"Nu tæller jeg til tre, og så løber I ned i den anden ende af salen", siger Birgit Thomasberg, 32 år.
Børneflokken står op ad den hvide endevæg i gymnastiksalen i den nedlagte skole i Resenstad, og Birgit når kun at tælle til to, så stormer de afsted. De er fulde af energi og har ingen tålmodighed, og imens står mødrene og en enkelt far ude ved siden ved ribberne og smiler.
Klokken er 10.15 en almindelig onsdag formiddag, og det er et kvarter siden, legestuen Hoppe Hulen i Resenstad ved Struer i Nordvestjylland åbnede. Det første kvarter gik med sanglege, hvor børnene sad i rundkreds og senere dansede rundt i ring. Birgit styrer det hele, for det er hende, der har taget initiativ til legestuen. Hun sidder i sin kørestol, og på sin helt egen måde får hun det hele til at glide. Alle hører efter, hvad hun siger.
- Jeg har selv tre meget aktive børn, og jeg ville jo helst kunne tumle med dem. Det kan jeg imidlertid ikke, og så måtte jeg jo finde på noget andet. Det førte til idéen med at oprette en legestue. Her kan jeg lege med mine børn, holde dem i hånden, når de balancerer, "danse" med dem i kørestolen og andet af den slags, siger Birgit.
Hun har tidligere undervist i mor-barn-gymnastik, og da hun luftede idéen om en legestue, var der straks hjemmegående mødre, der meldte tilbage, at det var en god idé. Dermed startede det hele for halvandet år siden, og der er løbende kommet flere og flere med. I dag er der omkring 20 børn mellem 0 og 6 år, og der er godt gang i aktiviteterne. Nu skal der være fri leg, og alle forældre hjælper med at hente legeredskaber og måtter frem, så der kan hoppes, gynges, balanceres og tumles.
Læs også om en anden "sej"kvinde
Sammen om det
-- Legestuen er med til at give min hverdag et godt indhold, og jeg lærer hele tiden nye mennesker at kende og ser en masse glade børn udfolde sig. Forældre er aktive med deres børn, og vi er sammen om det. Alle hjælper med alt det praktiske, og vi har det rigtig hyggeligt, siger Birgit, der har Hoppe Hulen åben hver onsdag fra kl. 10 til 13. Men hvad med økonomien?
- Legestuen er med til at give min hverdag et godt indhold, og jeg lærer hele tiden nye mennesker at kende og ser en masse glade børn udfolde sig. Forældre er aktive med deres børn, og vi er sammen om det. Alle hjælper med alt det praktiske, og vi har det rigtig hyggeligt, siger Birgit, der har Hoppe Hulen åben hver onsdag fra kl. 10 til 13. Men hvad med økonomien?
- Beboerforeningen lod mig have gymnastiksalen gratis det første år, men nu skal de have en mindre husleje. Det betyder, at der betales fem kroner pr. hoved hver gang, og så kan der også blive lidt penge til redskaber og legetøj. Men det er ved at være noget slidt, så vi kunne godt bruge nogle sponsorer, smiler Birgit.
Det er tydeligt, at hun elsker sit projekt, og at det er særdeles populært hos både børn og voksne. Og hvad med hendes egne børn? Her er det David og Isak på 4 og 2 år, der er med. Den ældste, Adam, går i skole.
Birgit har bindevævssygdommen Ehlers-Danlos Syndrom og har konstant ondt i muskler og led. Hun kan godt stå op og også gå et par skridt, men det gør ondt, og hun må ikke belaste led og muskler.
Mødte muren
I de første mange år af sit liv anede Birgit ikke, at hun havde en bindevævssygdom. Hun var en almindelig teenager, der gerne ville røre sig, og som gerne ville tage 9.-10. klasse på en efterskole med fokus på teater og drama.
I de første mange år af sit liv anede Birgit ikke, at hun havde en bindevævssygdom. Hun var en almindelig teenager, der gerne ville røre sig, og som gerne ville tage 9.-10. klasse på en efterskole med fokus på teater og drama.
- Jeg meldte mig til dans og gymnastik på skolen, men jeg kunne ikke forstå, at jeg fik så ondt i muskler og led, fortæller Birgit.
Hun talte med sin danselærer om det, og læreren kontaktede Gigtforeningen for at høre mere. Herefter fik Birgit besked på ikke at deltage i belastende fysisk aktivitet, og kort tid efter fik hun stillet sin diagnose. Hun var da omkring 17 år, og det gik nu stærkt ned ad bakke. Fire år senere fik hun tilkendt førtidspension. Livet blev måske dermed ikke helt, som hun havde drømt om, det skulle blive, men hun fortæller roligt om det, og hun vil absolut ikke ynkes.
- Hoppe Hulen giver mit liv masser af indhold. Her møder jeg mennesker og kan samtidig gøre noget med mine egne børn, siger hun.
Læs også om et andet familieprojekt
Populære artikler på familiejournal.dk
 |
Opskrift på skønne marcipanruder med jordbærmousse |
 |
Pia strikker brystproteser til brystopererede kvinder |
 |
Sød sommerkjole med hæklet bærestykke og blondekant |
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.
