Brev til Puk Elgård fra fortvivlet mor: Af og til er jeg fuld, når min 
datter kommer fra skole

Kære Puk

For nogle år siden mødte jeg en mand, som jeg forelskede mig hovedkulds i. Jeg var nyskilt, ude af et ubehageligt forhold og alene med min datter på 10 år. Den mand, jeg mødte, er en god mand. Vi er sammen endnu, men han har et alkoholproblem, og det er desværre gået sådan, at jeg også drikker mere, end godt er.

Da vi mødtes, virkede det rart og trygt, når vi satte os sammen og delte en flaske vin, som nemt kunne blive til to. Jeg var ked af det oven på skilsmissen, og jeg følte, at alkoholen og min nye kæreste kunne hjælpe mig videre. Det ene glas tog det andet, og jeg lagde ikke dengang mærke til, at min nye kæreste drak for meget. Det er gået op for mig nu, fordi jeg selv drikker.

Jeg har været sygemeldt i et stykke tid, og han blev fyret og har ikke fået et nyt job. Der sidder vi så, og vi kan (desværre) godt begynde at dele noget vin allerede ved 10-tiden om formiddagen. Jeg ved, det er forkert, men jeg aner ikke mine levende råd.

Min datter på nu 12 år er meget vred på mig, og jeg skammer mig over at indrømme, at jeg af og til er fuld, når hun kommer hjem fra skole. Hun bliver så rasende og råber af mig og smækker med dørene. Hun er mit ét og alt, og jeg er helt knust over, at hun er så vred på mig.

Jeg har sagt til min mand, at vi skal holde op med at drikke, men han kan ikke se problemet. Jeg er så ked af det hver dag, og så føles det bare, som om det hjælper at drikke, selv om jeg godt ved, det ikke gør…

Puk, hvad skal jeg gøre? Jeg er mest bekymret for min lille pige, hun er som sagt mit ét og alt.

En fortvivlet

Kære En fortvivlet

Du må hellere sætte dig ned, mens du læser mit svar, for jeg kommer til at være lidt hård ved dig.

Du er nødt til at se nogle realiteter i øjnene.

For det første! Du skriver, at din datter er dit ét og alt. Det er ikke sandt. Hvis hun var dit ét og alt, ville du vælge hende, men du vælger flasken. Jeg er sikker på, at du føler stor kærlighed til hende, men du træffer valg, som viser det modsatte.

Jeg kan godt forstå, at hun er vred. Det gør mig glad, at hun råber op og smækker med døren, for det betyder, at hun kommer af med sine følelser. Men det vil ikke vare længe, før hun resignerer og vender sine følelser indad, når hun opdager, at du ikke respekterer hende, og at hendes råberi ikke får dig til at stoppe med at drikke. Så kan du få en datter, der måske vil rette skylden mod sig selv eller ud mod verden og måske begynde at lave ballade andre steder end derhjemme. Det kan endda være, at hun vil begynde at skade sig selv.

For det andet! Du skal ikke på nogen måde retfærdiggøre dit drikkeri.

Jeg ved godt, at du har et svært liv, og det respekterer jeg, men du skal ikke undskylde dit misbrug med skilsmisse, en mand, der drikker, og en periode uden job.

Der er ingen undskyldninger, der kan retfærdiggøre, at du svigter din datter og ikke er den mor over for hende, som hun har brug for. Jeg ved godt, at jeg er hård ved dig, men den gode nyhed er, at du selv er en del af løsningen. Det er dig, der træffer beslutningen om at holde op med at drikke, og når du har truffet den beslutning, så forsvinder en del af dine problemer også. Du får respekten for dig selv tilbage, og du begynder at kunne stå ved dine ord, når du siger, at din datter er dit ét og alt.

Nu skal jeg fortælle dig, hvilke mennesker jeg har den største respekt for i hele verden:

Det er mennesker, som har været væltet. Været nede i sølet, været på nippet til at opgive, men har fundet den styrke, som det kræver at rejse sig igen.

Det kræver så utrolig meget vilje, men det kan lade sig gøre, og jeg synes, du skal kigge dybt i dit hjerte og finde viljen frem. Bliv et af de mennesker, der bremser faldet.

For din og for din datters skyld. Fra en mor til en anden: Tag et jerngreb i dig selv og kom på ret køl. Find en gruppe, du kan gå i, tag antabus eller tal med din læge. Ikke mere alkohol fra nu af!

Stort kram fra Puk