Kære Puk
Hvorfor kun én ægtefælle?
I snart 40 år har min mand og jeg boet på den samme villavej og har set mange mennesker komme og gå.
Vi er efterhånden de eneste tilbage fra de gode, gamle dage, hvor området blev grundlagt.
Jeg synes, det er fint, at vejen nu har ændret sig fra sølvbryllupskvarter til et sted for småbørnsfamilier, men det har altså også nogle konsekvenser for os, der hele tiden skal tilpasse os nyt.
Vores nabohus er lige blevet solgt, en fin familie er flyttet ind, og deres store have grænser op til vores.
Vi har udsigt over en fjord.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Nu vil jeg også hoppe op og glo ind til naboerne
Nu har den nye nabo bygget en lille sauna på grunden, så de kan sidde i sauna og kigge ud på vandet.
Det kan jeg selvfølgelig godt forstå, at de kan lide, men de fyrer op med brænde, og lugten fra det brænde kommer lige over til os.
Især i forårsmånederne har jeg været generet.
Jeg vil gerne sidde ude, når lyset kommer, og det vil de selvfølgelig også, men røgen generer mig, for de bruger deres sauna.
Skal jeg banke på og tale med dem om det?
Jeg synes faktisk godt, de kunne tage lidt hensyn, men jeg ved ikke, om det skaber surhed på vejen.
Fru K.
Ak ja, tiderne skifter. Der er meget, vi skal vænne os til.
Helt frit fra leveren, så synes jeg egentlig bare, at du skal lade dine naboer nyde deres sauna i fred.
Hvis de havde åbnet et vandland eller spillede høj rockmusik til kl. 3 hver nat, så synes jeg nok, man skulle gå over og banke på, men der er vel alligevel grænser for, hvor længe man kan sidde i sådan en sauna?
Hvis det endelig er, så er der vist nogle regler for højde af skorsten, og hvis det slet ikke er muligt at leve med røgen fra saunaen, så kan du jo med loven i hånden banke på og spørge, om de overholder de regler.
Læs også: Hendes opførsel huer mig ikke
Hvis du oplever mit svar lidt kort for hovedet, så er det, fordi jeg synes, man tit laver problemer ud af tingene i villakvarterer.
Det er ikke der, man finder den allerstørste rummelighed. Det ved jeg, fordi jeg selv har boet i et par stykker af slagsen.
En gang imellem skal vi lige se os omkring og forstå, hvor privilegerede vi egentlig er.
Vi har huse og haver, vi kan gå ud i, og vi kan for det meste godt gribe lidt i egen barm og strække os lidt, når vi føler os generet af naboerne.
Mange venlige hilsner fra Puk
Hvorfor kun én ægtefælle?
Han kritiserer min krop
Hjælp – vi skal på krydstogt
Benhårde sociale medier
Er jeg hjerteløs, når jeg siger nej?
Bonusbørnene ignorerer mig
Jeg er ramt af en dyb sorg og savnet er stort
Jeg er bange for at miste min datter