Den dag alt forandrede sig
Lindas kæreste, Jesper, døde pludseligt en novemberdag for to år siden, en dag, der vendte op og ned på alting. Parret var ikke gift og havde ikke skrevet noget fælles testamente. Det betød, at Linda midt i sorgen over at have mistet sin kæreste gennem otte år skulle tage stilling til både fremtid og levebrød – for i huset kunne hun ikke blive.
– Pludselig stod jeg uden noget. Det liv, vi havde bygget op sammen, smuldrede mellem fingrene på mig. Jeg kunne ikke blive i huset, og den butik, jeg havde i lokalerne ved siden af, skulle også sælges. Jeg skulle starte helt forfra – jeg var helt tom, siger Linda, der i dag er jobsøgende.
Én af de ting, der tiltalte Linda midt i tabet, var vandet. Parret havde altid sejlet sammen. Så snart vejret tillod det, hentede de deres sejlbåd frem og brugte resten af sommeren på små og store sejlture rundtomkring i landet. Det var Jesper, der introducerede Linda for livet på vandet, og der gik ikke lang tid, før hun blev bidt af det. Derfor spøgte parret altid med at bytte rækkehuset og den lille sejlbåd ud med en permanent adresse på en husbåd.
Nu må jeg ordne alting selv
– Det er én af de der ting, man altid taler om, men aldrig gør noget ved. Så da Jesper gik bort, var det den første mulighed, jeg tænkte på. Hvis jeg flyttede tilbage til en lejlighed i en boligforening, ville det have været ligesom at slette ham og alt det, vi havde sammen. Da jeg flyttede herned, var det også for at hylde ham og vores drøm, siger Linda.
Det er ikke mange ting, der er plads til i den 44 fod lange husbåd. Derfor har Linda måttet skære ind til benet, blandt andet ved at sælge alt inventar fra rækkehuset. Det betyder, at det kun er det allermest nødvendige, der har fået en plads på båden, og til det nødvendige hører en elsket hjemmevideo af tiden med Jesper og den gamle båd. Men Linda fortryder ikke ét sekund, at hun valgte det simple liv til.
– Selv om det er vanvittig hårdt, har det også hjulpet mig til at komme igennem sorgen. Når der hele tiden er noget, der skal ordnes og gøres på båden, er der ikke tid til at være trist og tænke så meget over de dårlige ting. På en måde er han her jo stadig, siger hun.
Det var Jesper, der var fingernem, når det kom til vedligeholdelse af båden. Men det betyder ikke, at Linda bare sådan giver op – hun bliver ved.
– Når jeg ligger i sengen om aftenen, savner jeg ham og tænker på, at alting ville være nemmere, hvis han var her. Han ville jo kunne ordne alle de praktiske ting, som jeg går og bakser med, i et snuptag. Men jeg er helt sikker på, at han sidder deroppe et sted og griner lidt ad mig. Han er uden tvivl også stolt, siger hun.
Et nyt fællesskab
Da Linda skiftede rækkehus ud med husbåd, fik hun langt mere end en ny adresse. Hun har også fået et nyt, stærkt fællesskab med de andre fastliggere i havnen. I alt 25 husstande er der i Marselisborg Havn – og det er både enlige, ældre og børnefamilier, der bor på vandet året rundt. Og Linda er ikke i tvivl om, at de venskaber, hun har fået her, har gjort overgangen fra det stille liv i forstæderne med mand og fuldtidsjob til en tilværelse som enlig på en husbåd nemmere. For her er hun aldrig alene.
– Det er ligesom et landsbysamfund – bare på vandet. Vi drikker en fredagsøl hver uge, og vi har fællesspisning om søndagen i vinterhalvåret. Og så er folk bare rigtig søde til at hjælpe til, når det hele brænder på. At komme ind i fællesskabet her har uden tvivl også været en måde at bearbejde sorgen på, siger hun og fortæller, at det ville have taget endnu længere tid at komme sig over tabet, hvis hun ikke var kommet til et sted, hvor der både er plads til at være sammen og tid til eftertænksomhed alene.
– Selv om det hele nogle gange er ved at falde fra hinanden, og havnebroen bliver oversvømmet, så skal det nok gå. Og hvis det ikke gør, ved jeg, at der står en hel flok klar til at hjælpe mig.
Følg med i livet på husbåden
Linda blogger om livet på vandet og alt det, der foregår ombord på en husbåd, på meandthesea.dk. Her er også gode råd og vejledning til dem, der overvejer at kaste sig ud i et lignende eventyr.
