Brev til Puk: Min søn slægter sin machofar på

Mandag, 24. oktober 2022
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann.
En mor har haft en bekymrende oplevelse. Sønnen har udvist en opførsel, som både er højtråbende, diskuterende og brysk i sin retorik. Det bekymrer moren, da det er en opførsel, som minder om sønnens machofar.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har haft en oplevelse, der har fyldt mit system, så jeg har ligget vågen.

Jeg har tre børn med den samme mand – to piger og en søn. Min mand er en machomand, brysk i sin retorik, og han kan desværre være højtråbende og meget svær at diskutere med.

Da børnene var små, var de bange, når han buldrede, og særligt min søn har oplevet det.

Nu er drengen blevet 18 år og har fået en kæreste, og de var her for at spise sammen med mig i går. Min mand var ude, og vi kom ind i en i øvrigt god diskussion, men her så jeg en side af min søn, som gjorde mig modløs og målløs: Han diskuterede ligesom sin far.

Jeg fik simpelthen så ondt i maven og var nødt til at gå på toilettet og græde. Jeg prøvede at sige ”du ligner din far”, men det gjorde ham endnu mere vred.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, han gør det der. Han var selv så bange for hævede stemmer.

Hvad pokker gør jeg?

En mor.

Kære En mor.

Av for den. Endnu et eksempel på, at vores børn ikke gør det, vi siger, men gør det, vi selv gør.

Din søn har spejlet sig i sin far, og nu laver han en copy paste. Det gør nas.

Din mand har muligvis haft fri adgang med sin vrede og måde at diskutere på, fordi du måske ikke har kunnet dæmpe hans tone, og i stedet har du trykket dig og dukket dig. Hvilket også kan være ganske klogt for ikke at optrappe konflikten, mens den står på.

Men det betyder desværre også, at din mands vrede har stået usagt og uden modstand og været et eksempel for din søn. En måde at få ret på.

Du skal da tale med din søn. Næste gang, I er sammen, skal du forklare ham, hvad du så. Du skal gøre ham opmærksom på, hvor bange han selv var, og du skal bede ham være opmærksom på at bryde den adfærd, så han ikke skaber frygt.

Men det nytter ikke at gøre det i situationen, som du gjorde. Han ved udmærket godt, hvad ”du ligner din far” betyder, og i den sammenhæng er det et angreb.

Snak med ham stille og roligt, og tal om, hvilke redskaber man kan bruge i stedet for at råbe.

Det er vigtigt, I får den snak.

Kærlige hilsner fra Puk.