Jeg føler med "Pigen", der mistede sin bror i 1995 (Familie Journal nr. 31, red.) Jeg mistede min storebror ved en arbejdsulykke kort før jul i 2012. Savnet er stadig stort, og det vil det nok altid være. Men jeg er kommet videre, fordi jeg ved, at han ville være ked af det, hvis jeg ikke gjorde.
Jeg har et dejligt billede af ham stående og bliver glad, når jeg ser på det. Jeg tænker tit på ham og alle de gode tider, vi havde som børn. Jeg tænker også på alle de telefonsamtaler, vi havde som voksne. Han var rigtig god til at ringe til mig. Jeg tror, han kunne mærke, når jeg tænkte på, at jeg ville ringe til ham. For jeg nåede det sjældent, før han ringede til mig. Han kunne altid få mig i godt humør eller give mig et los bagi.
Læs også: Brev til Puk: Jeg savner stadig min bror, der døde i 1995
Når jeg går en tur, "taler" jeg af og til med ham inde i mig selv, og jeg er ret overbevist om, at de svar, jeg får, kommer fra ham. Når vi er sammen i familien, taler vi også om ham. Vi mindes de gode tider, de sjove ting og hans smil. Min bror havde et fantastisk grin, og det er skønt at høre hans søn grine, for det er som at høre ham.
Det er okay at savne dem, vi mister. Vi skal ikke dyrke savnet, men leve med det og huske de gode minder.
En, der kender følelsen
Læs også: Puks brevkasse: Har ikke hørt fra mine søskende i fire år
Kære En, der kender følelsen
Det er 100 procent okay at savne. Hvor beskriver du bare fint savnet af din bror. Som du måske ved, så prøver vi her hjemme at fejre, at vi har kendt de afdøde i stedet for at bukke under for savnet og det, at vi ikke har dem længere.
Det virker, som om du formår det. Jeg kan især godt lide dine små samtaler med din bror. Jeg taler for lidt med mine forældre. Jeg fornemmer dem og tænker på, hvad de ville synes om forskellige ting. Jeg fortæller Robin om min mor og far, men går ikke og sludrer med dem. Det vil jeg prøve.
Tusind tak for din fine beskrivelse af, hvordan I tackler sorgen i jeres familie. Det er meget inspirerende.
Kram til dig fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Jeg var ikke hos min far, da han døde
