Brev til Puk: 10-årig bruger makeup

Jeg har flere børnebørn, men mit spørgsmål drejer sig om barnebarnet på 10 år. Hun går selvfølgelig i skole og er en rigtig dejlig pige.

Hun trives godt, har gode veninder og får fine karakterer – og hvad er det så, jeg spekulerer over.

Mit barnebarn går allerede med makeup. Hun har en makeuppung og har både læbestift, mascara og forskellige øjenskygger. Hun er 10 år. 10 ÅR!

Jeg synes, det er meget tidligt at male sit ansigt, men hendes mor, min svigerdatter, siger, at hun bare skal have lov.

Jeg synes, det er forkert at sende signaler til omverdenen i den alder. Malede læber og store øjne – du forstår nok, hvad jeg mener. Hun er jo et barn.

Er det mig, der er gammeldags? Er det bare sådan, det er nu?

Jeg var selv mindst 20 år, før jeg fik min første læbestift.

Hvad tænker du, Puk?

Mormor.

Kære Mormor.

Det er et ret svært spørgsmål.

For der er ingen tvivl om, at tingene har ændret sig meget, siden du og jeg var 10 år.

Børnene kommer tidligere i puberteten og eksperimenterer tidligere, end vi gjorde. Det gælder både med seksualitet, alkohol, stoffer osv.

Det er ikke ualmindeligt, at børn i 10-årsalderen går med makeup, men bare fordi det er almindeligt, er det jo ikke sikkert, det er godt.

Jeg har forsøgt at læse, hvad eksperterne på området mener, og de fleste siger, at man ikke kan sige noget generelt. Dit barnebarn kan være ét sted i sin udvikling, og hendes jævnalderende sidekammerat i skolen kan være et helt andet sted.

Jeg faldt over en bramfri udtalelse fra den kendte psykolog John Halse, som sagde, at man skulle holde øje med, når pigerne stillede sig op foran spejlet og legede popstjerner.

Var det udklædning det hele, eller vrikkede de med (hans ord!) røven, mens de sang? Udklædning i mors tøj med høje hæle og læbestift er noget piger og drenge altid har gjort, men så snart de bliver lidt mere beviste, er det ikke længere kun leg, for så spiller de også på seksualiteten og begynder at udtrykke sig mere seksuelt.

Og hvis de gør det, skal forældre træde til og nænsomt begynde snakken om kærester og det andet eller samme køn.

I hele denne diskussion skal vi jo lige huske, at det er de voksnes ansvar, hvordan de forvalter de signaler, unge piger og drenge sender.

Det er os voksne, der skal kunne se igennem det hele og ikke opfatte det inviterende eller seksuelt, så længe børnene er børn. Så er det os, der er galt på den.

Måske kunne du tale lidt med dit barnebarn og få en fornemmelse af, hvor hun er i sin udvikling.Det ville da helt klart også være et godt emne at tage op på forældremøder i skolen. Det er en problematik, mange forældre må kende.

Jeg kan desværre ikke give dig et entydigt svar, men tal med dit barnebarn: Er det sjov og ballade, eller stikker det dybere?

Man kan jo altid tale om, at det er vigtigt at kunne lide sig selv uden makeup. At det kan være svært og udmattende på sigt at skulle male sit ansigt hver gang, man skal uden for en dør, for at føle sig god nok.

Det er et godt sted at begynde den samtale.

Mange hilsner fra Puk.