Brev til Puk Elgård: Jeg gider ikke følges med hende i toget

Søndag, 11. august 2019
Af redaktionen. Ill. Birgitte Ahlmann
En ny kollega kører til og fra job med samme tog som kvinden, der her har skrevet til Puk Elgård, og som hidtil har nydt sine togture og ikke er indstillet på at sidde og snakke hele vejen.

Kære Puk

Hver dag kører jeg i tog, pendler cirka halvanden time hver vej til og fra job.

For mange mennesker lyder det sikkert af meget, men jeg har altid nydt mine togture. Jeg bruger dem til at koble af og til lige at lave det sidste arbejde, så jeg har helt fri, når jeg kommer hjem.

Nu er der imidlertid sket det, at jeg har fået en ny kollega.

Hun bor tæt på samme station, hvor jeg stiger på, og hun skal jo så også af samme sted som mig.

Læs også: Hun kommer bare anstigende

Hun synes, det er monsterhyggeligt, at vi kan følges, og hun snakker fanden et øre af. Hun er gentil og sød nok, men min gode rytme er brudt, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal sige til hende, at jeg ikke har lyst til at snakke halvanden time hver vej. Fem gange om ugen.

Hun kommer spurtede på perronen om morgenen med kaffe og morgenbrød med ét stort smil, og så skal vi hygge os på turen.

Jeg har SÅ dårlig samvittighed over, at jeg ikke gider hende. Skal jeg bare bide i det sure og være selskabelig?

Pendleren

Læs også: Brev til Puk: Mormor og morfar skældt ud for at være klimasvin

Kære Pendleren

Du skal forventningsafstemme. I er ikke i sync. I kan åbenlyst lide hinanden, men I vil noget forskelligt. Du skal tage fat i hende en dag, hvor I har en rolig stund.

Det kan også være, at du skal ringe til hende, for så er I helt ude af de vanlige rammer. Det er bedre end at tage snakken på perronen eller på jobbet.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Mobilen giver mig ro i det offentlige rum

Når du har fundet en god anledning, så siger du: ”Jeg nyder virkelig dit selskab, men nu skal du høre, jeg kan mærke, at jeg kommer bagud med mit arbejde. For jeg plejer at lave det sidste, mens jeg sidder i toget, og efter at vi to er begyndt at hygge os, så har jeg ekstra arbejde derhjemme. Det går ikke.”

Derefter spørger du hende, om hun vil hjælpe dig med at holde fast. Det kan I gøre på følgende måde:

I kan aftale, at I har én snakkedag om ugen eller noget andet, der passer dig. Det vigtige er bare, at I har samme forventninger til jeres togtur, og det får I kun, hvis du annoncerer dit behov.

Hun tror, I hygger jer, og du sidder på nåle. Så du må lige få taget den samtale. Okay?

Bedste hilsner fra Puk