Amin Jensen fuld og pladeaktuel

Onsdag, 12. februar 2014
af Mette Skøtt
Sangeren har netop udgivet sin første opera-plade. Det fortæller han om til Familie Journal, der også får historien om dengang han væltede rundt på en stol og fik lavet en værre scene under et interview
Amin Jensen
Amin Jensen

Han var ikke fuld, men det troede folk, som han lå der og rodede rundt på gulvet, fortæller Amin Jensen om en gang, han skulle interviewes og havde fået en fibersprængning i ryggen:

-… Journalisten og jeg mødtes på en café midt i København, og jeg sad og rokkede på stolen, fordi det gjorde ondt i min ryg. Pludselig væltede stolen, jeg greb bordet, så det rutsjede efter mig og alt væltede. Folk troede, jeg var fuld, for jeg var nærmest ikke i stand til at rejse mig på grund af smerterne. Dét var pinligt.

Læs om den gang der gik ild i TV-værten Sarah Grünewald

Heldigvis for Amin Jensen valgte journalisten ikke at nævne noget om det i artiklen, han senere skrev. Men det står stadig som noget af det pinligste i Amins bevidsthed, der ikke bare er pladeaktuel, han har også fået en ny kæreste.

For nylig, til gallapremieren på "Evita" på Det Ny Teater, mødte Amin Jensen op med sin nye kæreste, den 44-årige Bente Dalsgaard.

Læs også: Ilse Wilmot fortæller hvordan det var at leve med Jacob Haugaard, da han stadig drak

Vild med opera

Amin Jensen har sunget opera i 14 år, men fortæller til Familie Journal, at han ikke har følt sig dygtig nok til at lave en plade før nu. Den hedder "A Tenor´s Choice" og faktisk blev Amin Jensen en gang tilbudt at få sangundervisning af en verdensstjerne:

-… Luciano Pavarotti inviterede mig til at komme og få sangtimer hos ham i Italien, men jeg nåede det aldrig, fordi han blev syg og døde i september 2007.

Få opskriften på en lækker kaffekage

Til gengæld har Amin Jensen nået både at bestige Kilimanjaro og lært at drikke kaffe, som han kun vil have, hvis han kan få en god en af slagsen:

-Jeg vil hellere være fri for kaffe end at drikke dårlig kaffe. Den skal være lavet på friskkværnede bønner, og jeg skal have mælk og sukker, eller sødetabletter i. Jeg var i øvrigt 38 år, før jeg overhovedet kunne lide kaffe.