Kære Puk
Min mand og jeg har været sammen i 18 år. I alle de år har jeg ikke haft et godt forhold til min svigermor, men har prøvet at leve med det for vores to børns skyld. For mine forældre er døde, og hun er eneste bedsteforælder, som jeg synes, det er vigtigt for vores børn at have, samtidig med at jeg er ked af, at mine forældre ikke fik glæden.
Med årene synes jeg, hun er blevet mere og mere vanskelig at være sammen med, da hun ingen respekt har for mig og mine meninger.
Det gør ondt, og jeg har flere gange prøvet at tage snakken med hende, men uden held.
Hun mener, det er mig, der er problemet, og at jeg er for følsom.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Svigermor ønsker bryllup i en kirke - jeg gør ikke
Vi holder jul med hende hvert år og har gjort det, siden vores ældste barn, som nu er 15 år, kom til verden.
I alle de år har jeg fundet mig i, at hun har bestemt, hvilke traditioner vi skulle have til jul, f.eks. kun and og ikke flæskesteg, selv om jeg siger, det er en tradition, jeg ønsker.
Ingen ”Disneys Juleshow” i tv, da hun synes, det er irriterende.
Selv om jeg forklarer, at det er en tradition, jeg gerne vil beholde, har jeg alligevel taget mig selv i at sidde på toilettet og set det på mobilen bare for at kunne se det.
Hun klager også over, at vores julepynt er grimt osv.
For tre år siden fik hun en gave, hun havde ønsket sig hele året, og jeg havde kæmpet for at finde den gave til hende, i håb om at hun så ville være lidt nemmere at være sammen med.
Men nej, hun brokkede sig højlydt over, at det havde hun da aldrig ønsket sig, og sikke noget lort at give hende. Ja, hun var som et barn på 4 år, som var skuffet over sin gave, og det gjorde mig virkelig ked af det.
Årene efter er det bare blevet værre og værre.
Alle de gaver, vi giver, er noget lort, mens de gaver, hun får af alle andre, er det bedste, hun nogensinde har fået.
Selv den køkkenrulleholder, hun fik sidste år, var meget bedre end det gavekort, vi gav hende til at få ordnet fødder, som hun elsker.
Læs også: Min svigerdatter provokerede mig
Jeg har altid før i tiden elsket julen, men nu er det en højtid, jeg hader, da vi hænger på svigermor hvert år, for hun skal jo ikke sidde alene, som min mand siger.
Men jeg overvejer, om det ikke er i orden, at hun kun skal holde jul med os hvert andet år, og så må hun finde andre i familien at holde jul hos det andet år.
Har du et råd til, hvordan vi skal klare det?
Er det o.k., at vi ikke ønsker at have hende hvert år til jul, og hvordan vil det være pænest at sige det til hende?
Fortvivlet svigerdatter
Kære Fortvivlede svigerdatter
Nu tager du en dyb indånding, og så beslutter du dig for, at det skal være slut med alt det tyranni! Punktum.
Svigermor er kun en tyran i dit hjem, fordi du lader hende være det.
Ikke om du skal sidde på toilettet og se ”Disneys Juleshow” eller afstå fra menuen, fordi hun forlanger det.
Jeg har da aldrig hørt noget lignende.
På med boksehandskerne, min ven.
Til jul sender du hende en indbydelse i forvejen. På skrift.
Her kan hun læse, hvad I skal lave. Der kan f.eks. stå: Kl. 15 serveres kaffe og konfekt. Kl. 16 hygge ved fjernsynet, hvor de, der har lyst, ser ”Disneys Juleshow”. Kl. 18 julemiddag. Der bliver serveret and og flæskesteg. Kl. 20 pakker vi gaver op osv.
Så kan hun komme eller lade være.
Det er slet ikke til diskussion. Hun er gæst i dit hjem, og hvis hun brokker sig over gaverne, så fred være med det. Hun har åbenbart behov for at få brændt noget negativ energi af. Du skal ikke lade det ramme dig.
Lur mig, om ikke hun skruer ned for det negative, når hun opdager, at det ikke længere går dig på.
Glædelig jul. Selv om der nu er et stykke tid til.
Kærlig hilsen Puk
