
Jeg deltog i et ministermøde sammen med en større kreds af kyndige.
Vi havde drøftet alt det, som ledere og arbejdsgivere kan gøre for de ældre medarbejdere.
Midt i denne vigtige samtale sagde en af deltagerne:
"Vi skal også se på, hvad man selv kan gøre for at blive i sit job. Vi skal holde os slanke, og overvægtige skal på kur for at komme ned i vægt".
Jeg kiggede rundt i kredsen.
En del smilede anerkendende, andre tog afstand eller så utilpasse ud.
Selv var jeg forbløffet.
Jeg lod blikket vandre rundt i kredsen, og til sidst lod jeg det hvile på ministeren, der selv var rund.
Han kogte af vrede, og dampen stod næsten bogstaveligt talt ud af ørerne på ham.
Så valgte jeg at tage ordet:
– Vi skal huske på, at der er mange mennesker, både i job og uden job, der af forskellige grunde bliver medicinerede, så de kan klare sig i hverdagen.
– Ikke sjældent er der den bivirkning ved medicinen, at patienten tager på, og det kan være svært at få kontrol over”.
Der blev stille i lokalet.
Helt stille.
Det er sjældent, at vi har tilstrækkeligt indsigt i andre menneskers udfordringer og lidelser.
Mange går stille med dørene, og på en arbejdsplads kan det være følsomt at åbne sig.
Man bliver så let stigmatiseret.
Derfor skal vi en anden vej rundt.
Vi har i dette land en vigtig tradition for ikke at diskriminere på grund af køn eller race.
Gud trøste den arme sjæl, der i offentligheden udtrykker mishag med andre mennesker på grund af hudfarve, race, køn eller nationalitet.
Men, når det drejer sig om overvægtige, er sagen en anden.
Der tales ned.
Man omtaler overvægtige negativt.
Og nogle mennesker ignorerer folk, der er overvægtige.
Derfor kommer jeg med et feltråb: Det er personen, det gælder, ikke udseendet.
Det gælder i øvrigt på alle områder og for alle befolkningsgrupper.
Husk på, at der er så meget at hente hos andre mennesker uanset udseendet, så det bedste du kan gøre i den ganske almindelige hverdag, er at sige til dig selv:
"Hende eller ham vil jeg også gerne lære nærmere at kende".
Det lykkedes heldigvis at forhindre, at overvægtige blev omtalt negativt i ministeriets rapport, men det er ikke lykkes at komme den mere skjulte diskrimination af overvægtige til livs.
Det gøres bedst ved, at vi, der er bevidste om den usynlige diskrimination, tager initiativet og bringer orden i tingene.
Danmark var engang berømt for at være landet, som franske forskere kaldte: Le pay de tolerance – landet, hvor tolerancen hersker.
Dét land skal vi tilbage til.