Jytte og Peder har en stor del af æren for, at uhyggen breder sig, når mørket sænker sig over Danmark her i efteråret og frem til halloween den 31. oktober. De har nemlig storproduktion af de specielle græskar, der benyttes til at udskære drabelige hoveder, som man placerer tændte stearinlys i.
Hvad er halloween?
Det oprindelige navn for halloween er samhain, som er en gammel keltisk tradition. Man fejrede, at høsten var i hus, og markerede at sommerens lyse tider blev erstattet med vinterens mørke.
Samhain var forbundet med meget overtro. Det skulle bl.a. være muligt for de døde, ånder og andre overnaturlige væsner at blande sig med menneskene. For at holde disse uønskede væsner borte, udhulede man roer og satte levende lys i dem, så de kunne lyse ud i den mørke nat.
Først senere, da samhain blev overtaget af kristendommen og eksporteret til USA, blev det til græskarhoveder. Med kristendommens anerkendelse af samhain gjorde man denne dag og aften til en ikkehedensk begivenhed: allehelgen. Denne dag ærer man de afdøde.
Læs også: Halloween - Skab en uhyggelige stemning med hygge
Fra 700 til 200.000 græskar
- Vi begyndte ellers i det små og høstede det første år omkring 700 stykker. Det var i 2001. Men allerede året efter blev antallet af græskar mangedoblet, nemlig til 25.000. Og i dag høster vi omkring 200.000 halloween- og pyntegræskar på 15 hektar.
Begyndte ved en tilfældighed
- Det var en tilfældighed, at vi kom i gang med produktionen af græskar. Vi var på besøg hos nogle venner, som dyrkede pyntegræskar, og det sendte mine tanker tilbage til barndommen, hvor et familiemedlem netop dyrkede de små, spændende, men uspiselige græskar. Interessen i Danmark for at fejre halloween bredte sig samtidig med stor hast, og så fik Jytte og Peder ideen til at dyrke de specielle græskar, der netop bruges denne aften til lygtemænd og også i ugerne op til.
Arbejdet foregår ved håndkraft
Jytte, der er 50, og Peder Mikkelsen, 52, der har børnene Susan på 22 og Niels på 19, tager en velfortjent pause i det hyggelige stuehus på slægtsgården "Vesemosegård" i Voldtofte nær Glamsbjerg på Fyn. I sæsonen har de ganske vist en del medarbejdere, men avlen af de mange tusind græskar gør, at de selv skal være med i arbejdet. Det meste skal nemlig ske ved håndkraft, og i løbet af en dag bliver det til mange, tunge løft.
Hvert enkelt græskar er i menneskehænder flere gange,
inden de til sidst pakkes i specielle bæreposer af stift karton
Mangler specielt udstyr
Ja, det er et møjsommeligt arbejde at dyrke græskar. Og Jytte og Peder må bruge den samme maskine, som når de sætter jordbærplanter, men håber på, at der snart bliver udviklet en funktionsdygtig maskine, de kan spænde efter traktoren, så denne del af arbejdet bliver lettere. Frøene sættes i maj, når jorden er bekvem varm. Der bliver radrenset et par gange, ligesom markerne gås efter for ukrudt på gammeldags facon med hakkejern.
Familiens nye festdag
Jytte og Peder har en fast aftale med Dansk Supermarked, som aftager langt den største del af græskarrene. - For en halv snes år siden sagde halloween os ikke ret meget. Det var en skik, man havde i andre lande. Men nu har vi læst historien, og den er ret så spændende. Halloween er i hvert fald blevet en af festdagene i vores liv, siger Jytte og Peder.
Af Claus Gjedsig
Læs også...
Uhyggeligt lækkert til Halloween
Hallo halloween
Lav dit eget halloween-pynt
