Mormor til Puk: Jeg føler, at min datter vil straffe mig

Mandag, 30. august 2021
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann
Mormor må ikke passe sit barnebarn i samme omfang som farmor. Hun tror det skyldes fortiden, hvor datteren havde en turbulent opvækst, og det har nu konsekvenser. Læs her, hvad Puk råder mormoren til.

Jeg har fået en konflikt med min voksne datter, som jeg har brug for hjælp til. Forhistorien er, at jeg har været alene med hende, siden hun var fire år, og tidligere så hun kun sin far en gang om måneden eller sjældnere. Jeg gik en del i byen dengang, men der var altid sørget for ordentlig pasning.

Læs også: Brev til Puk: Jeg er så skuffet over min mor

Da hun var 10 år, mødte jeg en mand, som jeg var helt betaget af. Han flyttede delvist ind hos os, og det var bestemt ikke godt for os. Han drak for meget og røg hash, og jeg var ofte med på det misbrug. Vi sad for tit nede på den lokale, og datteren kom ned og hentede penge til en pizza. Vi havde også venner med hjem af den uheldige type, der er dog aldrig nogen, der har gjort min datter noget ondt, tværtimod stak de hende ofte penge til snold. Men hun har måttet se og høre på fulde og dumme mennesker.

Et par måneder før hendes konfirmation gik det op for mig, at jeg skulle vende om! Jeg fik en advarsel fra min arbejdsplads på grund af for meget fravær. Det lykkedes mig at få smidt kæresten ud, og jeg tog selv en kold tyrker og hverken drak eller røg i mange måneder.

Jeg er på ingen måde stolt over de år og det, jeg bød hende. De følgende år havde hun og jeg et stort set harmonisk forhold – med de konflikter, der jo selvfølgelig kan være med en teenager.

Læs også: Puks brevkasse: Træt af at høre om vennernes børnebørn

Da hun var flyttet hjemmefra som 20-årig, havde vi en snak om de år, og hun sagde, at hun godt kunne forstå, at man kunne lade sig forblænde så meget af en mand, men at det selvfølgelig havde været svært for hende.

Nu er hun 25 år og blev mor for snart et år siden. Men hun vil ikke lade mig passe mit barnebarn. Jeg har haft ham i et par timer ad gangen, og jeg troede, at når hun var færdig med at amme, kunne jeg måske også have ham om natten. Men det får kun farmor lov til. Og hun har sagt, at hun jo ikke kan vide, om jeg vil slæbe ham med på værtshus eller tage fulderikker med hjem, sådan som hun selv oplevede det! Jeg har forsøgt at få hende til at tale om det, men det er, som om hun lukker af og nu har valgt at straffe mig eller hævne sig. Jeg er frygtelig ked af det og ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Mormor

Læs også: Puks brevkasse: Vi må ikke være sammen med børnebørnene

Kære Mormor

Der ligger et stort arbejde foran dig. Du må på med arbejdshandskerne. Skridt for skridt, time for time må du oparbejde din datters tillid. Nu er hun selv blevet mor og har fået øjnene op for sin egen barndom og det svigt, hun oplevede. Det går op for hende, hvilke følelser man har som mor, og hvilket ansvar.

Det kan lyde meget hårdt, men det er en periode, hun må igennem. Hun kan sagtens blive vred på dig igen, fordi hun nu ved, hvilket ansvar man har som mor, og hvordan man skaber trygge rammer.

Læs også: Puks brevkasse: Flabet farmor - synes jeg

Prøv at imødekomme hende. Det er jo superflot, at du kan se og erkende, at det ikke var smart, det, du bød hende dengang. Det er et stort skridt. Du skriver, at du tog en kold tyrker og ikke røg eller drak i flere måneder. Gælder det stadig? Er du ude af det hele? Hvis ikke, så må du se at komme det, hvis du vil gøre dig håb om at få et forhold til dit barnebarn. Hvis du har holdt den, siden dengang du tog en kold tyrker, så må du simpelt hen arbejde dig ind på din datter igen. Tag de timer med barnebarnet, du kan få. Gør det godt. Vis hende, at hun kan regne med dig og stole på dig. Anerkend hendes vrede. Det tager tid at reparere den slags, men det kan godt lade sig gøre.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Mormor til Puk: Kan ikke give flotte gaver, som farmor og farfar kan (link fjernet)