Urtete er nem, billig og effektiv hjælp til sundhed og skønhed. Og selv om urtebryg har været brugt altid, er det moderne. Dagens unge bryder sig ikke så meget om at bruge tabletter og pulvere, så teer er for dem en populær løsning, når sundhed og velvære skal tilgodeses.
I dag ved vi, at te - ligesom frugt og grønt - indeholder en betydelig mængde antioxidanter i form af flavonoider. Antioxidanter er kroppens forsvar mod frie radikaler, som spiller en stor rolle i udviklingen af sygdomme. Så ud over, at en kop dampende te er dejlig, er te altså også et godt supplement til alt det andet sunde og fornuftige, man gør. Man vælger bare den te, der har de medicinske egenskaber, man har brug for - og så kan man nyde "behandlingen".
Din egen te
Urtete er et udtræk af urter, lavet på samme måde som hvis man bryggede almindelig te.
Blomster, bær, krydderier eller frugter overhældes med kogende vand, hvorefter det trækker, indtil smagsstofferne er trukket ud i vandet. Derefter filtreres de faste dele fra, og tilbage er urteteen. Urtete kan laves af både friske og tørrede plantedele.
Størstedelen af det sunde i te - flavonoiderne - bliver frigivet fra tebladene i de første minutter, teen trækker. Så man behøver ikke overdrive og gøre teen stærk og bitter for at få virkning.
Der er en tommelfingerregel, som siger, at man ikke bør drikke mere end tre krus te af hver enkelt urt om dagen, og det er rundt regnet en halv liter. Det siger man selvfølgelig, fordi te af urter har en virkning på kroppens funktioner, og hvis man får for meget, er det ikke hensigtsmæssigt.
Når det gælder færdigblandede universalteer, kan man drikke så meget, man vil.
Et gammelt mål
En anden tommelfingerregel siger, at te-dosis pr. kop a maks. 2,5 dl er: Hvad der kan være mellem tre fingre. Det er et sjovt, gammelt mål, og det fungerer udmærket, selv om det for nogle teers vedkommende godt kan være lidt i underkanten. I opskrifter, hvor der er en anden dosering, skal man følge den.
Det er nemmest - men også dyrest - at købe tebreve. Ikke alle urteteer kan fås i breve, og så må man bruge løs vægt samt teæg eller -pose.
Tørring og opbevaring
Støv og evt. spindelvæv rystes af planterne, de nederste småblade pilles af, og planterne skylles evt. nænsomt. Bind så en snor om stilkene, som skal hænge opad under tørringen. Urterne skal tørres et tørt, varmt, luftigt og skyggefuldt sted. Hvis blade f.eks. fra mælkebøtte ikke kan bundtes, kan man trække dem på en bomuldstråd og hænge den op.
Ovnen kan evt. bruges til tørringen. Så går det hurtigt, og man behøver ikke være nervøs for mug.
Når planterne kan knuses mellem fingrene, er de tørre. Når planterne er knust, opbevares de tørt, mørkt og ikke for varmt. Glas med tætsluttende låg er velegnede.
Af Kirsten Aarslev
Læs mere om kost og natur...
