Brev til Puk Elgård: Jeg savner min hustru

Søndag, 21. april 2019
Af redaktionen. Ill. Birgitte Ahlmann
Manden, som her har skrevet til Puk Elgård, er ikke i tvivl om, at hans hustru elsker ham, og det er gengældt. Men hun har et krævende job og har derfor ikke overskud til nærvær, ømhed og det at være to.
Brev til Puk Elgård: Jeg savner min hustru

Kære Puk

Det følgende kommer til at lyde som en ”hausfrau”s beklagelser i 1950’erne (bare med omvendt kønsfortegn), men det er nu det, jeg brydes med.

Jeg holder hus, køber ind, ordner have, laver mad, tager bad, har pænt tøj på osv. Jeg gør mit bedste, men føler mig af og til alene og overset.

Mit job giver mig mulighed for nogle dage at være tidligt hjemme. Den tid bruger jeg gerne på hus, have, køkken, mad osv. Min hustrus job kræver meget af hende, så hun kører tidligt hjemmefra og er sent hjemme.

Træt efter dagens dont falder hun oftest tidligt i søvn. Derfor er hun ikke meget med ved de daglige gøremål, og jeg ser hende kun nogle få timer de fleste dage.

Jeg føler ikke, jeg står alene med opgaverne og har brug for hjælp, eller at fordelingen er urimelig, men jeg savner, at vi foretager os noget sammen. At vi er to mennesker sammen og ikke hver for sig på samme adresse, i det mindste i weekenden.

Læs også: Jeg synes, min kone klæder sig kedeligt

Ja, det handler også om sex – på en måde. Men mere om kærlighed, ømhed og intimitet end den fysiske akt. Manglen på sex handler ikke (kun) om det fysiske behov, men om skuffelsen over gang på gang at blive afvist og aldrig at blive kærtegnet og attrået af den, man elsker.

Jeg har helt opgivet at tage initiativ (selv om lørdagen), fordi det ofte blot medfører afvisning. Når hendes hormoner efterhånden hober sig op, så gør jeg ”min pligt” med glæde. Men med lange intervaller betyder det desværre, at det somme tider ”kun” er en fysisk tilfredsstillelse i stil med at spise, når man er meget sulten.

Det ville være skønt, hvis det kunne være nærhed, ømhed, hengivenhed og inderlig elskov. Blot det at sidde tæt sammen og føle hendes kærlighed, nærhed og ømhed ville være dejligt.

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst er faldet i søvn arm i arm, eller at min hustru har sovet med sit hoved på min skulder. Jeg savner de spontane berøringer, at føle mig eftertragtet i stedet for utiltrækkende og uønsket.

På de bedste dage er vi som én person, på mine dårligste dage føler jeg mig som medvirkende i en dårlig engelsk film, hvor jeg er staldkarlen, som er forelsket i slotsfruen og tror, det er gengældt, bare fordi hun går i seng med ham i ny og næ.

Læs også: Jeg har mistet lysten til intimt samvær

Følelser kan være svære at undertrykke, uanset hvor meget jeg rent rationelt ved, at min hustru elsker mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om, og det er gengældt, men når mørket sænker sig, kommer alle følelserne og overtager den rationelle del af hjernen, og så er det ikke nemt at falde i søvn.

Det hele kan samles i de næste spørgsmål: Hvordan kan det være, at når mænd gerne vil have sex med den, de elsker, så er de krænkere, som ikke vil respektere, at kvinden ikke har så meget lyst? Når kvinder vil have sex, så udlever de deres seksualitet og har krav på (flere) orgasmer.

Hvorfor kan man sige ”nej, du skal ikke lave mad til mig, jeg er ikke sulten” og så, når maden står der, er det okay at spise? Men det er ikke okay at prøve at skabe den seksuelle appetit, for så er man bare anmassende og upassende i sin adfærd.

Jeg ved, at det kloge råd er at tale om det, men ikke blot er det vanskeligt, det er også min (dårlige) erfaring, at uanset hvor varsomt jeg formulerer mig, bliver hun ked af det, såret og til sidst vred, hvis jeg blot antyder, at jeg føler noget i denne retning. Hun opfatter det bebrejdende og ikke som mit råb om hjælp, om at hun skal ”komme tilbage” til mig, fordi jeg savner hende.

Jeg ved ikke, hvad du kan svare mig, men nu har jeg fået udtrykt mig i ord, og måske er der andre, som kan spejle sig i dette og få gavn af dine gode råd.

Den ulykkelige staldkarl

Kære Den ulykkelige staldkarl

Skal vi som det allerførste blive enige om, at det er absolut sidste gang, du underskriver dig med den signatur, og det er sidste gang, du tænker på dig selv om underdanig. For jeg tror, en del af problematikken ligger dér.

Du skal ranke ryggen og være den mand, din kone faldt for. Vi kvinder har det med at ”kastrere” vores mænd, hvis vi kan slippe afsted med det, og når vores mænd ikke længere er mænd, så mister vi respekten for dem. Derfra går det ned ad bakke.

Du lyder som en fantastisk mand, som varetager alle pligter og bidrager maksimalt i hus og hjem. Du udtrykker din længsel efter nærhed og berøring. Du kan også beskrive dine følelser, hvad jeg gerne vil rose dig for, og har så mange gode kvaliteter.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Der er ingen ligevægt i vores ægteskab

MEN fra nu af skal du spille lidt med musklerne. Dyrk dine maskuline sider. Dyrker du sport? Træner du? Går du ud med drengene? Begynd at samle dig selv op fra gulvet, og lad hende se nogle andre sider af dig.

Hun lyder, som om hun selv er ret sej. Hun er en powerkvinde, som kan alt muligt. Du skal matche hende og ikke bare på bløde værdier. Gør hende interesseret i dig. Ikke flere hundeøjne.

En mand som du har hele pakken, og du skal være stolt af at være den, du er.

Slip hende lidt. Lad hende se, at du har andre interesser end hende, og få hende til at savne dig. Hvis ikke det hjælper over en periode, så skal du selvfølgelig overveje, om du er sammen med den rigtige. Men det er ikke før, du har givet det andet en chance.

Bedste hilsner fra Puk