Jeg var den eneste, der ikke kendte sandheden om mit ophav

Ved min skolestart i 1967 var jeg en forsigtig og genert pige. Velopdragen var jeg også, så når folk omkring os spurgte, om jeg var spændt på at begynde i skolen, svarede jeg pænt ja.

I virkeligheden gruede jeg mest af alt for det. Jeg var slet ikke vant til at omgås så mange jævnaldrende børn, for jeg blev passet derhjemme af min mor, og hverken på vores vej eller i vores familie var der jævnaldrende legekammerater. Og hvad nu, hvis jeg overhovedet ikke kunne lære at læse og skrive?