på en skole. Sara er i gang med uddannelsen som administrationsbachelor, men er lige nu på barsel. Hun er nemlig gravid med parrets tredje barn, en lille dreng, der melder sin ankomst i slutningen af oktober.
Stol på din beslutning
Når Sara og Jens kigger tilbage på de seneste otte år, breder der sig et stort smil på deres læber.
– Nogle gange bliver man næsten nødt til at nive sig selv i armen og tænke, hvor er det vildt, at det er gået så godt. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg fra begyndelsen havde haft en anden reaktion, men jeg var jo også ung, siger Jens.
Sara smiler kærligt til ham.
Selv om det unge par har skullet tackle mange udfordringer i løbet af årene, er de glade og taknemmelige for den vej, de endte med at tage.
I sidste ende har kærligheden og familien sejret, og det unge par understreger, at man skal lade være med at lytte til andres holdninger – man skal stole på sin egen beslutning.
Om fremtidsplanerne indeholder yderligere familieforøgelse på sigt, er stadig uvis. For nu har det unge par rigeligt med bolde i luften med endnu en lille ny på vej, uddannelse og fuldtidsarbejde. Men man ved aldrig, siger Jens.
– Som jeg hørte i en podcast, så fortryder man kun de børn, man ikke får.
De ler begge to.
