I halvandet år har jeg nu haft en kæreste, som jeg er rigtig glad for, og han er glad for mig. Vi taler om alt, også om det, jeg nu skriver til dig.
Jeg blev skilt for godt to år siden – var udsat for psykisk vold i ægteskabet – og har to børn (7/7-ordning) med min eksmand.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Hans eks fylder lidt rigeligt
Min kæreste er ikke skilt endnu, men han og hans kone valgte for to et halvt år siden, at de ikke skulle være sammen længere. De beholdt deres hus sammen og lejede en lejlighed i nærheden, så deres to børn på 12 og 15 år har fast base i huset, og forældrene skifter 7/7 mellem hus og lejlighed. De bor altså ikke sammen, ejer dog begge steder sammen og har fælles økonomi. De rejser stadig sammen og holder jul og nytårsaften sammen.
Nu har min kæreste snart fødselsdag, og også den vil han holde sammen med sin eks(endnu)kone og børnene. Jeg forstår det ikke og føler mig fravalgt.
Lejligheden, som de deler, har de indrettet sammen. De har fælles køkken, stue og badeværelse, dog har de hver sit soveværelse – uden klædeskab, så tøjet hænger i garderoben, især ret meget af eks(endnu)konens. Hun havde i starten også sit undertøj i skuffen ved siden af håndklæder i badeværelset. Efter min opfordring bad min kæreste hende om at lægge det på hendes værelse. I første omgang lagde hun det i en anden skuffe på badeværelset, og tre uger efter var undertøjet endelig fjernet fra badeværelset. Hendes morgenkåbe hænger der dog stadig.
Læs også: Brev til Puk: Hvor skal kærestens datter sove?
Ved skiftet fra huset til lejligheden eller omvendt kan det forekomme, at vaskemaskinen eller tørretumbleren ikke er færdig, så lægger en af dem tøjet (også undertøjet) sammen og lægger det ind på deres værelser. Så de har også adgang til hinandens soveværelser.
For mig er det efterhånden for mærkeligt, og jeg føler mig ikke tilpas i lejligheden. Derfor tilbringer min kæreste og jeg kun tid sammen hos mig.
Hvordan skal jeg forholde mig?
Efter min mening har de to ikke helt cuttet deres navlestreng til hinanden. Jeg ved, at de ikke er intimt sammen, men de har en stærk forbindelse, som de ikke vil opgive.
De burde hver især have en lejlighed, hvis de ikke vil have, at børnene flytter fra den ene til den anden. Eller deres fælles lejlighed skal være ryddet op, så den anden parts tøj m.m. ikke er synligt.
Jeg vidste besked om det her, da vi startede med at date, dog håbede jeg, at han med tiden ville ændre noget. Måske en naiv tanke fra mig. Jeg håber, du har tid og lyst til at svare mig.
Den fortvivlede
Læs også: Puks brevkasse: Eksen ringer, og kæresten springer
Kære Den fortvivlede
Jeg vil ikke gå ind i, om det er okay eller ikke okay, det forhold, din kæreste og hans eks har til hinanden. Jeg vil blot advare dig om, at det nok fortsætter. Det bliver din opgave at vurdere, om du vil leve med det eller ej. De to har fundet en form, der virker for dem og for børnene, og den tror jeg simpelt hen ikke, de ændrer.
Hvad er det, der generer dig mest? Det tætte bånd, de to har? Tøjet, undertøjet, badekåben eller det, at de ikke er skilt på papiret?
Læs også: Brev til Puk: Min kæreste har forandret sig
Jeg kan godt forstå, det er svært, og at du føler dig kørt ud på et sidespor. Men hvordan er din kæreste ellers? Du skriver, han er glad for dig, men er han opmærksom og omsorgsfuld? Viser han sin kærlighed til dig?
Du skal se realistisk på det forhold, du har til din kæreste, og vurdere, om der er så meget godt, at du vil kæmpe for det. Hvis det er ham, du vil have, må du arbejde på at indtage lejligheden lidt mere, så du føler dig hjemme og velkommen. Du kunne eventuelt lære hans ekskone bedre at kende, så hun ikke virker så farlig.
Hvordan med børnene, er du en del af deres liv? Ellers er det også et sted at sætte ind. Jeg ville ikke pille ved 7/7-ordningen og alt det, de har opbygget omkring den. De virker meget fast besluttede på at køre deres brud på den måde, og du vidste det på forhånd.
Læs også: Puks brevkasse: Mn datter er fjendtlig over for min kæreste
Men jeg ville begynde at bede min kæreste om at dele begivenheder som jul, ferier og fødselsdage med mig. Han skal begynde at sluse dig ind. Det er hans opgave.
Du skriver, at du har været udsat for psykisk vold, og derfor tillader jeg mig at konkludere, at du er vant til at få overtrådt en masse grænser. Det skal du ikke ind i igen. Mærk efter, hvad du føler, og hvis du føler, der er for mange kompromisser i dit forhold, så må du overveje, om du er det rigtige sted. Du skal i hvert fald ikke ind i den samme gænge med at sætte alle dine behov til side.
Så altså, 7/7 mellem din kæreste og hans eks er kommet for at blive. Du må være realistisk og indse, at den ikke går væk af sig selv, og derfra må du enten tage arbejdshandskerne på og skrue på de knapper, der kan skrues på, eller du må overveje, om du igen er i et forhold, hvor du bliver klemt. Du må ikke være i et forhold og bare være passiv. Det er ikke, fordi din kæreste er uden ansvar, men det er dine personlige overvejelser og følelser, du skal navigere efter.
De allerbedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Min kæreste var nedladende overfor mine venner
