Min mand og jeg har fået vores første barn, som nu er fem måneder. Jeg har hidtil haft et tæt forhold til min mor, lillesøster og mormor, da vi kun bor fem minutter fra hinanden. Min storesøster har egentlig valgt familien fra, men besøger af og til min mor sammen med sine børn.
Læs også: Brev til Puk: Jeg er så skuffet over min mor
Min mor, mormor og lillesøster har tit været ude at spise eller andet uden at invitere os med, også før vores datter kom til verden. Jeg har ofte nævnt, at jeg er ked af, at vi ikke bliver inviteret med, men det har ikke hjulpet.
Min lillesøster har desværre haft nogle psykiske problemer et lille års tid, og derfor har jeg ikke set så meget til hende og min mor. Jeg har tit skrevet til min mor, at jeg håber, vi snart ses, men får svaret, at det kan hun ikke planlægge på grund af min søster.
Dog kan hun sagtens lave aftaler med min storesøster, og da jeg spurgte, hvordan det kunne være, svarede hun, at hun savner børnene. Men min datter savner hun åbenbart ikke? Det kan tælles på to hænder, hvor mange gange hun har set min datter, og hun har kun én gang skrevet og spurgt, hvordan det går med hende.
Læs også: Puks brevkasse: Vi må ikke være sammen med børnebørnene
Jeg forstår, at hendes fokus er på min lillesøster, men jeg er altså også hendes barn, og det sårer mig, at hun ikke virker interesseret i at se min datter. Jeg savner min mor, og det gør mig ked af det, at min datter ikke rigtig ser sin mormor. Min mor skriver tit på Facebook, at hun savner min søsters børn, og at de snart må komme og besøge hende. Og nu har min mor fået en kæreste, men det har hun ikke fortalt mig.
Jeg har prøvet at tale med hende om, hvordan jeg har det. Jeg har prøvet at skrive det til hende. Og jeg har prøvet at trække mig lidt fra hende med besked om, at jeg synes, jeg prøver og prøver, men nu har jeg ikke lyst mere, når jeg føler, det kun er mig, der tager initiativ.
Jeg savner vores tætte forhold og ønsker, at min datter også får et tæt forhold til sin mormor. Hvad skal jeg gøre?
Fisken
Læs også: Brev til Puk: Min svigersøn gør forskel på børnene
Kære Fisken
Jeg kan godt forstå, det er en stor sorg. Du savner nærvær med din mor, og du savner, at hun er en god mormor for dit barn. Det er absolut ikke urimelige forventninger. Jeg har svært ved at sige, hvad der ligger til grund for din mors væremåde, men jeg vil foreslå dig, at du ændrer dynamikken i jeres forhold og slipper hende i en periode.
Lad være med at række ud. Lad være med at kigge efter hende. Lad være med at se, hvad hun skriver på Facebook, og lad være med at ringe til hende. Brug din tid på dit barn. Når man giver sit barn det, man selv mangler, så heler man på en måde sine egne savn. Giv din datter masser af kærlighed. Lær hende at kende. Hun er garanteret vidunderlig. Acceptér, at situationen og dit forhold til din mor ikke er optimalt, og sæt tankerne på pause.
Læs også: Brev til Puk: Mormor er altid den foretrukne
Du kan ikke løse det alene, og hvis hun ikke vil være med, så er det en umulig opgave. Vores liv former sig ikke altid, som vi ønsker os, og nogle gange må vi erkende, at der er kampe, vi taber.
Du har gjort alt det rigtige. Du har taget kontakt, og det har ikke virket. Nu skal du i stedet slå ring om din lille familie. Nyd, at du selv er blevet mor, og så giver du ikke din egen mor så meget fokus. Sæt hende fri.
Læs også: Puks brevkasse: Min søster har meldt sig ud af familien
Ingen ved, hvad fremtiden bringer for dig og hende, men den tid, du har nu med din lille datter, kommer ikke igen, og den skal du nyde. Du må ikke lade sorg og savn til din mor dominere denne fantastiske tid.
Når tankerne falder på din mor, så stopper du dem. Prøv det i en periode og se, hvad der sker. Jeg er sikker på, det vil gøre dig godt.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Har lyst til at melde mig ud af familien
