Kære Puk
Min mand og jeg er blevet enige om at skrive til dig.
Efter at vi begge er blevet pensionerede, har vi solgt vores hus, der allerede var blevet for stort, og er flyttet 70 km til den by, hvor vores søn, svigerdatter og tre børnebørn bor. Vi har købt et dejligt rækkehus med en overkommelig have.
Men vi savner vores gamle venner og naboer. Det viser sig, at der mest bor yngre familier her. Adskillige enlige med børn.
Der, hvor vi boede før, løb vi sammen med naboerne til en kop kaffe i køkkenet, en øl over hækken eller en spontan grillaften, når vejret var til det, med to-tre andre par. Vi har selvfølgelig aftalt at holde kontakt med de gamle venner, men det er jo ikke det samme.
Der er et par, som kommer her af og til og overnatter, men det er den daglige kontakt, vi savner.
Læs også: Jeg kan ikke finde mig til rette i Jylland
Vi har fået en hund, som min mand går til træning med, og jeg er kommet i en læsegruppe på biblioteket. Men det bliver ikke til mere.
Vi hjælper meget med børnebørnene og henter den yngste i børnehaven en gang om ugen, men det er jo efterhånden begrænset, hvor meget de har brug for hjælp.
Min mand har foreslået, at vi flytter til et andet kvarter her i byen med flere på vores alder. Men jeg kan slet ikke overskue en ny flytning, og det vil også belaste os økonomisk.
Vi har ikke lyst til at flytte tilbage til den gamle by. Vi vil bare gerne finde nogle venner her. Kan du komme med nogle gode idéer?
M og P
Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg savner min hustru
Kæreste M og P
Jamen altså, hvor meget mere kan I overkomme? I er jo totalt på rette spor. En hund. Læsegruppe. Børnebørn. Gamle venner. I har da allerede gang i meget.
Man kan altså godt blive venner med naboerne, selv om de ikke har samme alder. Jeg nyder naboerne her i kvarteret. Også dem, som er ældre end mig. Du skal ikke underkende kvaliteten af friske og imødekommende pensionister. I er skam i høj kurs.
Lad være med at se de unge som en begrænsning. Se dem som en mulighed. I kan sagtens komme til at grille sammen.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Der bliver råbt meget højt hos naboerne
Lær nærmiljøet at kende. Jeg vil æde min gamle hat på, at der ligger nogle ressourcer bag ligusterhækkene, der bare venter på at blive opdaget.
Men lad være med at føle, at I er mindre værd, fordi I er oppe årene. Tal med børnene i området, så lærer I forældrene at kende. Nu kommer sommeren. Tag initiativ og invitér og vær lidt tålmodig.
Det er en stor proces at flytte.
Held og lykke.
Bedste hilsner fra Puk
